fbpx

Du slipper dem ikke

…når du først har mødt dem. Jeg vil gøre lørdag til sådan en mød-fede-mennesker-på-Beautyspace-dag. Måske ikke hver lørdag. Men næsten. Fælles for dem jeg præsenterer er, at det er mennesker, jeg beundrer. De bliver kun stillet ét enkelt spørgsmål, nemlig hvad man ikke kan betale dem for at lade være med at gøre.

Så mød Johanne Danshøj, som styrer bloggen HER. Dygtig, dygtig makeupartist og hårstylist og en af de mest fintfølende detaljeryttere, jeg kender – uden at miste overblik. Hun ved, hvordan makeup ender som komplimentmagneter på folk (tjek hendes blog), og så har hun hænderne i alt fra almindelige mennesker til Margrethe Vestager, Sara Bro, Caroline Henderson und so weiter. Her er Johannes svar på, hvad man ikke kan betale hende for at lade være med:

“Jeg drages af farver, mennesker og skønhed, og vil aldrig kunne lade være med at bearbejde den cocktail. Enten udtrykt via fotografi, i ord på bloggen eller med hænderne, når jeg svinger penslerne.”

Mød Anna Skyggebjerg – hende der styrtsolgte (og stadig gør) bogen ’Introvert’. Jeg tror, hun er et af de klogeste mennesker, jeg kender. På den zenagtige, men ikke-irriterende måde. Når jeg savner ro eller perspektiv, fordi jeg hæsblæser af sted, så kan et kig på Annas BLOG være bedre end yogatimer og 100 vejrtrækningsøvelser. Tilsammen. Her er Annas svar på, hvad man ikke kan betale hende for at lade være med:

“Man kunne aldrig betale mig for at lade være med at skrive. For jeg er lykkelig, når jeg skriver. Selv når ordene er længe om at komme eller kommer via sved og tårer, føler jeg mig lykkelig. Når jeg skriver, føler jeg mig rigere, end jeg nogensinde ville føle mig, hvis jeg fik foræret Joakim von Ands pengetank, men til gengæld ikke måtte skrive.”

SNUP TRENDEN: Og nu til noget helt andet. Der er nemlig modeugetider, og jeg har været heldig at få taletid om New York HER hos den fabelagtige Sine Gerstenberg (som er sådan en, der skriver kronikker i Information). Og så er der en bid mere af New York HER.

12/09/2014
Så lækkert hår, at det er svært at tro
15/09/2014
Blander du også tingene sammen?

Kommentarer

  • @ Lene – det er hermed givet videre til Beautyspace-bogpakke-afdelingen ;o)

    Stor hilsen Anette

    14/09/2014
  • lene

    Jeg vil også takke for henvisning til Anna Skyggebjerg. Rigtig dejlig blog.

    også ville jeg sige at næste gang (plz-do over) som du har needle roller I din tilbudspakke så køber jeg den direkte uden at tænke over om jeg er bange eller ej… 😉

    14/09/2014
  • Tanya

    TAK for henvisningen til Anna Skyggebjergs side! Jeg kan se at begge bøgerne rettet til travle mødre er udsolgt, så bestiller dem straks på biblioteket. Jeg glæder mig meget! 🙂

    13/09/2014
  • Helle Andersen

    Ja Anna´s bog, nu kender jeg jo ikke hende, men hendes bog er fantastisk. På sådan en stille og enkel måde, samtidig med at det er så vise ord. Ord der giver dig en forståelsesramme, som gør det nemmere at rumme de sværere relationer i dit liv. Ved ikke om mine ord giver mening, men det gør Anna´s bog. Fantastisk Weekend til jer alle.

    13/09/2014