Du vil ikke fortryde, selvom det koster…

Hvis du skulle være i tvivl, så er det altid hjemmeplejen – din hjemmepleje – der vil gøre størst indtryk på huden. Altså de daglige rutiner.

Når det gælder professionelle behandlinger, så findes der et HAV at vælge i mellem, og jo, jeg afprøver mange af dem. Langt fra alle rammer nogensinde bloggen, for de skal være noget særligt, hvis anbefalingen skal gå videre til dig. Men her er to, som lander i den anbefalelsesværdige kategori, fordi der er tale om en kickstartende og synlig forskel:

Hudforbedring og høj ahhhh-faktor

Selv hvis du ikke har en tid, så snig dig ned i kælderen på d’Angleterre, hvor Amazing Space holder til. Træk vejret helt ned i maven (der dufter skønt) og spørg, om du må se spa-menuen, mens du drikker en kop lakridste eller agurkevand. Springer du til en behandling, så sørg for at den hedder Bio-Lightning. For det første ønsker jeg mig stadig tilbage til FST-ansigtsmassagen (Face Sculpting Therapy) – en virkelig god bindevævsmassage, hvor der bliver glattet ud og løsnet op helt ind i kæben (og ja, via munden) – 350 kr. Derudover var der dømt hudfornyende frugtsyrer (mandelsyrer i mit tilfælde) efterfulgt af en lysnende kojic-ampulbehandling og et ansigtsbad i fugtmættende hyaluron – 595 kr.

Lag-på-lag-på-lag volumen

Hos Skin Differenz på Frederiksberg behandler de i et nyt mærke: MBR, som er tysk og med en noget stram ordnung muss-sein-udstråling. Dog er jeg begejstret for ingredienserne, som vi vender tilbage til. Behandlingen varer en time og indleder med en mild enzym-eksfoliering og så en – og jeg har aldrig oplevet noget lignende – lag-på-lag mætning med antioxidanter og volumen (altså fugt) masseret ind i huden med en ihærdighed, der gjorde et efterfølgende spejl unødvendigt. Følelsen af helt plump hud var ikke til at tage fejl af. 995 kr.

Så derfor…når der i kommentarfeltet i går var vildt søde kommentarer, så ved jeg, at fredagens (Amazing Space) og mandagens (Skin Differenz) behandlinger skubbede huden klar.

HVEM VANDT? De heldige Sensai-vindere er fundet, og det blev Marianne Tscherning, Freja Flejsborg, Derete Dueholm og Nuria Blum. Et par trøstepræmier blev der også til: Christina Hansen, Hanne Fulton, Jette Kristensen og Anette Waaben. Hvis I sender jeres adresser til open-mind@mail.dk, så kommer der Kanebo-godter den anden vej.

20/05/2014
Du slipper ikke
23/05/2014
Den billige vej til flot hud

Kommentarer

  • Marie-Louise jønsson

    Hej Anette. Nej du skylder mig ikke noget svar 🙂 du har svaret i et andet indlæg (jeg var bare i tvivl om hvor jeg skulle skrive henne). Og endnu engang for dine svar og skønne blog 🙂 ml

    01/06/2014
  • Undskyld dette sene svar. Faktisk ser det ud som om mit tidligere svar er forsvundet, så igen:

    @ Maria – Jeg topper med enten Jane Iredale eller Tromborg i øjeblikket. Beauté Pacifique er rigtig dygtige mht. A-vitamin bl.a., og Origins har jo også et stort program, så det afhænger af, hvad du søger.

    @ Marie-louise – Har du fået svar på dette spørgsmål under et andet indlæg eller skylder jeg dig noget svar?

    Stor hilsen Anette

    27/05/2014
  • Marie-Louise jønsson

    Hej igen igen Anette. Jeg har et spørgsmål mere som jeg håber du kan/vil hjælpe mig med. Diverse forskellige “kloge hoveder” siger mht. at rense hud at man skal gøre det to gange dagligt (morgen og aften) og andre siger at man kun skal gøre det en gang daglig. Jeg har blandet hud med fedtet T-zone og alm. andre steder. Jeg har hormonspiral hvilket min kosmetolog siger er grund til udbrud indimellem. Jeg bruger produkter fra exuviance. Håber du kan hjælpe mig

    24/05/2014
  • CharlotteK

    Ej, men, hvor ser det da lækkert ud!

    24/05/2014
  • María

    Kære Anette
    1000 tak for dit svar… Sødt af dig, at skrive tilbage..;-).. Ok så, vitazing eller Khiels farvet dagcreme og toppet med mineral foundation.. Hvilken mineral foundation bruger du? Hvis jeg skal vælge mellem Beaute Pacific eller Origins produkter… Hvilke er mon, at foretrække?? Glæder mig til svar, for så skal jeg ud og shoppe makeup.

    Mange glade hilsner
    Maria

    23/05/2014
  • @ Ditte H – Skal lige spørge dig, hvad DIN hudtype er?

    23/05/2014
  • Ditte H

    JAA TAK!! Skriv eendelig hvad du bruger af cremer og rense-dims lige NU ☺️Tak …

    23/05/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Maria – Rigtig godt spørgsmål. Jeg fugtmætter først huden med serum, så et par oliedråber (til de tørre kinder), så en ansigtscreme med SPF toppet med fx. Origins VitaZing eller Kiehl’s som du nævner – og ja altid med et enkelt strøg mineral foundation som afslutning. Det er lag-på-lag, men det fungerer for mig – og der er kun lidt af det hele.

    @ Ditte – Haha. Jeg hører fra du siger. Skal jeg lave en blogpost med, hvad jeg bruger netop nu? Det gør jeg gerne. Men du ved jo også, at jeg gør DET HELE…for der er både strøm, sport og mad involveret også. Men uden overdrivelse jo.

    Stor hilsen Anette

    23/05/2014
  • Ditte H

    Bum!

    22/05/2014
  • Ditte H

    Hm, det er som om, jeg skriver og skriver, men mobilen her er ret autonom mht., hvad den vil vise og ikke vil vise ….
    Anette, JEG ER PISSE MISUNDELIG på din hud!!

    22/05/2014
  • Ditte H

    Aj, hvor mærkeligt, Anette!?? Havde da skrevet mere end “Tak for opskriften”????
    Nå, men ja, det er en dyr opskrift, og jeg havde jo også håbet, at du havde sagt, at din flotte to-die-for hud bare var et resultat af daglig rens og dag-og natcremen, som hedder ……, tadaaaa!

    22/05/2014
  • Maria

    Kære Anette…
    Kan du anbefale en god foundation/farvet dagcreme..kan se, at du ihvertfald tidligere har brugt Khiels farvet dagcreme og Laura Mercies radiance primer… Bruger du en anelse pudder efterfølgende, for at mattere en smule? Jeg har tør hud, som dog kan have tendens til at skinne i løbet af dage…

    Vh
    Maria

    22/05/2014
  • @ Michelle – Du kan TRO, jeg husker dig. Og jeg var meget glad for at du dukkede op hos Naturskøn den dag i december. Det lyder som om din hud trænger til nænsom genoplivning – og her vil jeg anbefale, at du dagligt husker vaskekluden, napper den signaturbehandling (MEN beder om at de fjerner de milier) og så at du derhjemme følger op med massage (der er link her på bloggen). Stor hilsen Anette

    22/05/2014
  • Nu læste jeg lige Jette Vs kommentar om Rudolp Care behandlingen hos Naturskøn i Aarhus – er det mon den, som du vil anbefale, som en af de bedste ansigtsbehandlinger hos dem? Jeg trænger til at skinne og gløde – min hud kan godt blive lidt grå at se på, synes jeg. Den er en anelse sart, tendens til tør, men med milier her og her såern…

    Ellers må jeg spørge i butikken 🙂

    (Vi to har faktisk snakket sammen i efteråret i Naturskøn, hvor du gæstede butikken – det var skønt at hilse på dig 🙂 )

    22/05/2014
  • @ Charlotte – Jeg krydser fingre for at du har heldet med dig næste gang. Ring på 40231911 og spørg efter en forhandler tæt på dig. Du er velkommen til at henvise til Beautyspace.

    @ Lise-P – Åh ja, Caroline Bjerrings behandling er SÅ fine.

    @ Susanne – Jeg var inviteret af Amagazing Space, som havde booket en Bio-Lightning med massagen oven i, så ja.

    @ Ditte H – Nu er det jo en lidt dyr opskrift. Vil også gerne lave en DIY. Vender tilbage.

    @ Jette V – Altså. Jeg har VERDENS bedste læsere. Tak for dine ord. Glæd dig til den signaturbehandling, som er blandt landets bedste.

    @ Mia – Ja, jeg vender tilbag med ekstra strøm inkl. Thermage.

    Stor hilsen Anette

    22/05/2014
  • Mia

    Lyder super lækkert 🙂 har tænkt på hvordan det går med din thermage behandling? Har du planer om snart at komme med et indlæg? :o) VH. Mia

    22/05/2014
  • Jette V

    Altså, vil bare lige sige at selvom jeg aldrig vinder noget i nogen konkurrencer, så synes jeg alligevel, at jeg vinder hver dag med alle de gode råd, der står i kø her på bloggen – både dine, Anette, men også dem der kommer i kommentarfeltet.
    Lige nu sparer jeg op til en Rudolf Care signaturbehandling hos Naturskøn i Aarhus (Den på 90 minutter, du tidligere har omtalt). Og selv om jeg ikke har booket endnu, så gør bare tanken om, at jeg skal prøve den behandling, mig glad 🙂

    22/05/2014
  • Ditte H

    Tak for opskriften

    22/05/2014
  • Susanne

    Elsker Amazing Space. Bookede du til Bio-lightning og massage oveni ?

    22/05/2014
  • Lækkert, lækkert, lækkert!
    Overvejer en behandling hos Amazing Space, når jeg skal på kæresteweekend i slutningen af Juni – og ellers må det blive hos Caroline Bjerring i Vejle 🙂

    22/05/2014
  • Charlotte

    Hej Anette. Jeg var desværre ikke en af de heldige – der vandt.. Hvor kan man købe disse produkter- fra Kanebo ?? Charlotte

    22/05/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.