fbpx

En advarsel og et supersize tip

XXLny

Maximalisme kan også være meget konkret. For store størrelser behøver hverken rime på vaskepulver eller fortidens æggeshampoo, som kom i  Ajaxtunge dunke. Her er fire af mine favoritter, som fås i besparende supersize:

• M2 Lash Serum med 40 procent mere indhold til + 100 kr. Eneste vippeserum, der virker, og som ikke giver mig nældefeber.
• Rudolph Cares Body Oil i dobbeltstørrelse fra uge 47. Du kan mærke, det er kræs,  og så fungerer den ikke bare som en isolerende blød uldundertrøje, men dufter virkelig godt uden at larme. Damen bag har på imponerende vis sneget sig til tops på bestsellerlisten – både i Matas og her, hvor alle de internationale kommer.
• John Masters Organics er kendt for at ha’ sin egen fanskare og en høj genkøbsrate. Jeg sværger til mandens rosmarin/pebermynteduftende balsam, som både gør håret godt, er et dejligt wakeup call, og også fin til at barbere ben i (OG herrekinder). Der er 20 procent at hente på de store størrelser.

Hvor supersizer du?

ADVARSEL: Jeg hører til dem, der både tåler og nyder æteriske olier. Men sådan er det ikke for alle. Jeg har netop fået tilbagemelding fra en ven, som har testet en bodylotion. Både prisbelønnet, økologisk og med mærkningsordninger, hvilket alt sammen desværre er ligegyldigt, hvis du slår ud. Reaktionen var ikke for sarthudede; Noget med at stå op om natten, klø helt vildt og vaske sig med klorhexidinsæbe. Beroligende pift med kølende Evian vand hjalp. Derfor: Test altid på et mindre område om du kan tåle et produkt – og vent så et døgns tid, inden du marinerer hele kroppen.

06/10/2015
Det endte galt
08/10/2015
Anette på bloggen

Kommentarer

  • @ Inge – jeg ved ikke om det er samme produkt, vi taler om. Men den jeg anbefaler (Hydra Replenishing fra Ling) har en INCI, der ser sådan her ud:

    AQUA (WATER)

    2
    GLYCERIN

    3
    SODIUM PCA

    4
    PHENOXETHANOL

    5
    DECYLENE GLYCOL

    6
    1,2 – HEXANEDIOL

    7
    SODIUM HYALURONATE

    8
    XANTHAN GUM

    9
    ROSE WATER CONCENTRATE

    Stor hilsen Anette

    13/10/2015
  • @ Christina Hansen – Det lader til at være et noget permanent tilbud. I hvert fald er der ingen frist på det.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2015
  • Undskyld lidt længere svartid på denne blogpost – jeg er tilbage tirsdag den 13. okt.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2015
  • Iben Futtrup Andersen

    Skal selv supersize Rudolph Cares bodyoil! Hold K*** en lækker olie, den bedste og mest velduftende jeg har prøvet, dog har jeg aldrig købt den så mon ikke det er på tide 🙂

    09/10/2015
  • Inge

    Hej Anette,

    Apropo allergi. Vil lige fortælle at den ansigtsmist fra Ling (Hydrator), du ofte fremhæver, indeholder konserveringsmidlet Methylchloroisothiazolinone (kendt som MCI) som er stærkt allergifremkaldende. Var selv stor fan indtil jeg fik set på indholdsfortegnelsen… Turde ikke bruge resten og det endte med, at den røg i skraldespanden. Øv. Håber Ling får fjernet stoffet for det var også en favorit hos mig… 🙁

    God dag herfra, Inge

    http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ECE2680425/stof-i-kosmetik-og-maling-skyld-i-allergiboom/

    http://mst.dk/borger/kemikalier-i-hverdagen/kend-kemikalierne/konserveringsmidlet-mi/

    08/10/2015
  • HeLene

    Åh, nyd Italien kære! Og god arbejdslyst!!

    08/10/2015
  • Christina hansen

    Ved du, hvor længe M2 kører dette big size tilbud,

    08/10/2015
  • Kirsten V

    Bruger du M2 Lash serum hver dag eller ?

    Jeg har lige købt Neutrogena Eye make up remover, buy one get one free.
    John Masters shampoo og conditioner, skal jeg have prøvet en dag.
    Vi savner Rudolph Care i USA!!
    Hvor jeg nyder dine inspirerende blogpost. 🙂

    08/10/2015
  • Rie Dyrnes

    Jeg supersizer sjældent, men køber ofte små og mange. Elsker små prøve størrelser… Kan godt lide at bruge noget op, og tage hul på noget nyt. Måske bodylotion med pumpe er noget jeg køber, da det er nemmere at bruge :O)

    07/10/2015
  • HeLene

    Skønne tip! Jeg kan lide john masters leave in balsam også til mine kiddos. De er skønne produkter, ligesom Rudolph. Total feel good og god samvittighed!

    Jeg har det med at teste nye produkter i der hvor armen bøjer, fordi så kan det virke 24 timer i fred under trøjen, og der er tynd hud, lidt som i armhulen og jeg tænker hvis jeg kan tåle det der så tør jeg putte det i ansigtet eller på kroppen.

    Jeg begyndte også på det efter at jeg haft et uheld (ligesom din stakkels test-person øv), på en rejse desuden… Ik fedt! Så godt at du tager det op så ideen at teste på et lille område bliver kendt blandt alle os beauty junkies!

    07/10/2015
  • Helle Rick

    Jeg kan vældig godt lide din kommentar “fin til at barbere ben i (OG herrekinder)”. Jeg bruger også balsam til barbering. Det fungere super fint for mig og så nemt når man alligevel står og nyder vandets varme stråler 🙂

    07/10/2015
  • Jeg supersizer Bioderma – køber 3 ad gangen i 500 ml størrelser på nettet til en latterligt lav pris 🙂

    07/10/2015
  • Lone H

    Tit er der et eller andet citrus i som mange slår ud af. Økologisk er som du skriver desværre ikke ensbetydende med at alle tåler det:(

    07/10/2015
  • Anja

    Jeg supersizer Cliniques 3-Step system 🙂

    07/10/2015
  • Pernille Juul

    supersizer primært på hårprodukter fra CHI – der er gode besparelser af denne vej. Jeg hamstrer til gengæld når Matas eller magasin har gode tilbud af cremer og parfumer ikke i store str. men indkøb til lageret 🙂 kh Pernille

    07/10/2015
  • Ditte H

    Jeg supersizer ved køb af Paul Mitchell- og KMS shampoo og balsam, bodylotion fra Clarins, Juhldal olie til rens af ansigt og skintonic fra Clarins. Jeg multi-sizer ved gode tilbud på ansigts- og øjencreme fra Murad, bodylotion fra Clarins, shampoo og balsam, olie fra Juhldal, hårspray fra Sebastian eller ID, skintonic fra Clarins, farvet læbepomade fra Clarins, vatrondeller samt ansigts- og øjencreme fra Rudolfcare til datter (når magasin f.eks. har minus 20% på beauty). Æælsker cremer, hårprodukter og makeup 🙂

    07/10/2015
  • Helle Andersen

    Jeg supersizede netop Damens Body Balm, på din anbefaling. Rudolf Care Body Balm og den var stor og vildt god, men trods mega størrelse, så er den altså nu støvsuget fuldstændigt. Så skrev du den anden dag om Hydrator fra Trines Wardrope, så nu har jeg lige været i Matas, skal prøve den i aften under min bodyoil. Så jeg ikke tørre ud, når rejsen på fredag går til skønne Østrig, hvor vi skal mødes med en masse andre danskere fra hele landet og trave smukke ture hele dagen og hygge med lækker mad og after snak hver aften…..glæder mig

    07/10/2015
  • Hej Anette.
    Tak for dine gode og informative blog.
    Du skriver at M2Lash er den enesste vippeserum der virker. Kan oplyse at Ecuri virker lige så godt, og er til sarte øjenomgivelser. Så koster den kun det halve 🙂
    Du kan se den her: http://lifeandliving.dk/product/vippeserum/

    07/10/2015