fbpx

Hold pause med frugtsyre og drop for fede solcremer

Der er især to ting, som påvirker huden anderledes om sommeren: 1) Hudens eget fedtstof flyder nemmere, og derfor oplever flere, at for fede solcremer, eller for fede cremer i almindelighed, kan give bumselignende udbrud. 2) Vi bliver indlysende nok udsat for mere sollys, så det kræver ekstra beskyttelsestricks at holde huden frisk, kollagen-mættet og i ly af pigmentballade. Og her er der to ting, mange måske ikke tænker over, men som hjælper:

OMVENDT AFTER SUN: I stedet for at se after sun som en tømmermændskur til brændt hud, så er den oplagt som en ultratynd ekstra beskyttelsesdragt til kroppen under ens normale solbeskyttelse. For typisk består after sun af fugtmætning + antioxidanter. Og netop beskyttende antioxidanter virker som et ekstra solidt sikkerhedsnet for den solfaktor, der bliver smurt på.

Vælg en variant, der forsvinder hurtigt ind i huden, for ingen vil ud i at fortynde SPF’en. På sprayfronten synes jeg, at Nilens Jord og Rudolph Care gør det bedst. Sprayfunktionen på Rudolph Cares er bedst, mens nogle vil finde det rart, at Nilens Jords er parfumefri.

A-VIT FREMFOR SYRE LIGE NU: Hvis du (som jeg) lider af latent pigmentplaget hud, så har vi brug for al den beskyttelse, vi kan få. Også fra de døde hudceller, som dermatologisk sygeplejerske Else Marie Lissau engang har sagt. Syrer vil alt andet lige gøre huden en anelse mere lysfølsom. Prioritér i stedet din A-vitamin, som styrker – også i forhold til UV-beskyttelse. Hvis du vel at mærke har oparbejdet tolerance. Når der lejlighedsvis dukker misforståelser op omkring vitaminet, er det fordi, der er flere typer at A-vitamin. Nogle er for kradse og kan irritere huden, hvis du går for hurtigt frem. Og vitaminet vil selvfølgelig aldrig kunne erstatte SPF, vi er ude i at supplere.

Den fra i går er en mild geleagtig sag, der er oplagt som serum eller alene, hvis du er nybegynder. Den indeholder en af esterformerne af A-vitamin (retinyl palmitat), som huden genkender fra sig selv samtidig med, at du får de andre dokumenterede fordele (mere kollagen, mere farveudjævning). Hvis du allerede har et velfungerende A-vitaminprodukt, så er alt godt. Din hud har sandsynligvis skabt masser af receptorer (A-vitamin modtagere), som gør tolerancen fin og leverer fordelene.

Hvis du har tid og lyst, kan hele indslaget fra i går ses på TV2PLAY.

SNUP TIPPET: Har jeg fortalt dig om Botoxtrætte Pernille? Hvis ikke, så følg med lige nu i stories på Instagram. Med kyndig og professionel hjælp forsøger vi at vise, hvordan pander – muligvis – kan glattes uden at lamme muskler og sætte mimik over styr. Det foregår her.

@beautyspace på INSTAGRAM

21/06/2020
Vil du med hjem og se min maskin-park?
For jeg gør skam noget
24/06/2020
Bekymret for salicylsyre?
Gæt engang, om den stadig er med på mit fix-it hold

Kommentarer

  • Nasra

    Hej Anette, kan du anbefale en vitamin c til sensitive hud og mørkhudet pige? Har et øje til Paula choice vitamin c booster samt sunday riley. Hvad synes du? Knus

    03/07/2020
  • Kari

    Hej Anette,
    Du er så dygtig og man bliver så klog af at følge dig. punktum.
    Tænkte lidt om du ikke kunne lave en årstidscirkel ala din pyramide så man kan huske alt det med a-vit om sommeren sov… nogle af os har lidt problemer med at huske hvordan det er – ligesom det der med rækkefølgen af produkter 🙂 (EGF)
    Hilsner fra Kari

    27/06/2020
  • Maria Thomsen

    Syntes det er svært at finde et a – vitamin uden silikone – der er i eviron – dimethicone.
    Kan jeg bruge hybenkerneolie?

    24/06/2020
  • Majbritt

    @Lotte Munk
    Rudolphs spf 30 med selvbruner synes jeg er rigtig god! Og mine ben er normalt kridhvide…

    24/06/2020
  • Pernille S

    “Nå, fik Anette lært dig noget nyt?”, spurgte manden i huset, efter morgenens tv indslag.
    Næh…og dog… Aftersun før SPF er en gammel kending, og alligevel skal den op og vendes. Jeg glemmer tippet hvert år, indtil det bliver hevet op af hukommelsens glemsel. Så jo, jeg fik lært noget “nyt”!
    Dejligt Anett du linker til tv indslaget, for det er ikke alle som er heldige at have en mandagsfridag og kan se programmet! Kh Pernille S

    24/06/2020
  • Lotte Munk

    Hej Anette

    Burde jeg også droppe mine Esse produkter om sommeren? Der er en lille smule lactic acid i (bruger dem kun om natten).

    Dit bedste bud på den bedste selvbruner til blege ben, hvor hverken solbadning eller selvbruner gør den store forskel. Bruger p.t selvbruner dråberne fra Eccoking, men de giver ikke rigtig noget, selvom jeg prøver at bygge farven op over flere dage.

    Mvh. Lotte

    23/06/2020
  • Hilde

    Hei Ida,
    Jeg har samme utfordring som deg. For meg fungerer Beauty Pacific sin olje veldig bra. En dråpe på hvert kinn, både morgen og kveld. Men kun i kinnene, ikke i hele ansiktet.

    23/06/2020
  • Ida

    Hej Anette.
    Tak for dine gode tips. Jeg har læst ALLE dine bøger.
    Dog har jeg et spørgsmål som gør mig forvirret.
    Jeg har problemer med en let grad af voksen acne. Jeg anvender facemist, serum og solcreme om dagen og bioeffect og A-vitamin om aftenen. Jeg renser huden morgen og aften. Jeg bruger milde produkter hvilket har hjulpet godt på min acne…Nu kommer spørgsmålet: Jeg kunne godt tænke mig at bruge lidt olie til ansigtet. Særligt efter bad, hvor huden godt kan være lidt ekstra tør eller som til en ansigtsmassage om aftenen. Jeg kan se at Miild og Rudolph Care siger god for ansigtsolie til hormonel/acneramt hud (Miild Ansigtsolie Nr. 2 og Rudolphs face delight olie). Hudlægerne og Danish Skincare siger så vidt at jeg kan læse “Nej” til olie. Hvad skal jeg forholde mig til?

    På forhånd tak for svar.
    God dag til dig søde Anette.

    Mvh. Ida

    23/06/2020
  • Karin VS

    Kære Anette
    Jeg ville så meget ønske at der kunne komme et varsel om at du vil være at finde i Go’morgen TV2, for så vil jeg sørge for at få det gemt jeg går altid glip af det ellers
    Knus Karin

    23/06/2020
  • Charlotte

    Hvordan med lotion P50 W fra biologie recerche, pause om sommeren eller?

    23/06/2020