Er det her sexet, kikset eller bare farligt?
Jeg kan slet ikke stå for, når en mand i skjorte og jakkesæt afslører en flig af lidt tusch på kroppen. Sådan lød det fra min neglemesterinde i går. Hun er selv den pæne type, der aldrig har haft mod til at få en tatovering. Men nu kraftigt overvejer det. Når jeg taler med hudlæger, så bliver tatovering altid nævnt som den ting, de aldrig vil byde deres egen hud. Men de forstår godt, at mange finder det smart, sexet, råt eller betydningsfuldt. Flere og flere bliver tatoveret – og jeg synes faktisk, det er interessant af tre grunde:
- Det sociologiske aspekt. Glem tiden, hvor tatoveringer var for sømænd, prostituerede og rockstjerner. Et blafrende stearinlys, en haj og to ord fra en sang. Det er – blandt andet – hvad der pryder huden på henholdsvis Hummel-direktør Christian Stadil, Kronprins Frederik og Medina. Tatoveringer ses all over i dag på tværs af alder, køn og job.
- Kravet om pleje og hygiejne – det er ikke bare sådan at lade sig gennembore af tusindvis af nålestik. Og fordi der hverken er regler eller krav om licens på området, kan man måske blive fristet af en billig kælderløsning, hvor en kollegas mand sidder og stikker…
- Tatovering er en livsbeslutning, men nu kan de blive dækket, hvis man finder ud af, at det fikse japanske skrifttegn på skulderen betyder sushi med laks eller eks’ens navn står skrevet med blæk hen over brystet. For det ultradækkende Dermablend er landet på apoteket (du har sikkert set filmen med Zombie Boy).
Jeg vil så vide, om du er tatoveret. Og hvis ja, om du glad for det eller har været plaget af udfordringer?
SNUP TIPPET: I morgen skal det handle om noget, jeg altid får mange henvendelser på. Nemlig synlige porer. Hvordan vi får dem til at skrumpe, og hvordan de bedst dækkes.
@BEAUTYSPACE på Instagram
FOTO: ERIN WASSON FOR MAYBELLINE
Pernille
Jeg fik lavet en tatovering sidste år. Sjovt nok, skulle jeg ALDRIG have en tatovering. Det var så lige indtil, at jeg var med min kæreste i The Old Barbershop, hvor han skulle have tatoveret en billede af sine to piger.
“Seancen” tog ca. 4 timer, så der var masser af tid til at studere og observere de forskellige typer, der også skulle tatoveres.
Jeg blev på forunderlig vis grebet af stemningen og besluttede at få lavet Nicolai Moltke-Leths: Jeg kan, jeg vil, jeg tør og jeg har ikke fortrudt et sekund.
Det er blevet mit mantra, når jeg har brug for at være lidt modig. Og så giver den altså den lille sorte, kant på den fede måde :o)
Anette Kristine Poulsen
Mette S – COOL!
Kh Anette
Mette S
Hej Anette.
Altså – det er nok bare mig, der er ved at blive småtosset… 😉
I flere dage har jeg ikke kunne komme længere ned end billedet med Erin Wasson.
Overhovedet.
Så jeg troede, at det var sådan et statement 😉 Dont copy just enjoy!
Men i dag kan jeg godt. Skønt!
I don’t get it – men det virker… hurrahh ;9 😀
Anette Kristine Poulsen
1000 tak til de sidste, som har sprunget på denne tråd og indviet mig i tattoo-world.
@ Mette S – Du kan sagtens bladre tilbage …helt til 2008. I hvert fald kan jeg på min computer. Hvordan ser dit skærmbillede ud?
Stor hilsen Anette
Lene Jespersen
Hej igen
Lene Jespersen
Hej igen
Lene Jespersen
Kære Anette
Selvfølgelig har jeg tatoveringer
Nuria Blum
Jeg har et par stykker, og jeg er rigtig glad for dem alle 🙂 Jeg holder mig til én fast tatovør, som er rigtig dygtig, og pakker nålene ud foran en – så ham er jeg rigtig tryg ved 🙂
Hulemor
Har ingen og får det heller ikke. Det har bare aldrig været mig, men jeg synes godt, det kan være flot til andre. Til gengæld havde jeg en navlepiercing, da jeg var yngre (hvilket fik min mor til at tro, jeg var medlem af en sekt) og jeg har stadig en lille sten i næsefløjen. Synes faktisk jeg er for gammel til den, men jeg ser HELT forkert ud uden….(har prøvet at tage den ud!)
Sus
Ja, jeg har to: en tulipan på anklen, kun med sort omrids og tegnet til mig. Har haft den den mange år og er stadigvæk rigtig glad for den. Og en lille fin sol på indersiden af underarmen- også i sort omrids, den tegnede min datter til mig da hun var 6 år og jeg elsker den:-)
Gitte Salling
Jeps. Har en og er vild med den. Den sidder på min venstre fod, og det var egentlig en udfordring jeg gav mig selv. Jeg skal dog ikke have flere, da jeg ikke synes at tattoveringer er særligt pæne på ‘ ældre’ lidt rynkede damer 😉
Helle
Jeg har én tatovering, der sidder synligt på mit håndled. Jeg har i mange år gerne ville have en tatovering, men har ikke turde. Men efter jeg fyldte 30 år blevd et en gave til mig selv. Min tatovering betyder meget for mig. Den symbolere for mig mand, den vigtigste person og ven i mit liv, og vores søn, et ønskebarn og alle de år det har taget for os at få ham.
Jeg elsker min tatovering og jeg ved at jeg aldrig bliver træt af den. Det tog mig 8 år fra tanken slog mig første gang til jeg fik “mandet” mig op til at få den.
Min tatovør er meget dygtig og anerkendt. Hun hjælper på flere hospitaler i hovedstaden kvinder som har været under kniven efter brydtkræft. Hun tatoverer så det ligner at de har bryster igen.
Nipuni Julie
Jeg har ingen, og det har jeg heller ikke i sinde at få (som det ser ud nu). Jeg har selvfølgelig tænkt tanken, men hver gang har jeg tænkt, at jeg byder min hud så mange forskellige produkter, så derfor bliver blæk (formentlig) ikke en af dem. TIL GENGÆLD er jeg utroligt facinerede af at være med andre hos tavovøren. Det er jo et fantastisk stykke arbejde (de fleste) kan, og det er utroligt inspirerende at se dem udføre store, såvel som små. Historierne og idéerne bag er også interessante synes jeg, selvom jeg i tidens løb også har set mange ‘alkoholiseret-tatoveringer’ 😉 Jeg er facineret, men ikke interesseret i selv at skulle have.
Sidse Pipi
INGEN skal stikke eller skære i mig nogensinde for skønhedens skyld, og jeg skal virkelig være døden nær før en operation skal få lov at besøge min krop. En tatovering på en smuk, sund og spændstig hud kan være enormt fascinerende hvis motivet er interessant vel at mærke, men forstil Jer lige en sød lille glat delfin der en dag ender op som en stor oppustet ballon eller en flad og udtjent cykelslange alt efter hvor den blev sat til evig tid. Hmm jeg tror der er rigtig mange der har fortrudt hen ad vejen. ;-Z
Salli
For 15 år siden havde jeg en veninde der blev hjemløs – jeg boede i en stor lejlighed og havde hende derfor boende i 6 mdr. Det skulle hun naturligvis ikke betale for, hun var jo en veninde…
Da hun flyttede ud fik jeg et gavekort til en tatovering, der endte som en sol i gyldne farver på min lænd – det der idag vidst hedder et “røvgevir” – jeg elsker mit røvgevir for jeg elsker min veninde <3
marie-louise posgaard larsen
Ingen tattoo her. Men har da leget med tanken om en lille fin tekst, somewhere?
Memsen
Jeg ser godt nok mange grimme tatoveringer….. Og tatoveringer hvor 10 kg + siden den blev lavet ikke har været forskønnende for motivet 😉 Hilsen sygeplejersken 🙂
Helle
Jeg er typen der skifter læbestift flere gange dagligt fordi jeg bliver træt af farven, og af samme grund jævnligt udskifter indretningen i min bolig. Derfor kunne jeg ikke forestille mig at få en tatovering, for jeg ville med garanti blive træt af den i løbet af ingen tid. Desuden forstår jeg ikke tendensen med at få tatoveret navne på sin krop. Er det for at få en reminder om at vedkommende eksisterer? Eller måske bare for at få en tatovering man (formentlig) ikke fortryder? En kærlighedserklæring? Jeg ved det ikke. Men dermed ikke sagt at tatoveringer ikke kan være pæne. Jeg forstår dem bare ikke.
Og selvom jeg sikker lyder tudsegammel og forstokket, så er jeg kun i 20’erne.(;
Mette S
– lige noget HELT andet, søde A!
Kan jeg finde gamle indlæg nu?
Har du slettet det – har folk kopieret fra din blog??
Har nemlig godt kunne lide at bladre lidt tilbage og kigge og læse ældre indlæg – ikke kun søge på noget bestemt, bare “ose” 😉
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle jeres ord. Det er en kæmpefornøjelse at læse om jeres erfaringer, dos & dont’s. Arbejdsmæssigt skal jeg bruge det, fordi flere og flere bliver tatoveret, og der har ikke været fokus nok på den fornødne pleje og efterbehandling. Kniber mig i armen over at være så heldig at kunne kaste et spørgsmål ud i blogland og så få al den feedback. TAK !
Dorte Daugaard
Åh, hvor har jeg dog nydt dine “reportager” fra NY! Tak for det :). Jeg er ikke tatoveret. Ikke fordi jeg er specielt imod det. Overvejer det ind imellem, men jeg vil have noget tidsløst og har endnu ikke formået at finde på noget, som jeg tror på vil stand the test of time – samtidig med det er pænt 🙂
Christina Hansen
Det var den kedeligste og mest uinteressante dag på bloggen. Nok om de tatoveringer og videre til noget, vi alle kan bruge!
Tina Beermann
Har en tatovering jeg fik lavet for snart 20 år siden, lige da jeg fyldte 18. Det er en lille delfin, der sidder på nederste del af maven. Så kun synlig når jeg har bikini på stranden, og det er ikke så ofte. Den passede fint dengang hvor jeg var en rigtig svømme-pige. I dag ville jeg måske vælge et andet motiv, men jeg har aldrig fortrudt. Og har aldrig haft problemer med huden – men igen, den er ikke så stor.
Jeg synes tatoveringer er pænt, hvis det er ikke er overgjort – og man holder sin krop ved lige. Som med make-up, det er ikke pænt, hvis ikke underlaget er i orden!
Christina Hansen
Usexet, kikset OG farligt + dumt!
Gigi
Sorryyyy, ged i tastaturet – men der skulle have stået “vildt skøn!” 😉
Gigi
@ Kira Bjørnestad: Din vild kommentar/holdning er superskøn! 😉
Louise T.
Ja, jeg har en tatovering – og nej, jeg ville ikke have fået den lavet, hvis jeg dengang vidste, hvad jeg ved i dag…
Motivet er min egen håndtegnede delfin, der springer op af vandet mod solen, så det er min symbolik og ikke en kikset standardtusch. Og selvom den dengang blev lavet af en rigtig dygtig tatovør, som jeg kendte på forhånd og stolede på, så hører den alligevel til en anden tid og til en anden pige, end hende jeg er i dag.
Heldigvis og uheldigvis sidder den så et ret diskret sted, men det gør så også, at det at få den fjernet med laser ikke er en option…
På den anden side synes jeg alligevel, at det at blive mindet om den del af min fortid gør, at jeg skønner så meget mere på den nutid jeg har skabt mig <3
Marie Rasmussen
På min 25 års fødselsdagen fik jeg lavet en tatovering på mit håndled. Var 100% klar over at det var en “ungdomsting” – og var også fast besluttet på, at når jeg blev 35 år, så skulle den fjernes igen. Så den fik jeg fjernet med laserbehandling. En dyr, små-smertefuld omgang. Men når man har sagt A så må man også sige B.
Jeg giver din negelemesterinde ret. Det er sgu kinky når et stk flot mand i jakkesæt har en bette fræk tusch. Love it.
Pernille Sparsø
Sexet? Nej. Kikset? Ofte. Farligt? Kan være…
Pudsigt du netop i dag tager dette emne op til diskussion. I frokostpausen sad jeg netop med mine lægekolleger og havde en heftig debat om, hvorvidt tatoveringer er comme il fault eller ej. Og bølgerne gik højt skal jeg hilse og sige! Men sjovt nok var der larmende stilhed blandt de af kollegerne som er ejere af denne udbredte kropsudsmykning. Ingen tvivl om at der er en mere konservativ afstandtagen fra folk fra højere akademiske sociale lag. Selv er jeg ikke i tvivl om at det stadig er tabubelagt at tale om sine tatoveringer; specielt hvis man i gruppesammenhæng er i undertal. Personligt vil jeg aldrig dømme en persons karakter på om han/hun er tatoveret, for i dag praktiseres det i alle samfundslag. Mange vil nok mene jeg er konservativ, men jeg kunne aldrig selv drømme om at få en tatovering. Ligeså lidt som jeg bryder mig om kropspiercinger og huller i ørerne – men det er en anden historie! Som flere i deres indlæg skriver, så er det sjældent aldrende hud og tatoveringer er en smuk cocktail. Jeg ser mange kvinder dagligt som har fortrudt, og ikke alle tatoveringer er lige lette at fjerne med et godt resultat.
Objektivt kan jeg godt se at tatoveringer kan være kunstnerisk flot udført, og bevæggrundene mangefacetterede. Bare ikke på min hud!
Glæder mig til dit indlæg i morgen Anette:-)
Kira Bjørnestad
Ja jeg har en traditionel japansk blomster tatovering på hofte/mave (den smyger sig fra maven og op over hoften). Placeringen kræver et fitnesskort og en rygrad så man siger nej til kage i hverdagene… Ville jeg få det lavet igen, hvis jeg kunne vælge om… Nej… Fortryder jeg… Nej, overhoved ikke – den er en del af mig og den sidder et sted hvor kun jeg ser den og bevares, en dag skipper jeg fitness og siger JA TAK til kage, men så er det sku ikke kun det stykke hud hvor tatoveringen sidder, det går ud over. Undre mig altid når fol siger “ej hvad så når du bliver gammel, så bliver den helt rynket”… “Øh ja… Det gør ALT hud, ikke kun det tatoverede og hvis jeg ikke acceptere min krop til den tid, med buler, ar og rynker, er en forfalden tatovering sku det mindste af mine problemer “!!!
christina
Jeg har ønsket mit at blive tatoveret siden jeg var teenager, men ventede dog til jeg fyldte 30 så jeg var sikker på jeg ikke fortrød.jeg er tatoveret på min lillefinger mit håndled og en lille en på skulderen …jeg er desværre plaget af en hudsygdom på kroppen der gør det ret sparsomt hvor jeg kan blive tegnet på ellers ville jeg helt sikkert have haft flere større og farverige 😉 men gudskelov jeg ventede til jeg blev “voksen” tatoveringer blandet med arvæv/hudsygdom havde blevet noget værre noget.
mindyourmakeup.dk
Uh jeg er nu glad for tatoveringer. Har selv en lille en på skulderen. Dog har jeg haft problemer, med at min tatovering “buler” ud af huden, når jeg får det varmt. Jeg tror det skyldes, at nålen er blevet presset for dybt ned i huden, da jeg fik den lavet. Derfor ved jeg heller ikke, om jeg tør at få lavet flere, men synes de rette tatoveringer, kan være vildt flotte! Hvornår er det forresten, at Dermablend kommer til landet?
Anette J
Kan også godt lide den slags mænd… Jeg har ikke selv en tatovering – jeg tør ikke. Modet mangler fordi jeg ikke helt ved, hvad det er for noget farver, der bliver brugt.
Lisa Greve Korsbæk
Ja jeg har to tatoveringer. Den første fik jeg som 24-årig, et klart modefænomen tilbage i 1998 (shit det er længe siden). Den forestiller en kattepote og sidder øverst på højre bryst. Pigebandet All saints satte ideen i mig.
Året efter fik jeg et kinesisk tegn på lænden.
Jeg har mange gange overvejet at få fjernet poten men jeg har accepteret den som en del af min livshistorie så ja, den fortryder jeg men jeg står ved det.
Idag havde jeg nok valgt en anden slags og placering og måske kommer der en til med navnet på min søn.
Lise-P
Jeg fik en tatovering som 18 årig, og i dag er jeg så træt af den…
Planen er at få den fjernet, når jeg får mod til det. Det skulle gøre piv ondt 🙁
Louise FB
Ja, jeg har 1 tatovering. Har aldrig haft problemer med den og farven er stadig ligeså fin som da jeg fik den lavede for snart 14 år siden på en tur til torremolinos. Jeg havde tænkt meget over det og den blev lavet hos en dansker der havde åbnet shop dernede efter 30 år i Nyhavn. Jeg har aldrig villet have flere end den ene og dens placering på min krop gør, at den aldrig bliver rigtig slap i betrækket
Birgitte B
Nej, ingen tatoveringer her. Er ikke vild med nåle og ting, der aldrig kan fjernes fra kroppen (samme grund til jeg ikke har silikone bryster).
Jeg synes tatoveringer kan være flotte, især når motivet er velvalgt.
Min mor arbejder i hjemmeplejen og hun griner altid lidt når folk siger, at de er tatoverede. Bare vent, siger hun, til du er 80 år og skal have skiftet ble, så er dit Amager-gevir knap så flot 😉
Min far var i Søværnet i over 30 år uden at få en tatovering.
Min bror har som den eneste i familien flere tatoveringer (noget med når man har været jæger i korpset osv.).
Tille
Jeg har en enkelt tatovering og den er jeg rigtig glad for. Det er en som min mor har tegnet og hun har den selv tatoveret på sin krop. Vi fik den godt nok ikke lavet på samme tid og de sidder hver sit sted på vores kroppe, men jeg tænker på hende hver gang jeg ser på den og det synes jeg er så fint. Jeg har slet ikke haft nogen problemer med min, men var også meget god til at pleje den som jeg skulle 🙂 Og ja, jeg skal have flere! Har allerede et par stykker i tankerne..
Anette Kristine Poulsen
Åhhhhrrrrr – jeg håber, I ved, at jeg slubrer alle jeres holdninger, ord og fif i mig. Og bliver SÅ meget klogere. 1000 tak.
KH Anette
Pernille
Jeg fik min første i efteråret og regner med at der på et tidspunkt kommer en eller to mere 🙂 jeg elsker min tatovering, den betyder rigtig meget for mig. Min bror og jeg fik tatoveret vores efternavn, som er meget specielt, sammen, og der er meget betydning og mange tanker bag den. Og det vil der også være hvis jeg skal have flere 🙂 har ingen problemer haft med den og fik den lavet et sted, hvor jeg vidste at alt var i orden, da jeg synes det er vigtigt 🙂
Lise Grosmann
Nix Anette, jeg er IKKE tatoveret og i dag, hvor jeg ikke længere har den stramme hud, så er jeg rigtig glad for, at jeg aldrig følte mig fristet. Jeg tænker på det, hver gang, jeg ser en tatovering, hvordan den vil se ud på slap, runken hud M/K! I øvrigt synes jeg – ligesom du – at hud er noget af det smukkeste og mest fantastiske….hvordan kan nogen nænne det. Kh Lise
Helle Dannemand
Jeg har to, som jeg er meget meget glad for, og som jeg ikke tror, at jeg nogensinde fortryder, at jeg fik lavet. Den ene fik jeg lavet af en anerkendt tatovør her i København. Den forestiller mit stjernetegn vægten (symbolet, der ligner et omegategn, med en streg under). Den anden fik jeg lavet i New York, og den forestiller en kat i kraftig sort streg. Jeg havde ingen problemer med første, men nr. to fik jeg lavet i november måned, hvor jeg var på ferie i New York og derfor for det første havde meget tøj på, og for det andet var ude det meste af tiden, så jeg fik simpelthen ikke plejet den godt nok i starten. Det resulterede i, at den ikke fik fugt nok, og noget af farven røg af med skorpen, så den blev ujævn. Jeg fik den tegnet op herhjemme sommeren efter og har siden da været supertilfreds med den. Den ene er gemt væk stort set hele tiden, og den anden bliver kun flashet om sommeren, hvis jeg har ærmeløse toppe på.
Nana Bech
Lige netop det sociologiske aspekt havde jeg, da jeg for halvandet års tid siden var til mundtlig eksamen om netop tatoveringer med udgangspunkt i L.A. Ink – et lidt sløjt program, der pludselig bliver vildt interessant med faglige briller 😀
Trix
Jeg har tre. Og jeg er ikke færdig. Der kommer minimum to mere til. Helt fra jeg fik min første for 8 (gud, otte?!) år siden, har det været min plan stille og roligt at finde tatovører, som med ynde og elegance kunne give mig mine personlige tegn for de fem elementer. Jeg mangler jord og vand.
Gigi
Uha – tusser er helt klar noget, der kan dele vandene, fordi de netop kan være både sexede, kiksede og farlige! Har ingen selv, og får det (nok) heller aldrig, da jeg ikke rigtigt kan nænne at gøre det ved mig selv; men jeg har alligevel flirtet så meget med idéen, at jeg ved præcis, hvordan den skal se ud hvis..! Jeg designer den selv, og den skal være hvid. 😉
Min mand har et par stykker, og dem synes jeg er rasende sexede af flg. grunde: 1. De sidder på ham (!) 2. Han har selv designet dem, så de er personlige og passer til ham 3. De er ensfarvet sorte 4. De er placeret diskret, så han sagtens kan gå i kortærmede t-shirts uden at de ses.
Har virkelig et ambivalent forhold til tusser, da jeg synes grænsen mellem raffi og tacky er særdeles hårfin! 😉
P.S. Anette – jeg kan ikke læse teksten i dit forrige indlæg (“Don’t copy. Just enjoy”); der kommer kun header, overskrift og billede frem. Er der mon andre end mig, der oplever problemet? Det er kun dette ene indlæg, der driller.
Maria Lisette
Åh ja selvklart… Men jeg er ved at få nok. Altså ikke af mine egne 😉 men de tider hvor tatoveringer afslørede et vist tilhørsforhold til sociale lag, eller i hvert fald var for folk med en vis portion mod – også i samfundsøjemed er forlængst forbi.
Sidste uges tur til Lalandia fik mig nærmest til at ørle… Alle, høj som lav tror det klæder dem eller gør dem mere spændstig med en ordentlig gang farvelade på armen eller hen over patterne (hvem fanden har fundet på at det skulle være lækkert…)
Før i tiden vidste jeg, at hvis jeg spottede en M/K med en tat af en seriøs størrelse – ja, så havde de som regel også lidt af byde på… I dag… OH MY GOD, ja så er det jo snart så meget alle mands eje at jeg savner min nøgne hud…. *ggg* Sorry – tror jeg napper commenten og laver til et blogindlæg, jeg har en hel del på hjertet om det her….
Måske fordi mine egne af en vis størrelse altid har betydet en del for mig – og nu er det bare så mainstream at det er forfærdeligt… 😉 Jeg er ikke færdig med at smykke min krop, men i dag er man jo nødt til at OVERsmykke den for at skille sig ud!
KH MARIA
Maria Ørum
Jeg har 3 stk.. de 2 af dem er jeg rigtig glad for og den 3. Sidder heldigvis hvor solen aldrig skinner så den er gemt væk, men er rigtig ked af den og vil gerne på et tidspunkt have en coverup 🙂
Amira
Ja, det er jeg. Én er lavet hos en tattoovør der kom på 3. pladsen i Danmarks tattoovørmæsse, så der var ingen skumle ting i gang. Den anden har jeg lavet selv derhjemme med en proffesionel tattooveringsmaskine.
Jeg går meget op i tattoos men jeg får dem kun stille og roligt fordi jeg netop vil være 100% sikker på at det er den rigtige tatto til mig.
Jeg gør det ikke for mode – jeg er pænt ligeglad med mode, faktisk – men fordi de tattooveringer betyder noget for mig. Snart skal jeg have lavet en, der skal repræsentere min søn, så der er fuld gang i idekataloget 😉
Og nej, jeg har aldrig fortrudt det.Det har jo ikke noget at gøre med om det ser godt ud for andre, men om det betyder noget for en selv.
Dog er jeg imod de der “pynte-mode” tattooveringen mange får og derefter fortryder fordi det bare var en sjov indskydelse eller en ligegyldig blomst.
Helle Rick
NEJ TAK. Jeg har aldrig haft lysten til det ej heller fundet det attraktivt at se på. Modellen der vises på billedet har da været total forvirret. Elle belle hvad skal jeg lave og hvor skal den sidde. Det ser ikke godt ud, men det er jo smag og behag.
Glæder mig til dit indlæg i morgen. Det kan gøre en forskel for mig 🙂
Marianne S
Jeg har mit forbogstav på venstre ankel, som fører ud til mine børns forbogstaver omgivet af lidt stjernestøv og så en anemone blomster ranke ud på foden. Blomsterne er svagt farvede i hvid og gul. Formålet var at dække over en snart 30 år gammel sports skade, som gave en grim blå blod ansamling. Mange har tjent kassen på at lukke vener, give laser behandling osv. men intet virkede. Nu har jeg fået løst udfordringen og fået nogle ting ind i der betyder noget for mig (mine børn og min mor, der altid sørgede for, at der var anemoner på mit fødselsdagsbord). En dygtig tatovør fra Herning kunne kunne lige præcis lytte og forstå, hvad jeg gerne ville. Jeg er sikker på, at jeg aldrig kommer til at fortryde, den kan dækkes med en nylon strømpe, hvis jeg skal have tøj på, hvor jeg synes, den ikke er passende. Jeg skal ikke have flere tatoveringer. Jeg bed mærke i, at tatovøren var holdt helt op med at bruge den røde farve (også den lovlige) fordi, hun ville være sikker på, at der ikke alligevel var noget “farligt” ved den. Jeg synes, der er stor forskel på at have en enkelt eller to, der har en helt speciel betydning og så at overplastre sin krop, så man slet ikke kan se, hvad tingene forestiller og jeg synes, det er bekymrende, at så mange unge får lavet store tatoveringer over hele kroppen, som det jo næsten må være umuligt at få skjult. Men igen vi ejer selv vores krop og jeg skal ikke dømme 🙂
Sanne
Hmm, tatoveringer er jo meget personligt. Men personligt (!) synes jeg at de småting hun har spredt ud over det hele er en smule kiksede. Jeg har i øvrigt hygget mig meget over denne side: http://wtftattoos.com, hvor jeg især er vild med stavefejlene.
Men jeg er ikke hellig, jeg har selv tre småting, fra for så længe siden, så det kun var sømænd, ludere og rockere som var tatoverede. I øvrigt har min bror været tatovør, så jeg har kunnet få alle dem jeg ville. Han har dog ikke selv en eneste, ret sjovt. 🙂
Jette V
Siden du spørger: Ja, jeg har en tatovering, som jeg fik lavet i 1998 af en meget kunstnerisk dygtig (kvindelig) tatovør. Det er en sort panter der sidder øverst på min højre skulder, og kun er synlig når jeg har ærmeløse t-shirts på. Den er et statement, et modtræk til det indtryk af en pæn, dygtig pige der altid gjorde de rigtige ting, fik de gode karakterer og opførte sig ordentligt… Jeg havde behov for at udtrykke at jeg også havde en anden side… Nej,jeg har aldrig fortrudt, og jeg er stadig meget glad for den, og har aldrig haft problemer med den (men jeg har aldrig haft behov for at få flere) 🙂