Du milde Armani

greencross-copy

Godhed og gavmildhed løber stærk i skønhedsland, og måske husker du den fremtidsforsker, der for nylig sagde, at der er gået inflation i at være god, godere og godest (selvom de to sidste ord vist ikke rigtig findes). En klog søster spurgte også på bloggen, hvorfor man har brug for at sige det højt, hvis man vil være god. Hvorfor ikke bare give. I stilhed. Se, det ved jeg så tilfældigvis, at den kontrollerede mr. Armani har gjort i mange år. Givet. Uden at tale om det. Men jeg tror, de fleste af os – hip italiener eller ej –  har brug for at blive set og anerkendt for at være andet og mere end materielle banditter.

Armanis Aqua for Life Challange kampagner handler om ja…at sprede ringe i vandet ved at skabe indsamlings-netværk i cyberspace fra 1. marts. Alt sammen organiseret i samarbejde med Green Cross, hvor målet er 40 millioner rent drikkevand til børn uden adgang til frisk vand.

SNUP TIPPET: For hver solgt Acqua di Gio duft donerer designeren 100 liter rent vand, og æskerne har en kode, så du kan følge projektet online og også starte dit eget vandindsamlings-netværk i Green Cross-regi. Arbejdet begynder i Ghana hvor Smart Water for Green Schools-projektet vil få den første støtte. Få mere Armani-godhed her og kig også forbi Facebook her.

Hvad mener du? Hvor stor en forskel gør projekter som det her?

NB: Det er sørme også en slags godhed, når søde mennesker helt fra Kina kan finde på at skrive sådan her

23/02/2011
Når selvtillid virker
24/02/2011
VIND ham du milde Armani

Kommentarer

  • Karin Pihl Rasmussen

    rent drikkevand er da fantastisk.
    Velgørenhed er vel også fordi man selv vil have en god fornemmelse.
    Fantastisk hvis dette initiativ er til gavn for både firmaet og for de som har brug for rent vand.
    dette gir fokus og det er der brug for ……..

    25/02/2011
  • Jess

    Hvor er du sej til at diske op med konkurrencer – elsker din blog (men altså ikke kun pga. konkurrencerne :o))

    25/02/2011
  • LouiseH

    Den slags inflation – altså god, godere, godest – er da ikke til at få nok af! For mig betyder det ikke så meget, om det er en del af en global marketingstrategi eller om det er af et godt hjerte – fordi resultatet er jo det samme, altså at et firma giver og gør noget godt for andre! Så hep hep armani!

    25/02/2011
  • Er også meget sikker på at det er en del af deres marketingsplan, og hvad så?? Det er en win-win (for nu at bruge det rædsomme udtryk…) og er helt sikkert med til at påvirke mit valg af køb indenfor alle områder, det værende sig mad, hud/hårpleje, tøj, osv. Jeg vil meget gerne slå et slag for virksomheder, store som små, der tager ansvar for sine medmennesker – hurra for dem!

    24/02/2011
  • Julie Sophie von Linstow

    Det søde forår er snart i sigte, en ny duft ville være prikken over i’et;)

    24/02/2011
  • flot Anette at du også er i Kinas land, og det er jo fordi du kan dit kram 🙂 det var et meget smukt lille indspark fra dalai Lama, det vil jeg tage med mig. kh marianne

    24/02/2011
  • For alle der gerne vil donere direkte til projektet kan det gøres her:

    http://www.tapproject.org/donate/index.html

    24/02/2011
  • Initiativet er da godt – uanset tanken der ligger bag. Og jeg vil nu gerne være med til at støtte, at andre i verden kan få rent drikkevand. Især når det kan gøres på en så rar måde som at købe en parfume. 😉

    24/02/2011
  • CharlotteK

    Jeg tænker, at hvis man står i en butik og er i tvivl om, hvilken parfume (eller anden vare for den sags skyld) man skal købe, så kunne det sagtens, i min verden ihvertfald, gøre forskellen at der var en sag at støtte. Så salgsmæssigt synes jeg, det er meget godt tænkt, og det er jo også rigtig fint, at man støtter ved at købe og at det på den måde er en god cirkel.

    24/02/2011
  • Hvis jeg brugte parfume ville jeg allerede være på vej til at købe– bare for at støtte. Ideen virker og er en god initiativ.

    24/02/2011
  • Vi hos Raz-Spa bruger kun ingredienser fra 3. verdenslande der både er økologiske og fair traide, det er en del af virksonhedens profil, og det er ganske naturligt at dette er med i markedsføringen.

    Der er ikke flere vitaminer i æg fra fritgående økologiske høns end fra buræg. Alligevel kan de fleste af os se ideen i førstnævnte.

    Så hvis du alligevel står og skal købe en ny parfume fra Armani skader det ikke at støtte et godt formål samtidig, den dufter ikke kun godt, men dufter også af god samvittighed.

    Hilsen Raz

    24/02/2011
  • Nipuni Julie

    Det er fantastisk tænkt og et godt initiativ af Armani. Jeg vil da prøve at huske det næste gang jeg står og skal købe en parfume. Jeg er sikker på at det giver pote for Armani at folk ved det.

    24/02/2011
  • Synes det er et fantastisk initiativ uanset. 🙂

    24/02/2011
  • Lærke

    PR eller ej, hvis der kan komme mere rent drikkevand, er jeg på! 🙂

    24/02/2011
  • Anette Kristine Poulsen

    @Rikke..smiler og tænker at hvis man som du er i tvivl er det altid en mulighed at læne sig op af Dalai Lamas ord: ‘Hellere give af et urent hjerte end slet ikke at give’. kh Anette

    24/02/2011
  • “Socialt ansvar” er jo super hyped – og det er da fedt, at tendensen for en gangs skyld er til fordel for børn/mennesker/jorden what ever. Om de så tjener på deres good will – er vel underordnet, så længe det giver afkast til sociale projekter.
    Hellere det, end at pengene bare gør de rige rigere.
    Kh Maria

    24/02/2011
  • Ikke for at ødelægge den gode stemning. Men jeg tror på at når man har brug for at fortælle det til hele verden, er det ikke fordi man gør det af godhed, men det er en del af ens marketing plan. Godhed sælger, ja?

    24/02/2011

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.