fbpx

Fillers eller London?

canada2

Beautyspace er velsignet med hjertelige, engagerede, reflekterende (og heldigvis også forfængelige) læsere. Se, hvad 38-årige Gitte skrev:

GITTE: Jeg overvejer at få filler i mine fuger omkring munden. Har lige været til konsultation, og tanken er besnærende. Har du blogget om emnet, eller har du erfaringer på området? Dog er det et stort skridt, og jeg er usikker på, om det er vejen for mig.

ANETTE: Vil du copy paste dit spørgsmål i kommentarfeltet – så svarer jeg.

GITTE: Ja.

ANETTE: Øh, nu er der gået 6 uger har – har jeg overset dit spørgsmål?

GITTE: Nej, for jeg fik det aldrig gjort. Læste mig ind i dine andre indlæg, og besluttede at droppe tanken. Det bliver besværligt og trist at fylde år, hvis jeg hele tiden skal forsøge at fjerne sporene. Jeg tog i stedet til London med min mor for pengene, og vi talte faktisk lidt om det. Hun (min mor) fortrød at have brugt meget tid i livet på at ærgre sig over at blive ældre i stedet for at hilse tegnene velkommen. Jeg har altid syntes, at min mor var meget smuk og ikke havde grund til at bekymre sig. Det vil jeg nu forsøge at lade være med, men måske alligevel prøve dermaroller, som jeg er fristet af.

SNUP DEBATTEN: Jamen er det ikke sjovt? Før jeg overhovedet siger noget, så får denne mailudveksling lov til at stå (og det er med Gittes OK), så du kan byde ind. Netop når det gælder rejseri, så fylder min egen sommerferie med højt til himlen, gode kager og våde fødder stadig, som du kan se.

GØR SOM ANNA: I går talte jeg med Sarah om gentagelsens magi. F.eks. at booke det samme hotelværelse. Igen og igen. Pakke den samme taske. Også selvom man drager helt til Afrika.

PS: Signe spurgte, hvor jeg findes på Facebook, og det gør jeg lige her.

22/07/2015
Hvad gør du med alle de vatpinde?
26/07/2015
Måske vandt du på @beautyspace

Kommentarer

  • Hulemor

    Eej kan man ikke vælge Berlin? Der har jeg lige været – og følte mig med mine 44 år smuk på den modne måde, og faktisk på en nordisk, naturlig måde.

    Jeg rejste med mine børn på 12 og 15, og bilder mig ikke ind, at jeg ser ud som en på 35. Det er også okay. Jeg fik mange blikke pga. det grå hår, som åbenbart ikke er så moderne sydpå (endnu) – men det kan ikke være helt galt, når ens teenagedatter siger “jeg synes, du er en pæn mor” 😀

    Som Ann skriver længere oppe, så tænker jeg “ja, der var en tid, hvor huden var spændstigere end nu – men lige nu er den okay med god pleje, og det skal jeg nyde!”. Så jeg vælger til enhver tid Berlin!

    25/07/2015
  • Mette Sloth Eriksen

    Først vil jeg lige give en kompliment til alle de flotte billeder fra din ferie på Instagram, der så utrolig smukt ud.
    Jeg er godt på vej mod de 50 år, og tanken har da strejfet mig med fillers, men da jeg (stadig) er lidt af et naturbarn, synes jeg faktisk man ældres pænere hvis man ikke går for hårdt til værks. Så hellere satse lidt på behandlinger som kan give et lidt mere naturligt resultat. Jeg tror at det der gør f.eks. Ole Henriksen til så flot en mand, er hans livsglade personlighed og sunde livsstil. Held og lykke til Gitte 🙂

    25/07/2015
  • Tanya

    Hvor ER det bare en fin erkendelse at nå til! Så rigtigt og smukt! Når jeg ser billeder af mig selv der er ca. fem år gamle, synes jeg altid at jeg ser så ung ud på dem – men det gør jeg jo ikke nu, nr jeg kigger mig i spejlet. Så jeg prøver at minde mig selv om at sætte pris på hvordan jeg ser ud nu, for det er vel egentlig ikke så ringe endda. Hurra for rejser og livsglæde i stedet for aldersbekymring. (Men derfor ville jeg nu også gerne prøve sådan en dermaroller).

    25/07/2015
  • Kloge ord! Det vil jeg også forsøge så (omend den sure panderynke jeg er ved at få godt må slappe lidt af…)

    25/07/2015
  • Pernille Sparsø

    Vi har alle -trods flere eller færre år på bagen, en indre og ydre skønhed, som vi skal blive bedre til at værdsætte. Vær med til at booste din egen og andres selvtillid ved spontant at komplimentere dine medmennesker for den indre eller ydre glød, skønhed eller charme de måtte have. Det virker! Det får smilet fra mundvigene helt op i øjenene. Smukkere kan det da ikke blive?!

    25/07/2015
  • Carina Finseth

    Kæreste Anette.
    Jeg elsker simpelthen det faktum, at du får os til at “elske” vores rynker
    Jeg er selv lige trådt ind i trediverne i år – og det er en kendsgerning, at jeg ikke længere ligner en på 22. Der er begyndende smilerynker ved øjnene og enkelte meget grå hår i manken – med når det bliver lidt ærgerligt, skal jeg bare bladre lidt i din skønne blog, og så føles det pludselig helt ok at være smågrå og ligne en mor til to
    Tak for din evige inspiration og for konstant at viderebringe din og andres enorme viden!

    24/07/2015
  • Britta

    Jeg hælder også til at pleje det, man nu er udstyret med fra naturen i stedet for operationer og fillers, medmindre det generer en så meget, at det hæmmer dagligdagen. Meeen synker nu liiiige en ekstra gang når den unge pige bag disken siger “De” til mig … er jo ikke så gammel indeni som jeg efterhånden ser ud :o)

    24/07/2015
  • Susie

    Jeg synes at de aller smukkeste kvinder ligner deres alder- altså med glødende, lækker velplejet hud! Det er SÅ pænt med gennemfugtet hud og klart blik- i stedet for alt muligt kunstigt<3

    24/07/2015
  • Nanna

    Hej Anette. Lige et spørgsmål som intet har med dette indlæg at gøre. Har du skrevet om Olaplex på bloggen? Jeg kan umiddelbart ikke finde noget men har lige læst lidt om det på nettet og er meget nysgerrig og vil gerne vide mere om det 🙂

    24/07/2015
  • Tine

    God hudpleje er klart nummer 1 på listen samt en god diet med proteiner og antioxidanter.
    Og være glad for livet som er en gave!
    Men der nu ikke noget galt i lidt hjælp. Technology idag er fantastisk. Så hvorfor ikke!

    24/07/2015
  • Sidsepipi

    GODT du tog ud og oplevede verden med din smukke mor ved din side, det har helt sikkert vakt dejlige store og brede smil frem på dine læber.
    Gør du det til en daglig vane er det lig gymnastik til mange af ansigtets muskler, og det holder dem i form og rynker reduceres betydeligt.

    🙂

    24/07/2015
  • Sisi

    Jeg er også helt vild med den sætning: “Det bliver besværligt og trist at fylde år, hvis jeg hele tiden skal forsøge at fjerne sporene”.
    Så hellere nyde livet og de dejlige oplevelser der er i hver alder – og mindet om turen til London er sikkert meget mere værd end hvad det egentlig kostede.
    Det er også pudsigt hvordan man/vi ofte er hårde ved os selv, men synes at andre ser smukke ud og ikke behøver bekymre sig over synlige alderstegn – mens de måske selv synes noget andet. Vi bør måske se lidt mere på os selv med de briller som vi bruger til at se på andre med 🙂

    24/07/2015
  • HeLene

    Et rigtig fint indlæg, og jeg oh-er og ah-er over billederne så folk som sidder ved siden kikker mærkeligt på mig! Fnis!

    Jeg vil også gerne høre mere om ferien!

    Det er et tænkvært indlæg, tak for Gitte at dele det med os andre.

    Jeg har noget arvæv på hagen efter mine år med cystisk akne, som jeg tidvis tænker at jeg ville gøre noget drastisk med… men jeg ender også altid med at gøre noget sjovt med familien, eller bare meditere og tænke mig taknemmelig for alle de godter jeg har omend et område på min hage ikke er perfekt… Og med den type pleje man får med sig af at læse med her så synes arrene mindre og mindre synlige!

    Så for at svare på titel spørgsmålet: London, helt klart!

    24/07/2015
  • Louise T.

    Gentagelser er godt – fordi man jo netop ikke igen og igen skal forholde sig til nyt. Vi har også -for nogle år siden- booket samme lejlighed på Kreta 3 år i træk. Bare fordi vi kunne – og fordi det er rart at “komme hjem” – også når man tager ud.

    24/07/2015
  • Lillian J.

    Jeg nærmer mig meget kraftigt de 60 år. Jeg har aldrig ønsket at se yngre ud, end jeg er. Men jeg vil gerne være en PÆN 60-årig. Så jeg er forfængelig på den gode måde 🙂

    24/07/2015
  • Anette, vil du ikke fortælle lidt om din ferie, om destinationen? Dine billeder tyder på, at den også har været eller kan være en slags skønheds-/velværeboost 🙂

    24/07/2015
  • Ann

    Kære alle, må jeg med mine 58 år komme med en vigtig erfaring. Nyd livet nu og her, nyd som I ser ud lige nu. I bliver ældre, glæd jer over det. Hvor ville jeg ønske jeg havde været mere tilfreds med mit udseende da jeg var yngre. Jeg så jo godt ud. Tænk 5 år frem, der ville I ønske I havde været tilfredse med jeres udseende i dag. Stort kram fra en forfængelig

    24/07/2015
  • “Det bliver besværligt og trist at fylde år, hvis jeg hele tiden skal forsøge at fjerne sporene.”

    Hvor er det smukt skrevet! 🙂

    Rigtig go’ weekend til jer begge.

    24/07/2015
  • 38 år Gitte? Det er da alt for tidligt at være bekymret om linjer (i min optik). Jeg er glad for at læse, at du tog til London i stedet 😉
    Vi kan alle lære noget af Gittes mor! Også selv om jeg personligt elsker cremer mv.
    God weekend 🙂

    24/07/2015