fbpx

Fjerlet eller hvad?

_mg_9634

Let’s face it. Foundation kan være lige så fæl som fin. Det første sker, når orangefarvede cementkager får lov at lande i ansigtet på en måde, så det er muligt at aflæse farvekoden på kinden. Det fine opstår, når en foundation gør sit arbejde uden at efterlade afslørende spor. Hvis du har normal eller tør hud så vælg en cremet foundation og hold dig til store flader som kinder og pande. De sidste par år har pudret mineral foundation fået status af at være det bedste, men det mener jeg er forkert og forældet. Løs mineral foundation ER stadig en pudder, som netop tør og normal hud sjældent har gavn af.

Når det gælder uren/fedtet hud, skrev Maria skrev sådan her i forgårs: “Jeg er begyndt på en receptpligtig pillekur mod uren hud, men er usikker på, om min Youngblood Loose Mineral Foundation gør ondt værre”. Det gør den ikke – både den og Jane Iredales mineral foundations er fine og gør, hvad de lover. Jeg er også begejstret for Cliniques Anti-blemish Solutions Liquid Makeup, som er en flydende foundation målrettet fedtet/uren hud.

SNUP TIPPET: Måske husker du opskriften på how-to-do-it, når det gælder foundation fra ham her.

Hvad med dig? Er du til det ene eller det andet…eller afskyr du den chokoladeisfarvede smøre?  

11/03/2011
Beauty-banden
14/03/2011
Heldige vindere plus en lille sjat kærlighed

Kommentarer

  • Jeg har har faktisk brugt Clarins Hydra matte lotion (alm. dagcreme) – og den er virkelig let og lækker… Jeg har ik brugt den som foundation. I al fald… serien virkede ok på min hud for en tid…
    Kh Maria

    25/03/2011
  • Michelle

    Hej igen
    Og tusind tak for tippet 🙂 det vil jeg prøve. Jeg har i mellemtiden købt den foundation Søren skriver om (La Roche-Possay) og den er jo sublim:-) Og nu jeg var på apoteket købte jeg en matterende creme fra Vichy – indtil videre er dette en kæmpe succes. 1000 tak herfra….med fornyet tro på at man kan se ud, som man ønsker det….

    24/03/2011
  • @Michelle – jeg tror ikke, at Søren har skrevet/udtalt sig om det andre steder, men der kommer snart mere om og fra ham her på bloggen ;o) Mht. Matterende lotions vil jeg gerne have dig til at prøve Clarins Hydra-Matte eller Ultra-Matte Lotion. Inden du køber er det dog vigtigt, at du afprøver produktet først. Enten ved at få udleveret en prøve el. ved at smøre på i forretningen og så se om ‘it does the trick for you’. kh A

    23/03/2011
  • Michelle

    Hej igen og tak for hurtigt svar og super blog i øvrigt 🙂
    Jeg er lige skiftet til en Ole H. creme mod fedtet hud, med matterende effekt (lover den 🙂 ) og ellers er det rens både morgen og aften. Har du andre gode forslag ? alt er velkomment 🙂
    Og ja jeg tænkte lige præcis, om Søren havde givet sine tips videre i andre fora.

    22/03/2011
  • @Michelle – tænker du på flere artikler med Søren H’s ord? Jeg tror, at du skal have fat i et bedre hudplejeprodukt, der har en matterende effekt, så forarbejdet er gjort, når du begynder på makeuppen. Hvad bruger du? kh Anette

    22/03/2011
  • Michelle

    Har efterhånden prøvet mange forskellige mærker af mineralpudder og næste forsøg bliver Young Blood. Jeg har fedtet hud og har derfor endnu ikke haft held med at bruge flydende foundation – det bliver alt for fedtet. Temmelig interessant hvad Søren skrev, har han præciseret det andre steder?
    Lige nu bruger jeg faktisk kun ris pudderen fra YB og selvom den skulle “suge” alt det overskydende fedt fra, så bliver huden stadig fedtet.

    21/03/2011
  • Anneli

    Jeg har i mange år brugt en farvet dagcreme, fra forskellige mærker,da jeg har en tør og fin hud. Jeg har senest brugt Lancomes Aqua Fusion Teinté. Den har som et plus en SPF 15.

    Jeg var dog ind i MAC og fik super god vejledning for et par uger siden. Jeg skulle have både ny concealer og foundation. Jeg endte med at købe deres Face and Body Fundation. Den er perfekt! Meget let, fugtgivende og dækker perfekt mine røde kinder men viser stadig jeg har en fin hud.

    Jeg bruger min foundation blot til at få en mere jævn hudfarve. Den skal ikke dække for meget, være for synlig eller tyk.

    Har hos MAC fundet en farve der passer min meget lyse nordiske hud perfekt.

    18/03/2011
  • lonnie rasmussen

    et strejf af sommer sus til krop og sjæl.
    Desuden et smukt navn og længsel efter Japan 🙂

    16/03/2011
  • Patrycja

    Har valgt ikke at bruge foundation, men blot concealer omkr. næsen og på hagen – altså de steder som ser lidt “misfarvede” eller røde ud. Helena Rubinstein’s concealer er en af de bedste på markedet, hvis du spørger en ex og uvildig kosmetiksælger. 😉

    16/03/2011
  • Anette Ravnested

    1.000 mange tak for det gode råd. Jeg står netop overfor at skulle vælge en ny foundation og var i tvivl om den nu skal være flydende eller i pudder form. Nu er valget knapt så svært. Knus Anette

    14/03/2011
  • Tine

    Har svært ved at arbejde med foundation. Så bruger det sjældent. Men kan engang imellem bruge en fast foundation som tages på med en svamp. Sværger iøvrigt til MAC’s produkter.

    14/03/2011
  • Det er rigtig, at huden kan blive/virke tør af mineralfoundation. Jeg bruger selv Green Mineral fra Elysambre (kan fås på apoteket), men sørger for, som mesteren siger, at huden er GENNEMFUGTET inden, jeg påfører stadset. Dte hjælper utroligt.

    14/03/2011
  • Jeg bliver også tør af mineralfoundations. Jeg kan bedst lide lette foundations, som lægger et fint, let slør over min hud.
    Jeg har hidtil købt dem i MAC, men har fået øjne op for Inglot, da jeg lavede en event med dem i Fields.

    De har et specialudviklet lys, som er som dagslys. Det vil sige, at man ikke får et farvechok, når man går ud af butikken.

    I dag så jeg lidt trist ud, så jeg valgte en foundation med en anelse “perlemor” i, som giver mig den glød jeg ikke har i dag.

    14/03/2011
  • kira

    Bruger Dermalogica treatment foundation med SPS (Solfaktor), den er dejlig mild og giver fugt til min pt. meget tørre vinterhud!!! Derudover dækker den rigtig fint uden at virke for “foundation-agtigt” man skulle nødigt ende som de-unge-mødre-melissa med nærmest umpla-lumpa orange hud 🙂

    14/03/2011
  • Det er rigtig vigtigt at have en godt fugtet base, når man bruger løs mineral pudder. Her er en flydende primer perfekt som underlagt, hvis man vil undgå at pudderen klumper på huden. Ellers kan jeg varmt anbefale den flydende Mineral Radiance Moisture Tint fra Youngblood, som giver fugt og lige dækker det der skal dækkes 🙂

    14/03/2011
  • Jeg har aldrig helt fattet foundations…. Da jeg var 13, troede jeg det vigtigste var at man blev BRUN, så jeg havde et halvt år med meget mærkelig hudfarve, ind til en sød dreng var venlig nok til at fortælle mig at det altså ikke var pænt, og jeg var pænere uden…
    Har ikke prøvet det siden. Synes ofte det ser “sminket” ud, kan det gøres uden?

    13/03/2011
  • Annemarie Løcke Schuster

    Efter et tons forsøg af forskellinge foundations, har jeg fundet et mix…den ene uge bruger jeg mineraler fra Youngblood, og når jeg synes min hud har brug for lidt mere fugt hopper jeg på Macs flydende foundation…Et godt tip er at spraye en fugt mist (med god afstand) i ansigtet efter man har lagt sin loose mineral foundation – så den sætter sig og man ikke føler sig som en ørken i ansigtet…

    13/03/2011
  • Har det lidt op og ned omkring foundation. Begyndte faktisk først at bruge det for en 3-4 år siden. Før det har jeg ik rigtig brugt makeup andet end lidt mascara og streg. Og synes stadig det er svært at finde en farve der matcher helt, der burde laves en Skandinavisk fin-huds-farve ;)Og det er selvom jeg har fundet min Mac farve, så synes jeg bare ikke den rammer så rigtigt igen, i f.eks i forhold til nogen af de billige mærker.. Så må sige, det er lidt af et love/hate forhold jeg kører her 😀

    13/03/2011
  • Jeg er helt vild med den nye fra Chanel. Vita Aqua Lumiere – den helt lyse tone. Bruger pensel til at smøre det på. Og har fundet ud af hvor lidt det er nødvendigt at bruge. Så vidt jeg har forstået har det noget med pigmentet at gøre – her er der rosa pigmenter i – tit synes jeg at de gule bliver for gule til min hud, der iøvrigt med alderen er blevet meget mere tør.

    13/03/2011
  • Anette J

    Jeg bruger mineralpudder fra Jane Iredale, og den fungerer fint på min hud, der er tør. Den dækker ikke meget, men giver en let, ensartet look. Bliver fristet af at prøve egentlig foundation, når de findes med solbeskyttelse.
    PS har lige mødt Farshad K. i den lokale 7-eleven. Jeg sendte ham et stort smil og tænkte på dig, Anette. Der var ingen dramatik, for jeg var iført den daglige krigsmaling:)

    13/03/2011
  • Linda Juul Petersen

    Jeg er også glad for Youngbloods mineraler – har prøvet andre mærker, men synes ikke de er lige så gode. Min hud er kombineret, så måske er det derfor det fungerer for mig. Har nu ikke noget imod flydende foundations, som jeg også bruger. Har en god fra Qlinique, som jeg bare ikke lige kan huske hvad hedder, men den passer til min hudtype.

    13/03/2011
  • Må man godt gi’ din fotograf lidt ros for det spændende foto? 🙂

    13/03/2011
  • Jeg er slet ikke til foundation. Jeg duer ikke til at tage det på, og så synes jeg måske ikke, at det er “nødvendigt”.. Hm.. Men jeg elsker min mineral pudder/foundation fra Amazing Space.

    13/03/2011
  • Gitte Salling

    Jeg er bare ikke ret god til det der med foundation. Jeg synes det er ret svært at vælge den rigtige farve, og få det smurt rigtigt på :-). Tak for tippet med de store flader!

    13/03/2011
  • Nipuni Julie

    Jeg har lidt forskellige produkter . . Jeg har to flydende foundations (en fra Dior og en fra MAC). De har to forskellige farver, så jeg mixer dem, alt efter hvor mørk min hud er. Så har jeg også en mineral foundation fra youngblood som er helt fantastisk og let på huden. Jeg bruger for det meste den løse foundation og gerne ovenpå en primer. Huden bliver ensartet og kommer til at stråle 🙂

    13/03/2011
  • Nej, jeg er meget glad for at mine produkter er fra samme mærke 🙂 Nej, jeg bruger intet. Renser min hud og tager min dagcreme på, og når den så er tørt lidt ind tager bare pudder på og så er jeg færdig 🙂

    13/03/2011
  • Metteline

    EnigEnigEnig! Er efterhånden lidt træt af at høre om mineralpudderens lyksaligheder; selvfølgelig er det skønt for dem, hvis foundationslykke er gjort, men det fungerer ikke for mig med min normal-tørre hud, som bliver sådan ‘tørke’-agtig at se på, når jeg har forsøgt mig (og ja, jeg har brugt den helt rigtige pensel etc). Jeg holder mig til flydende foundation og i den rigtige (helt lyse..) farve. Og kan vi så lige få aflivet idéen om at man kan teste farven på hånden én gang for alle?? Farven skal testes ved kæben/halsen 🙂
    NB. Husker med gru min gymnasietid, hvor man kaldte det for ‘bruncreme’ – og mange åbenbart lagde trykket på BRUN- Uha, det var ikke kønt!!

    13/03/2011
  • @Linda – cool!
    @Annette – jeg forstår godt, at det er let. Jane Iredale har også fine flydende varianter…håber de vil give dig en prøve næste gang, du er der ;o)
    kh Anette

    13/03/2011
  • Jeg har tør og sart hud, men jeg er nu rigtig glad for mine mineral puddere fra Jane Iredale. Det er simpelthen så let at bruge 🙂

    13/03/2011
  • netop – du fortæller mig det, som ingen sælgere nogensinde har gjort. også selvom jeg har påpeget, jeg har tør-tør hud. for jeg har netop forsøgt mig tusind gange med mineralpudderen. og den fungerer bare slet ikke på min tørre vinterhud – faktisk heller ikke om sommeren. jeg bruger macs flydende foundation. den kan min hud derimod godt li’, og det ser stadig naturligt ud.

    13/03/2011