Er det virkelig så besværligt?

I mandags på Go’ Morgen Danmark kom vært Morten Ankerdal ilende hen efter skønhedsindslaget. Han ville vide, om ikke kvinder har det for hårdt på skønhedsfronten. Om ikke der er for meget, vi føler, der skal gøres. For meget at have styr på. Jeg var sådan what? Fordi jeg jo elsker det. Den bedste sammenligning jeg lige kunne finde på, var sport. Det med, at man eksempelvis kan gå så meget op i cykling, at der ikke bare købes gear, gel og downloades alverdens apps om mål og ruteræs, at det bliver for majet for udenforstående. Nej, nej, sagde Ankerdal. Det er jo sport. Det er sjovt.

Så jeg kom til at tænke. På dig. For er det at tage sig af sin hud en sur og besværlig pligt? Eller er det en egenkærlig zone af zentid? Der er jo flere måder at gøre det på: Den helt lavpraktiske med eksempelvis vaskeklud + fugt + A-vitamin + SPF (og fiskeolie indenbords), og så er der et hav af forfinede metoder og steps.

Jeg har bare aldrig tænkt det at pleje huden som en plage, eller som noget besværligt, eller tidskrævende for den sags skyld. For mig er hudpleje ligesom tandbørstning. Det skal gøres, og det føles godt. Jeg står ikke og svælger foran spejlet og tænker ihhh og ahhh (det gør jeg til gengæld under en ansigtsbehandling ude i byen).

SNUP TIPPET: Er du i tvivl om rækkefølgen, så har jeg skrevet om det før HER. Og nårh jo, så er der jo også denne HER.

08/10/2014
Nicci Welsh sætter dit hår op
10/10/2014
Beautysport og en rørende forskellighed

Kommentarer

  • Jeg har ikke altid taget mig af mit hud. Faktisk var det en “oooorker-det-ikke” moment, når make-uppen skulle fjernes og en omgang fugt fra den lokale brugs kom på… Sådan har jeg det ikke længere. Nu er det rent faktisk blevet min “zen-tid”, mit hjertebarn, at passe på huden og pleje med det bedste af det bedste. Får testet en dælens masse, og jeg bliver klogere på min hud hver dag. Det jeg især bliver klog på er; Huden SKAL passes. Ikke bare en gang imellem. Hver dag! Huden bor vi i hele vores liv. Ligesåvel som et hus skal males, græsset slås, gulvet vaskes, skal huden renses, plejes og fugtes.

    16/10/2014
  • Marianne

    Jeg tænker, at diverse tip er vejledende. Noget af det, jeg virkelig synes er hårdt, er forskellen på anbefalinger.

    En svælger til scrub, en anden kalder det tortur for huden. Forskellighed er super, men som forbruger kan man godt blive noget forvirret.

    Hvis jeg skulle gå all in (som Clinique fan), så skulle jeg morgen af aften rense, vaske, exfoliere, fugte, bruge serum evt. “tillægsprodukter” som øjencreme, middel mod åbne porrer og så en dag/natcreme for 8 timer efter at starte helt forfra og så starte med anti-blemish, BB eller CC, solcreme, pudder og så make-up.

    ……….. Og her taler vi kun ansigt 🙂

    Så er der ugentilig ansigtsbehandling, som jeg selv står for af økonomiske grunde med maske osv.

    Respekt til dem, der synes det er sjov, har tiden og energien til det. Jeg får næsten dårlig samvittighed/stress af, at “jeg burde” osv. og det koster godt nok også kassen.

    Der er nok en sandhed i at man må lide for skønheden og ja det er rart, når ens hud føles godt tilpas. Jeg magter ikke hele den procedure 2 gange, hver dag.

    10/10/2014
  • Tanya

    Det er sådan et godt spørgsmål! Jeg føler en stor forskel mellem hudpleje, som er zen og velvære, og make-up, som er mit ansigt udadtil og dermed ofte lidt anstrengt. Det lyder måske dumt, men tit tænker jeg at det ville være rart ikke at tænke på hvordan andre opfatter mig? Jeg er ofte ked af de mange linjer på panden som ikke går væk af hverken massage eller stamcelle-produkter. Det er så klassisk at det er til at få ondt af, men efter en hel dag, hvor jeg jo har ‘brugt’ mit ansigt (brugt mimik i interaktion med andre), så kan jeg ikke kende mig selv i spejlet. Dén triste følelse påvirker helt sikkert min fornemmelse af hvad jeg “skal” gøre for mit udseende. Så ja, det kan jeg godt blive lidt træt af…

    10/10/2014
  • Altså, jeg er totalt på din vogn. Det er på en og samme tid ligesom at børste tænder, rart, rent og forfriskende. Men det er også min lille pause i hverdagen, hvor jeg lige kan trække vejret dybt ind og nyde et lille øjeblik. Jeg bruger 10min om aftenen (afhængigt af om jeg har makeup på) og 5 min. Om morgenen (medmindre jeg tager makeup på. Så bruger jeg mere tid). I weekenden bruger jeg gerne lang tid med scrub, hårkur, evt. ansigtsmaske. Og så videre. Pt. har jeg haft ret travlt, så jeg har ikke haft tid til at ordne mine negle med fine farverige lakker. Og det savner jeg kan jeg mærke. Jeg føler mig forsømt.

    09/10/2014
  • Marie C Pedersen

    Jeg synes at det kan være en kæmpe belastning, hvis man går op i at fjerne hår over alt, bruge scrub på kroppen og body lotion etc. Det er mit liv blevet for kort til efter jeg blev voksen – som usikker teenager troede jeg at verden stod og faldt med det – og jeg kan ikke se pointen med alle de anstrengelser.
    Men min daglige hudpleje til ansigtet holder jeg egentlig af – primært når budgettet tillader at der er lækre produkter på hylden. Det seneste halve år har det heddet -morgen og aften – renseskum og derpå olie fra Amazing Space (plus et par dråber indenbords) og derpå La Mer-creme. Mmmm, det har været skønt, og min hud har set fantastisk ud.
    Men nu er det hele brugt op, og jeg har ikke råd til at forny lige nu, og så er det mindre spændende når det bare er sæbe og min mands håndcreme…

    09/10/2014
  • Laura Inger Margrethe Andersen

    For mig er det ren zen og afslapning. Når jeg fx laver afleveringer, bruger jeg ofte min pause på at ligge en meget fin eyeliner.

    Man får desuden en masse energi og glæde af at føle sig smuk og dejlig 🙂

    09/10/2014
  • Mia L.

    Uha elsker det, kan også bruge timer på at søge på nettet om alt mulig omkring skønhedspleje 🙂

    09/10/2014
  • Karoline Lundberg

    Jeg synes det er SÅ! hårdt – for ikke at nævne tidskrævende at holde styr på hud, plejerutiner og makeup (samt tendenser)…
    Jeg ville så gerne bruge flere timer på det – hver dag, men jeg ved ikke hvor jeg skal finde tiden? Man bruger hurtigt 30
    minutter hver aften på rens, og om morgenen oceaner af tid.

    Men havde det ikke været for tiden, ville jeg da synes det var dobbelt så fantastisk! Hvem elsker ikke skønhed, beauty og hudpleje? Det er enhver kvindes gave fra Gud – men gid han havde tilføjet 24 timer mere til et døgn 😉

    09/10/2014
  • Marie Rasmussen

    Morten Ankerdal er mega sød. Hold nu op altså ….
    Og nej, der er intet i beauty afdelingen der besværligt arbejde. Det er rutine på lige fod med at børste tænder. Ikke noget man bliver høj af, men en nødvendighed. Hver dag ! Uden undtagelser !

    09/10/2014
  • Emillia Mølgaard

    Jeg ser det slet ikke som zentid, for det føles som om jeg gør det forkert. Jeg kan aldrig følge med når bloggere, modeller eller andre fortæller om deres rutine, for de snakker kun produkter. Ikke newbie-tutorial. Jeg renser bare min hud med en et eller andet fra Yves Rocher, damen i butikken sagde kunne være god til min hud, og så ofte kommer der lidt moist i samme serie med ind. Og så hører man om det ene og det andet, og jeg aner ikke hvad de snakker om. – Så jeg bliver altid så ærgerlig når jeg kigger mig i spejlet bagefter, og ikke kan mærke eller se nogen form for forskel. Men ville ønske jeg havde pengene til alt det beauty ting man kan bruge, for man har det så godt bagefter når man har følt man har gjort noget godt. Som hvis man har en god bodyscrub man skrubber sig med, hvorefter man barberer sig med en god barberskum, og så kommer en god fed body butter på, og næste dag er ens ben bare det dejligste at røre ved, og man føler sig ret så sexet. Se så er det bestemt ingen plage.

    09/10/2014
  • lene

    Er det ikke lidt at undervurdere kvinder, at tro at vi står og putter creme, parfume og make-up på for mændenes skyld og oplever det som bare besværligt og ville helst slippe hvis vi kunne?
    Men når mænd går op i sport eller biler eller hobby ting er det jo bare for sjov?
    For mig er cremer og makeup et interesse og en guldkant, ja, måske en hobby, men også meget leg, sjov og nydelse.

    09/10/2014
  • Jeg elsker det. Kan det hedde beautysport så? Åhh en ny creme eller serum…og ja, der er blevet mange flere produkter at vælge imellem, siden dengang jeg startede op med den stribede fra Matas som 14 årig. Dejligt, for jeg kan ikke få nok – cremer og lækre ting til huden har altid været mit treat, uanset om jeg skulle trøste mig selv eller belønne mig selv eller fejre noget eller eller…:-)
    Og jeg gør det hver aften. Altid. Fordi det er MIG tid, hvor der ikke står nogen og skal HAVE noget af mig. Der er det mig, der får…

    09/10/2014
  • Sus

    Jeg nyder også at pleje min hud- men har opdaget at flere bliver nærmest provokerede/forargede over hvad jeg bruger af tid og penge på mig selv…underligt!

    09/10/2014
  • Åh, det er guf det her. 1000 tak for jeres kommentarer. Havde lige en veninde der ringede. Hun sagde: “Er du klar over, at kommentarfeltet er mindst lige så spændende på Beautyspace som dine ord?”.

    Ja, ja, ja, ja. Det er jeg klar over. TAK.

    KH Anette

    09/10/2014
  • Ganske som du skriver, så er det ‘min’ tid, hvor jeg føler at jeg gør noget godt for mig selv og det er en slags forkælelse, som ingen anden kan give mig – måske lige med undtagelse af en skøn behandler:-)

    09/10/2014
  • Anna

    Må indrømme at jeg alt i alt synes det er kedeligt, dyrt og besværligt. Og aldrig gør helt så meget en forskel som jeg drømmer om. Men dog nok til at jeg ikke lader helt stå til 🙂

    09/10/2014
  • Christina kragh

    Åhe jeg kan slet ik få nok af hudpleje og skønheds fif jeg elsker at pleje min hud og bruger tid på div masker og behandling når økonomien er til det og jeg elsker følelsen af at komme hjem med en ny lækker crem el olie /serum og pakke op

    09/10/2014
  • Tina Andersen

    Jeg synes faktisk at det er en lidt uoverskuelig jungle. Så jeg bliver da vasket og får creme på og lidt på øjnene hver dag, meeen alt det med forskellige lag og det ene mærke er bedre end det andet og hvilken type hud jeg har og hvad jeg derefter skal bruge, DET synes jeg godt nok er lidt svært at følge med i. Jeg ville da vildt gerne have en fantastisk skøn hud der stråler af velvære og overskud, men jeg ved ikke hvordan jeg skal nå dertil, så JA ;0) Men jeg læser trolig med her hver dag, dog er det bestemt ikke alt jeg helt forstår, griner.

    09/10/2014
  • Dorthe

    Haha, sikke en udmelding fra Ankerdal.
    For mig et det bestemt hverken besværligt eller nogen plage. Det er ligesom tandbørstning ja – det er nødvendigt og føles ualmindelig godt bageefter.
    Og så en tre gange om ugen er det ren nydelse. Aftner med god tid tænder jeg duftlys og laver fx eucalyptus kompres og tager dybe indåndinger ved duften af min serum eller ansigtsolie. 🙂

    09/10/2014
  • Line Es

    Jeg har det lige som Morten Ankerdal.

    Det er besværligt!

    Jeg kan bruge creme når jeg er tørhudet, men det når aldrig at blive rutine..

    09/10/2014
  • jane weiss

    Jeg nyder den tid jeg bruger på at pleje og passe mig selv . Jeg bruger nogen gange flere timer , ren wellnes til mig selv

    09/10/2014
  • Sidse Pipi

    Mentalhygiejne og total velvære er det for mig at bruge tid på min hud. Specielt om aftenen efter en lang dag hvor jeg har forkælet mine kunder, er det bare så skønt at forene afrensning med massage, og det giver bonus ved kasse et. Vi får hvad vi gi´r, huden er vores værn der passer på os, tak den for det med god og fornuftig omsorg, så bliver den glad 🙂

    09/10/2014
  • Anette S

    @Helene R: har du prøvet L’occitane’s créme Divine? Den kan jeg anbefale hvis du også søger anti-aging- kun naturlige ingredienser og super fugtighedsgivende. Søger du ikke anti-aging har de andre gode cremer.

    09/10/2014
  • Hudpleje er en af mine interesser, og bestemt ikke en sur pligt. Det er lig med selvforkælelse og mig-tid, og hvis jeg har en af de dage hvor jeg ikke orker, så sætter jeg musik i ørerne og danser mig igennem rutinen!

    09/10/2014
  • Bente M.

    Jeg har aldrig følt hudpleje som en sur pligt, for mig er det heller ikke kun en daglig rutine, men noget, jeg nyder at bruge tid på, ikke mindst omhyggelig ansigtsrens og pleje inden sengetid (og jeg springer ALDRIG over). Jeg kan så også nu, i en moden alder, glæde mig over, at min hud har det rigtig godt, uden nogen problemer.

    09/10/2014
  • Lene Løkke

    Det er lidt blandet. Som flere skriver, er det en jungle at finde produkter der passer perfekt til ens hudtype/problemer (f.eks når man som mig har fedtet hud, men samtidig er den så dehydreret at den skaller – altså på samme sted).
    Jeg får altid renset og plejet huden om morgenen. Det er derimod om aftenen det er en sur pligt. Jeg elsker at tage cremer m.m. på, men det er rensedelen og at fjerne makeup der er surt. Især sidst nævnte. Jeg er også ofte træt når det skal gøre, så det er tit noget der bare skal overstås.
    (Hvis jeg havde et stort lækkert badeværelse, kunne det være, at jeg ville elske at bruge mere tid derude. Men jeg bor i lejlighed med et mini badeværelse og rigtigt dårligt gult lys – det gør ikke situationen meget bedre og da slet ikke når der skal lægges makeup)

    09/10/2014
  • Cecilia

    Godt spørgsmål. Efter jeg er begyndt at læse om skønhed (på blogs og i din bog), har jeg fundet ud af jeg virkelig godt kan lide det. Samtidig synes jeg stadig det kan være noget af en jungle, men det stopper dog ikke min interesse. Vil gerne være bedre til at nyde det, for til tider bliver det en sur pligt. Tror også det hænger sammen med mine problemer med min urene hud. Ved ikke helt hvad jeg skal gå efter, men har overvejet produkter fra Environ. Hvad tænker du om det? 😉

    09/10/2014
  • Tonnya

    For mig ikke en sur pligt, men dog er jeg ikke fanatisk. Det er ikke hver eneste dag det bliver gjort. Men jeg har ofte lyst til det.
    Syntes dog at der bliver flere og flere produkter og behandlinger.
    Det er en jungle (så er mega glad for din blog).

    09/10/2014
  • Louise L

    Øjøj.. Jeg tror jeg landet midt i mellem. For det er langt det meste af tiden en rar ting. At begynde dagen med et rent og fugtmættet ansigt, og på samme måde at slutte dagen sådan.
    Men jeg synes også at det er JUNGLE af finde vej i alle produkterne, og at finde dem der virker på min hud. Jeg synes også hurtigt at jeg får kastet rigtig mange penge efter hudpleje, og når man ikke har så mange bliver det hurtigt stressende at løbe tør fx creme.
    Men jeg tror på at det er det værd, og selv når nogen synes det er fjollet at bruge penge på olie, creme og det ene og det andet. 🙂

    09/10/2014
  • Salli

    Jeg kan da godt sidde i sofaen og tænke – “gid jeg ikke havde make-up på” men jeg ELSKER cremer, olier og serum, at tage sig tid til en maske i weekenden osv.
    Så meget at jeg igår fortalte en veninde at jeg til hver en tid hellere ville vinde en goodiebag med hudpleje og make-up end dyrt designer tøj <3

    09/10/2014
  • Jeg synes der kommer mere og mere til, det er ikke bare en quick rens mere. Alt skal sættes i rutiner for at få det hele gjort og der er altid en smule dårlig samvittighed på en eller anden front. Men sådan er det at runde de halvtreds. Jeg “sætter strøm til” til tre gange om ugen og “needler” to gange (overvejer om to gange er nok?). Derudover er der jo almindelig rens hver dag, og så kroppen. For pokker. Lige nu har jeg stadig mariehøns på tåneglene, suk. De skal altså væk i den kommende weekend, men jeg er også i gang med at blitze hårene på benene væk og ville egentligt også gerne bekæmpe appelsinhuden. Så jo det er sgu ved at være et job, men ved hjælp af rutiner går det nok og bliver til “min tid”.

    09/10/2014
  • Charlotte

    Jeg synes det skifter. Når jeg har syge børn og dribler dem og arbejde og manglende søvn, så orker jeg det næsten ikke om aftenen, men jeg ved, at der er der, jeg har mest brug for det og så tvinger jeg mig. Når der er tid elsker jeg det. Jeg har iø købt Nuface og fået den hjem og vil høre om du kunne anbefale en afrensning der ikke er fedtet (der står det skal være uden olie) og hvad gør man når geleen er opbrugt? Kan andet bruges? Jeg har læst din bog men kan ikke lige se svar på de to spørgsmål ;O)mange hilsner Charlotte

    09/10/2014
  • Helle Andersen

    Det er helt klart zentid for mig, noget jeg ikke ville undvære for alt i verden. Men det er helt klart blevet meget sjovere efter jeg har lært Anette, Beuatyspace og FLOT HUD UDEN HOKUS POKUS at kende. For nu famler jeg ikke i blinde, er blevet så meget klogere på hvad min hud har brug for.
    1000 tak

    09/10/2014
  • Jeg elsker at bruge tid på min hud, både makeup og hudpleje, for jeg føler, at jeg gør noget godt for mig selv. Når jeg bruger en time på at bruge rens og masker og cremer, så er det ingen sur pligt, men bare en dejlig følelse af velvære! 🙂

    09/10/2014
  • Helene R

    I øjeblikket er det surt, min hud er stresset, dehydreret og mega sensitiv og jeg kan ikke finde de rette produkter der afhjælper dette. Var igår forbi Magasin og returnere (fantastisk service !) murad anti redness serien, for den kunne jeg slet ikke tåle, så nu starter jagten forfra…. Har taget din “nul silikone” til mig, men når man også er nødt til at udelukke parfume så begrænses udvalget og frustrationen vokser 🙁

    09/10/2014
  • Næh, det er bare en del af de daglige rutiner. Og nogle gange smutter det (både med cremen og med at spise ordentligt), men så er det bare op på hesten igen. Synes det er en fin sammenligning med sport 😉 selv om det ikke gav mening for ham!

    09/10/2014
  • Helene H

    For mig er det helt klart en sur pligt – og jeg kører på et absolut minimum, men selv den lavpraktiske, som du nævner er 5 ting man skal igennem to gange om dagen. Så vil jeg hellere bruge min tid på sport 🙂

    09/10/2014
  • Jette V

    Det er helt klart zentid og pluspoint direkte ind på både velværekontoen, selvværdskontoen og lækkerhedskontoen. Ren win-win 🙂

    09/10/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.