fbpx

Efterlysning: Mere luksus, mindre Minirisk, skrev Dorte

Jeg får en pæn portion mails med spørgsmål og kommentarer om rene produkter og frygt for grimme banditter, der måske gemmer sig i cremekrukkerne. Og se det er en nuanceret snak, som en enkelt blogpost ikke kan kaste krystalklart lys over. For det handler om holdning. Din holdning. Eksempelvis er det meget hipt med få ingredienser – både i mad og skønhedsguf. I USA har Haägen-Dazs succes med deres ’five’-is, som kun indeholder fem ingredienser og dermed giver lynhurtig gennemskuelighed. Jeg er selv både/og…elsker ren olivenolie, men kan heller ikke stå for snørklede beauty-produkter, hvor en cremekok tryller med forbindelser, forhold og ingredienser, der (lejlighedsvis) får effektiviteten op at ringe. Horst Rechelbacher er blandt dem, der tager hele øko-og-nul-kunstig-kemi-universet til det næste niveau, men han holder sig langt fra til få ingredienser.

Det handler om to ting: hvad du kan tåle (og her kan naturen være en skrap fætter), og hvad du holdningsmæssigt ønsker at vige uden om (fx parabener, syntetiske farvestoffer eller mineralske olier). Og endelig krav til effektivitet og lækkerhed, som skønhedsprodukter vel også er sat i verden for at opfylde? Derfor er der ingen patentløsning på dos & don’ts. Læs mere om kemi her, og hvad gælder luksusfølelsen så rul en tur tilbage på bloggen for input.  Og hver gang nogen slår dig i hovedet med den kulsorte-fri-mig-for-disse-26-parfumestoffer, så husk lige det her.

SNUP TIPPET: Sidder lige nu og er ret glad i betrækket. Endda for få penge takket være Urtegårdens olieserum (149 kr.) af kæmpenatlyolie og granatæbleolie med A- og E-vitamin (altså to af de vitaminer, som gør allermest for din hud på blødhed- og fornyelseskontoen). Huden føles og ser ekstra mæt ud.  Eneste udfordring er en lettere besk duft, som dog forsvinder efter nogle minutter, men alligevel minder mig om, at velduft betyder noget – for mig.

Hvad med dig? Har du krav til din hudpleje (eller vil du, som en af mine veninder, bare gerne have pænere hud – midlet underordnet)?

Foto: Jens Peter Engedal

15/11/2011
TRENDUPDATE: Derfor vil du være gammeldags
18/11/2011
Beauty-banden kommer

Kommentarer

  • Altså, jeg ville rigtig gerne skrive at jeg virkelig går op i alle ingredienser og og og, men faktum er, at det gør jeg ikke. Jeg er på ingen måde fanatisk med hudpleje, men jeg læser da dine (bl.a) anmeldelser og indirekte har de jo en påvirkning på, hvad jeg vælger fra, når jeg står derude. Men omvendt så er jeg heller ikke 18 år og har været igennem diverse billigprodukter og syntetbanditter og er blevet (lidt) klogere på, hvad der er godt for mig og skidt. Men jeg er meget bedre til at vurdere sko, tøj og tasker – her er jeg til gengæld ret kompromisløs og er hundrede procent klar over om jeg køber et eller andet, fordi det er billigt eller fordi det er god kvalitet. Jeg gør begge dele. 🙂

    20/11/2011
  • @Mette – du er sørme hurtig. Jeg er selv begejstret for effekten, men må indrømme, at jeg finder duften udfordrende. Du får allerstørst effekt af en olieserum, når din hud er en anelse fugtig – fx. lige steppet ud af badet el. lign. (men det ved du måske allerede). Mange hilsner Anette

    20/11/2011
  • Mette Kjærsgaard

    Så fik jeg indkøbt olieserum fra Urtegården… Min hud er nu babylækker! Og så ELSKER jeg effektive produkter uden for meget kemi, som ikke koster kassen. Lugten er ret speciel, men er klart mere til en urteagtig lugt end en for kraftig parfumeagtig dunst. Jeg hælder nok mest til det økologiske uden hormonforstyrrende stoffer, selvom det er lidt en jungle og der hele tiden spottes nye problematiske stoffer. Synes dog ikke jeg er fanatisk og er i sidste ende mest fokuseret på effekten af produktet. Men tusind tak for tippet. Min veninde har også testet olieserummet og hun var ovenud begejstret.

    19/11/2011
  • pernille bølkov

    Hej igen 🙂

    Min hud, har jeg nok været, heldig med ;.) fuldstændig normal, smidig og selv om det er laaaaang tid siden, jeg blev 40 år, så har jeg heldigvis ingen rynker…jeg bruger altid Dior…Capture total…de er guld værd de cremer 🙂

    18/11/2011
  • Jonna

    Jeg kigger altid efter hvad der er i men for mig betyder prisen også noget. Der for så fint at du anbefalder både dyre og ting til rimlig pris på bloggen.
    Den olie du skriver om må jeg prøve lyder godt.

    18/11/2011
  • “Alting med måde” er nok lidt mit motto på det område. Hvis der er parabener i et produkt jeg elsker, så overlever jeg nok det. Hvis et produkt både kan være økologisk og uden parfume og parabener, og samtidig virke, så er det jo bare super. Men det er altså ikke et must for mig.

    17/11/2011
  • Linda Juul Petersen

    Har egentlig været meget øko på et tidspunkt, men er gået lidt væk fra det efterhånden som jeg har læst mere og mere om emnet. Og hvem vil også undvære Chanels neglelak fx?
    Vil også lige høre dig, Anette, om du har erfaring med shampoo og balsam fra Moroccan Oil. Har kun olien, som jo er lækker.

    17/11/2011
  • Tak igen for god info 🙂 Jeg vil sige, at jeg ikke er hysterisk med, hvad der er i de produkter jeg bruger. Nogle gange bliver man jo mere opmærksom når det i en periode var i TV hele tiden og det blev jo bare blædt ud af proportioner som altid. Og så kan det faktisk være meget svært at finde ud af, hvad der er i produkterne man bruger. Tror det er de færreste der har en kemiliste med i byen når de skal købe nyt. Jeg fik røde øjne af en mascara der skulle være uden noget som helst.. og så vil jeg altså hellere have et anerkendt mærke så jeg ved jeg ikke får reaktioner jeg ikke kender til..

    17/11/2011
  • Før jeg blev gravid, gik jeg ikke særlig meget op i det med parabener. Det kom mere i perioder, hvornår jeg var sure på dem og hvornår jeg var gode venner med dem – i takt med mediernes show. Men har altid været påpasselig med alle slags parfumestoffer, da jeg jo har meget sart hud og tidligere har reageret på det. Så til ansigtet har jeg så vidt muligt undgået produkter med dufte. Men nu hvor jeg er gravid, prøver jeg at undgå det hele. Kan godt være at mængderne for mig er små, men har jo trods alt en lille dreng i maven, hvor mængderne jo er større 🙂 Og så har jeg en hysterisk kæreste, som er mere hysterisk en samtlige hysteriske kvinder 😉

    17/11/2011
  • Patrycja

    I bund og grund handler det vel om balance – for hvad nytter det at bruge økologiske, naturlige produkter, hvis de giver allergi eller bumser i hele ansigtet? Og omvendt – forkælelsen bliver kortvarig, hvis kosmetikprodukterne indeholder kræftfremkaldende stoffet. Alt med måde – og lyt til din krop. 🙂

    17/11/2011
  • Frederikke

    Jeg ELSKER creme, duft, sæbeskum i mit daglige karbad og lækre ansigtsforskønnende serums, snyd-og-bedrag-dig-til-et-skønnere-udseende make-up og neglelakker i laaaaaanggeee baner. Jeg vælger resultatet frem for svanen, men kun når det gælder mig og ikke ungerne. Og apropos allergi, så er min bror allergisk overfor; da da da da daaaa! VAND!!! Ja det er vildt ikke? Men det kan altså lade sig gøre at få nældefeber hver gang man har taget et bad – helt uden sæbe til at forstyrre hudens balance i øvrigt.

    17/11/2011
  • Pernille Bølkov

    Jeg vil være ærlig at indrømme, jeg elsker skønne dufte, også i mine cremer, og jeg går ikke på kompromis, jeg VIL have min ansigts crem skal dufte godt, og har heldigvis fundet, de for mig, cremer, som har den virkning der virker, for mig 🙂
    Jeg er ikke til de der øko-cremer, jeg har prøvet diverse øko-cremer, serum og andet og synes ikke de virker…så som mange andre skriver, det er et spørgsmål om holdning 🙂

    17/11/2011
  • Det er ikke så meget ingredienserne som prisen der spiller ind på mit valg (sad but true). Går dog gerne uden om produkter med dufte, vil helst have det parfumefri og så supplere med den ‘rigtige’ parfume. Pt. Burberry Beat 🙂

    17/11/2011
  • tihi.. kender den der med granatæbleolie ‘duften’. Jeg har efter mange ‘batches’ endelig fundet en måde at skjule den der ‘våd hund’ dunst, og det var også tiden og arbejdet værd fordi det ER er supergod og effektiv olie der fortjener at indgå i flere produkter.

    Man kan sagtens kombinere ‘det naturlige’ med luxus, og du har ganske ret Anette – det ER et spørgsmål om ens holdning.

    17/11/2011
  • Kira B

    kan da lige tilføje at det er – Ansigtsserum Øko, fra Urtegården, der indeholder den lovende kombination af granatæble- og kæmpenatlysolie, og forhandles højst sandsyneligt i Matas og helse forretninger.

    17/11/2011
  • Kira B

    Jeg må indrømme at når det gælder skønhedspleje for mig, er vejen der til underordnet så længe resultatet holder. Har så fra naturensside fået nogle begrænsninger, da jeg har fået en åndssvag hudsygdom som en ekstra sart overfor tilsætningsstoffer og reagere på det også i mad…lucky me, så har ikke noget valg. Men tror da nok jeg skal have den der olieserum fra Urtegården, min hus skriger på ekstra fugt nu hvor vejret er begyndt at slå om!

    17/11/2011
  • Jeg tror da, vi er ret hippe her i huset så, for vi er generelt til få, men gode ingredienser, især når det gælder madlavning. Keep it simple er en god regel, langt hen ad vejen. Når det er sagt, så synes jeg også parabene-hysteriet i plejeprodukter har taget overhånd, for som du også skriver, så bliver disse jo tit erstattet med langt værre ting. Hvad angår dufte er jeg meget selektiv, ikke så meget af frygt for allergi, men mere fordi dufte taler så meget til følelserne; nogle dufte kan man ikke få nok af, mens andre kan udvikle sig til en pestilens, man bare ikke kan holde ud. Jeg har dumpet adskillige produkter gennem tiden, fordi de bare duftede forkert og for meget. Men ellers vil jeg tildels give din veninde ret, for det handler vel i sidste ende om, at man føler sig pæn(ere), så derfor er mit største krav nok, at produkterne reelt virker. Med al respekt kunne jeg altså ikke lade være med at trække på smilebåndet ad den med din fars allergi overfor Gl. Dansk. Men det er jo også et “urteafkog”, så mon det hænger sammen med det, du skriver om, at naturen kan være en skrap fætter? 😉

    17/11/2011
  • Dorte Daugaard

    Årh mand, der findes vel bare ikke nogen quick-fix. Der er vist ingen vej uden om – jeg må læse og blive klogere og så selv tage stillling (i stedet for, som jeg havde håbet), bare at kunne tillægge mig en andens færdig-fabrikerede pakkeløsning) 🙂

    Men det er nok også den bedste og sundeste løsning i længden – bliv selv klogere på, hvad du putter på din krop 🙂

    Jeg vil kigge nærmere på dine links og blive klogere og sundere 🙂

    TUSIND TAK for din gode service, tilstedeværende dialog og skønne blog med gode og kloge ting om skønhed.
    Best beauty-blog ever 🙂

    17/11/2011
  • Jeg er jo totalt til øko-lækkerhed. For duften betyder noget. Der må godt være lidt appelsin- eller noget mynte-agtig duft i, for hvis det bliver for urtet, både i duft og farve, gider jeg altså ikke. Lige meget hvor øko det er…

    17/11/2011