fbpx

Efterårsmakeup #1: Marcipanhuden alle sukker efter

 

Som det der er mest af – og derfor ekstra synligt – går flot, fugtmættet hud sandsynligvis aldrig af mode. Det ekstra store hud-fokus netop nu skyldes tidens markante sundhedstrend, hvor vi helst skal demonstrere kontrol. Også når det gælder huden, som ikke skal sladre om for lidt søvn, for mange cigaretter eller et lidt for kærligt forhold til solen. Og til dem, der ønsker ekstra hjælp til enten at skjule fortidens syndere eller peppe nutidens virkelighed op, er såkaldt primere (måske) løsningen. Se dem som en slags spatelmasse eller grunder, der svarer til at forberede en væg, før malingen lander.

SNUP TENDENSEN: Prøv at eksperimentere med både det matte, det cremede og det skinnende – på én gang, så huden ikke fremstår flad. Ved at tænke flerdimensionelt kommer de forskellige konsistenser til sin ret – sørg for en god base, hvorefter du kan lege med cremede og glossy effekter på alt fra kinder og øjne til brynsben. Billedet: Lancômes nye  creme-primer, Effekt Miracle, har jeg endnu ikke prøvet, selvom løfterne bag er ret vilde:  mindre porer, ekstra glød, udfyldning af mindre linjer  og en jævn overflade uden farveforskelle (195 kr.). MACs nye Matchmaster SPF 15 Foundation indeholder  transparente pigmenter, som udover en naturtro, ikke-masket dækkeevne, gør den bedre til at kopiere ens egen hudtone – works for me (305 kr.). 

Der kommer masser af efterårsmakeup denne uge på BEAUTYSPACE, men tjek også her, da MACs overhoved kom til Kbh og gav sit bud på FALL 2011.

05/09/2011
Du vandt!
06/09/2011
Foodism…igen plus et big $$-tip

Kommentarer

  • Min hudtype er en anelse fedtet – har også tendens til ar/huller i huden og hudorme på næsen 🙂

    – Karoline

    14/09/2011
  • Tak for tippet. Det virker og herhjemme kalder vi det “Helle Thorning”-kinder;-)

    Har du andre nyttige tips til, hvordan man kan gøre et lidt “udsultet” ansigt (p.g.a. vægttab) mindre hulkindet med makeup?

    12/09/2011
  • Pernille Christensen

    Den foundtaion fra MAC… Er den kommet?

    06/09/2011
  • 1000 tak for jeres tried & tested produkt-tips. # Karoline – en anbefaling afhænger lidt af din hudtype, så lad mig vide lidt mere. Kh Anette

    06/09/2011
  • Det ser jo lækkert ud! Og jeg synes da selv at jeg er ung, men mine kinder ser da ikke sådan ud 😛

    06/09/2011
  • Amalie E

    til at opnå dette lækre look, kan jeg varmt anbefale Estée Lauder’s nye Pure color illuminating powder gelée 🙂 virkelig lækker glødende hud, man får!

    06/09/2011
  • Jeg synes det ser lækkert ud !
    – Specielt fordi det ikke er ligeså farverigt, som sommerens tendenser har været

    Jeg må snart købe mig en primer !
    .. Jeg overvejer den fra e.l.f., men har du nogle anbefalinger?

    – Karoline 🙂

    06/09/2011
  • Pernille

    Primer! Ja! Efter at have stiftet bekendtskab med Murads primer, som beautyspace og Helle Thorup Spa for lidt tid siden uddelte til bloggens læsere, er jeg blevet helt afhængig af det fantastiske produkt, som giver den flotteste hud!

    06/09/2011
  • Metteline

    Jeg kan anbefale øjenskyggeprimer. Har selv en fantastisk én af slagsen fra NARS: ‘Smudge proof eye shadow base’ som får øjenskyggen til at holde HELE dagen. På trods af cykelture og regnvejr sidder den som den skal og gmmer sig ikke i ‘folderne’.

    Glæder mig til at høre mere om Lancomes primer 🙂

    06/09/2011
  • Dorte Daugaard

    Så behøver man jo næsten ikke mere…og dog – man kan vel altid bruge lidt flere produkter 😉

    Skriv gerne mere om de der primere – vil gerne overtales lidt til at smøre endnu flere lag in face 🙂

    06/09/2011
  • Rebecca

    Kan virkelig anbefale en primer før foundation! Min hud plejer at opføre sig meget pænt, men vi har jo alle vores ikke så heldige dage, og der er den altså virkelig en life saver, så sidder ens foundation meget bedre – bruger selv en fra Smashbox som jeg fik af en veniende, men de er jo ikke så nemme at fingrene i, så glæder mig til at læse Lancome er blevet testet 🙂

    06/09/2011
  • Den lyder spændende den primer fra Lancome, skriv meget gerne om den igen, når du evt. har prøvet den. Lægger man den ovenpå dagcreme eller er den i stedet for creme? Og så foundation ovenpå, ikke?

    06/09/2011
  • Uhm, lækker lækker. Jeg synes nu det er lidt svært at vænne sig til det “blanke” look, efter de der pudrede 90’er, hvor alt skulle være mat, mat, mat…

    06/09/2011