fbpx

Falder manden aldrig i? Jo. Bare hverken dybt eller særlig tit…

Hvis du er fan af Ole Henriksen OG ELLE kan du i aprilnummeret suse med mig rundt i hans morgenmadsskuffer. Men faktisk er det 97/3-metoden, du her skal have – sammen med et par eksempler fra det virkelige Ole-liv:

En lun majdag har jeg lavet frokost til ham, vores fælles veninde Helene og min egen familie: salat med fuldkornspasta og kylling efterfulgt af Haägen-Dazs vaniljeis med fuldfede brownies. ”Jeg vælger”, lyder det fra Ole, da vi når til desserten. Vælger ?! Og valget bliver nul is men en halv brownie, som han spiser med høje uhmmm-lyde. Nogle måneder senere på en af hans yndlingsrestauranter på Melrose Place i LA: ”Deres pizza er så god” siger han og bestiller fluks et par stykker til mine børn. Når det gælder hans egen mad, minder han tjeneren om nul salt. Men. Da pizzaerne kommer, hapser han alle de brødkanter, som levnes. Så nej, han bliver nok aldrig typen, der tømmer chipsskålen. Mr. Rygrad nøjes med at nappe et par stjålne pizza-kanter, ligesom han ikke rører vinen på bordet. Skal der skåles, bliver det i vodka. Ikke som i jeg-drikker-mig-under bordet. Bare et enkelt shot.

SNUP TIPPET: Ole Henriksen falder altså i – eller nyder ’noget vildt’, som han ville sige. Vi er bare ikke i nærheden o.v.e.r.h.o.v.e.d.e.t. af 80/20-reglen. Nærmere 97/3…hvis du nu skulle gå i copy paste-tanker.

DANSK ELLE APRIL 2012

26/03/2012
Drop den hovedrengøring
28/03/2012
Sig nu bare JA for pokker!

Kommentarer

  • Jeg er vild med dine Ole-anekdoter, Anette! Og rart at vide at han trods alt falder i… Også selvom det er sjældent.

    28/03/2012
  • CharlotteK

    Han er da virkelig stålsat! På en eller anden måde må han have vendt det i sit hoved og måske være gået fra “uhm, det smager godt, lad mig få mere”, til “lidt smager fantastisk, men meget er klamt”, eller noget i den stil… For ellers må det være en kamp hver dag, som det er for de fleste af os andre. Med hans positive attitude kunne jeg ikke forestille mig, at han er frustreret over at skulle sige nej hver dag…

    28/03/2012
  • Pernille Bølkov

    Der skulle jo self stå; TABER intet 🙁

    27/03/2012
  • Pernille Bølkov

    HVOR ville jeg gerne have Ole`s ryg rad…..

    Kommer der snart noget om en slanke kur, der VIRKER? Jeg slider og slæber og tager, så absolut INTET, bliver så derpi….

    27/03/2012
  • Åhh altså, hvem er ikke vild med Ole H.? Og har jeg nu husket at fortælle, at jeg skal have en Ole H. ansigtsbehandling på lørdag? Uhmm. Gid det smittede, det der 97/3 ved samme lejlighed!!

    27/03/2012
  • Kira B.

    Prøver selv at leve efter 80/20 reglen, men det er svært og kræver rygrad og en stærk en af slagsen. Når jeg synder så nyder jeg det dog – og er sikker på at så længe man nyder livet…så kan man godt lave 70/30 eller 60/40, for det værste (for mig) ville være at fortryde noget jeg IKKE gjorde, som jeg gerne ville ;)…og jeg ved ikke med jer…men jeg kan godt drømme om chokolade hvis jeg har sagt nej og det resultere ofte i dårligere valg af chokolade, som er lettere tilgængelige end bare at nyde det gode chokolade fra start af.

    27/03/2012
  • Tanya

    Haha, jeg synes utrolig tit jeg vælger at leve sundere, men på en eller anden måde vælger min lækkersult om igen uden at jeg når at opdage det! Fantastisk at han kan, den skønne mand 🙂

    27/03/2012
  • Han er sgu en go’ dreng, ham Ole. Og rart at høre at han er helt menneskelig. 🙂

    27/03/2012
  • Rie

    Håber han “smugspiser” – nu og da det MÅ jeg tro på!

    27/03/2012
  • Frederikke

    Puha der er langt fra 50/50 til bare 80/20 ;-D

    27/03/2012
  • Jeg elsker bare den mand:) Hvor er han dog bare fantastisk!!!
    – og sikke nogle dejlige og sjove billeder man får oppe i hovedet når man læser din historie… Tak for det Anette.

    27/03/2012
  • susan

    Uanset hvor meget jeg lukker øjnene og visualiserer, så kan jeg ikke se Ole forsvinde ind på McD, og sådan er dét bare. Men skønt at det er tilladt at synde bare en lille smule og så gøre det med manér… hihi! Ole er en super inspiration for os alle… Kan man i den forbindelse tale om rygradstyper: regnorm eller laber larve??? 😉

    27/03/2012
  • Sikke en inspiration! Det er til efterlevelse: at man faktisk KAN vælge 😉

    27/03/2012
  • Elsker dine Ole-historier, Anette:-)

    27/03/2012
  • Hahaa, 97/3 eller 80/20 – for mit vedkommende hedder det vist nærmere fifty-fifty! 😉
    Men jeg kunne vældigt godt tænke mig at komme dertil, hvor det at spise en halv brownie føles VILDT!

    27/03/2012
  • Lene

    Uha – den rygrad får jeg vist aldrig! Men der skal jo også noget til at holde bukserne oppe!!!! 😉

    27/03/2012
  • Kamilla

    Men nu har vi andre jo heldigvis ikke det problem at vi skal se godt ud på alle de billeder:O)

    27/03/2012
  • Ditte H.

    Jeg ønsker mig Ole H.s rygrad – tror du, han går med til en transplantation?

    27/03/2012
  • Altså hvor jeg er imponeret over, at han kan vælge at lade være at blive fristet. Hvis vi jeg kunne leve sådan, ville jeg nok ikke slæbe rundt på et par kilo for meget.. 😉

    27/03/2012