fbpx

Er du gået skønhedskold?

Jeg er. Har ryddet en hylde i køleskabet, hvor min eyegel, facemist og A-vitamincreme står. Måske er det sommeren – eller det er om sommeren, at jeg er vild med at lave kandevis af rød- og grøn te, hælde på forstøverflaske og bruge som antioxidantmættende ansigtsmist efter nogle timer på køl. Bare på dag til dag basis. Og så er der en favorit øjencreme, eller nærmere gel, som jeg også forbinder med sommer og køleskab. Faktisk noget pjat, for den er selvfølgelig helårs. På et tidspunkt skabte den ret meget ravage i USA, og du skal få den på Instagram lige i begyndelsen af næste uge. Endelig holder jeg mine A-vitamincremer fra Environ og Beauté Pacifique på køl. Ikke fordi de ikke kan holde sig i almindelige temperaturer. Men varme vil udfordre eksempelvis A- og C-vitamin, og en af hudplejekokkene bag har fortalt mig, at den aktive virkning altid oppes ved kold og mørk opbevaring. Og så har jeg luret, hvor de på Mølholm har deres receptpligtige A-vitaminsyrecreme: I køleskabet.

Dagens citat: “Jeg elsker blåbær og spiser ofte et helt læs oven på min havregrød. De er fantastiske i kager, desserter og smoothies – og i ansigtsmasker, selvom det griser lidt. Man kan aldrig få nok af blåbær“. Du kan sikkert gætte personen bag ordene….

08/07/2014
Pas din skræl
09/07/2014
Insta-vindere

Kommentarer

  • Cam Kuzon

    Håber du har haft en god ferie.
    Et hurtigts spørgsmpl hvis du har tid 🙂

    Jeg bruger hver aften beaute pacifique super 3 booster, som jeg kan forstå du også gør.
    Nu har jeg fået en Neo Stem i gave. Kan jeg bruge den før Booster, eller er det spild af dem begge? Indtil nu går det fint at bruge dem begge, men tænker tit om det er lidt spild?
    Tak!

    24/07/2014
  • Hej Anette.
    Min kæreste har efter en længerevarende binyrebarkhormonbehandling fået rigtig mange store og dybe strækmærker, som han er meget ked af. Skulle A-vitamin creme ikke være godt til strækmærker? Hvad kan du anbefale?
    Kh, Line

    10/07/2014
  • Pernille Aaby Larsen

    Ej hvor sjovt – jeg sad lige akkurat og læste et gammelt indlæg på din blog, hvor netop dette citat bliver brugt af Ole Henriksen 😉

    10/07/2014
  • Christina kragh

    Jeg er godt nok spændt på den øjn gel for jeg har endnu ikke prøvet nogen creme el gel til øjnene jeg fik hurra følelse af ..Så nu kan jeg da slet ik vente 😉 ang det med de blåbær hmm så jeg helt lost …Første tanke var Ole H …El måske Andrea Rudolph ???

    09/07/2014
  • Karoline Lundberg

    *
    Jeg kan ikke gætte personen 🙁

    Dig? Ole H?

    //K

    Ps. Erfarede lige at wordpress (?) ikke er fan af iPhone-smileys

    09/07/2014
  • Karoline Lundberg

    Jeg kan ikke gætte personen

    09/07/2014
  • jette zimakoff

    Kære Annnette og andre der ikke gider lave daglige her i sommervarmen. Hvis i tilsætter lidt cleansing toner fx Nivea s pure og natural med adgang olie og aloe Vera kan det holde sig i køleskab i ca. 14 dage. NB! Jeg har en ph.D i hygiejne, så den er god nok.

    09/07/2014
  • BP super 3 booster, bør den kun bruges til fedtet hud ? Er den ikke så velegnet hvis man har normal eller tør hud ?
    Indeholder BP Metamorphique ligeså meget A vitamin som Booster 3 og er den et bedre valg hvis man ikke har fedtet hud.

    09/07/2014
  • CharlotteK

    Ja, hvorfor tænker de firmaer der laver badeværelser ikke i de baner? Altså et køleskab til badeværelset til lakker og cremer osv.? Det må der da i princippet også være et marked for. Var det ikke noget Anette – et Beautyspace-køleskab???

    09/07/2014
  • Sjovt nok har jeg altid ønsket mig et minikøleskab på badeværelset til mine produkter, dels af hensyn til produkternes holdbarhed, men også fordi jeg er fuldstændig vild med at få en kølig creme eller mist i ansigtet! Desværre er der ikke plads på mit badeværelse til køleskab, men det indgår helt klart i mine arkitekt-drømme! 😉
    I den virkelige verden bliver det ikke til noget, for køleskabet står i stueetagen, mens badeværelset ligger på første – og jeg er bare for doven til at skulle slæbe alt det hejs frem og tilbage hver morgen og aften! 🙂
    Angående citatet troede jeg først det var Ole H., indtil jeg læste det med kager, desserter og smoothies.. det lyder ikke særligt Ole-ish, så jeg er nysgerrig nu? 🙂

    09/07/2014
  • Christina Hansen

    Godmorgen 🙂
    Godt, du har luret chefkokkene af, så vi kan få endnu et godt fif.
    Jeg har i forvejen neglelak og øjencreme på køl og nu står Super 3 Booster, hybenkerneolie samt Truth Serum pænt og holder i hånd på rækken. Som artige børn, der er klar til at tage på udflugt – på en kølende mission.
    Jeg er spændt – som i VIRKELIG spændt – på at høre om din favorit øjengel/creme og dens provokerende effekt på amerikanerne. Kan næsten ikke vente, men så har du jo disket op med anden nervepirrende #instafun i mellemtiden – kedeligt bliver det aldrig med dig. ♥♡♥

    09/07/2014