For et par år siden…

..fik jeg pludselig noget udslæt på mine hænder. Tomater!!, tænkte jeg. Mmn, det er sådan min hjerne fungerer. Altid tomaternes skyld. Så jeg holdt en pause med at spise tomater. Men det forsvandt ikke. Eller dvs. det forsvandt da sommeren var ovre. Og kom igen året efter, da solen igen blev skarp. Hvad kan det dog være?, spurgte jeg folk – og viste dem mine hænder. Jeg var ude af mig selv, for mine hænder plejer at være glatte og bløde og pludselig lignede de boblede flæskesvær. ‘Kan det være soleksem?’, sagde de. Og lang historie kort: Ja! Det kunne det sørme.

En god solcreme hjælper, fandt jeg ud af. For man kan også være dum, og stå i en af New Yorks 99¢-butikker og se på en solcreme, hvorpå der med store, fede bogstaver står: Baby spf 50+, og høre sig selv udbryde: ’99 cents!? Dét var lige godt satans…dén køber jeg!’ Og så smøre sig ind i den. Og få soleksem som man aldrig har fået soleksem før. Jeg siger dig…det var som om den solcreme fordoblede udslættet. Det var slemt. SLEMT, siger jeg!! Så ikke alt billigt er godt. Om ikke andet, jeg smed den billige skod-solcreme ud. Brugte den gode fra apoteket. Og så blev tingene lidt bedre. Men huden på min hænder var stadig virkelig ru og medtaget. Jeg skulle have en fugtighedscreme der gjorde mine hænder bløde og glatte igen. Og det skulle bare gå stærkt. Jeg fik et tip om en creme. Og det er her Raunsborg kommer ind i billedet.

Men lad mig da bare sige det som det er. Jeg var lidt skeptisk, da jeg hørte, det var Jim Lyngvild der stod bag den creme. Meget undskyld, men altså..det var jeg. Så skeptisk (blandet med en aaaanelse snobberi, når nu vi skal være ærlige – og det skal vi jo, har vi aftalt!) at jeg faktisk ikke rigtig havde lyst til at købe den creme. Men min skepsis er i dén grad blevet gjort til skamme. Raunsborg håndcreme er et mirakel. Intet mindre. Jeg har aldrig i mit liv været så glad for en creme.

Jeg lyver ikke..der gik to dage og mine hænder var fuldstændig glatte og bløde igen. Glattere og blødere end de har været i årevis. Jeg lyver heller ikke når jeg siger, at jeg med mine egne øjne har set psoriasis forsvinde efter brug af den creme. Jamen, det er crazed up!! En facebook-ven fortalte at hun havde brændt sig på brændenælder. Bum, lidt Raunsborg-håndcreme og alt var godt igen. Jeg er så glad for den creme, at jeg endda bruger den i ansigtet. En håndcreme i hovedet!?, tænker du så. Og ja, sådan er jeg så rebelsk! Fuck the power…eller hvad det er de siger. Den virker. Og den virker godt. Nej, ikke bare godt. Fantastisk! Og kører man et tyndt lag rundt i ansigtet, ligger den et virkelig godt underlag til makeup. Raunsborg fører såmænd også ansigtscremer har jeg læst mig til, men jeg er så glad for min håndcreme, at jeg endnu ikke har forsøgt mig med resten af serien – men det er nok kun et spørgsmål om tid. Og hey, så er den ikke engang særlig dyr. Håndcremen. 99 kroner eller noget. Arhmen, come ON!!

14/07/2014
Shiiiiit, det er mandag og NU går vi altså i luften. For realz, yo!
16/07/2014
Det startede egentlig med…

Kommentarer

  • Dorte Daugaard

    Jeg får da også helt lyst til at prøve den.
    Erfaringer fra egen krop er nu de bedste anbefalinger 🙂

    26/07/2014
  • Marie

    Ja, den er god, den håndcreme. Der findes også en ansigtsrens, der er rigtig god, hvis man som jeg har tendens til lidt fedtet/tør/forvirret hud i ansigtet. Desværre sælges den kun i meget få butikker, også online, hvorimod håndcremen fås en del steder. Kom lige lidt mere med på den vogn, Matas!

    18/07/2014
  • Eva B

    Har også Raunsborg her – og parfumen, nr 1 vistnok, lugter af skov og forår. Fantastisk ! Men hvorfor det forbehold for Jim lyngvild ? Han har da helt sikkert en lex samling af gode cremer og er dybt professionel, så en serie fra ham må da være supergod, tænker jeg.. Men ok, han er sådan lidt smart i en fart, er det det, i forbinder med ham ??

    15/07/2014
  • Marie Rasmussen

    Min første tanke var “hvad dylan siger Anette til at vil begynder at bruge håndcreme i ansigtet” …. Og så viser det sig sgu at hun har “godkendt” det ….. Nå, men lur mig om vil ikke nok skal nå og få lavet lidt ballade imens hun holder ferie …. I think so ….
    Har i øvrigt aldrig selv prøvet cremen, men skal altså lige love for at jeg har hørt crazy mange rosende ord om den. Er ikke i tvivl om at der er noget om snakken ….

    15/07/2014
  • Helle

    Det er derfor jeg er så vild med denne her blog, alt får man svar på. Har længe haft lyst til at finde den helt rigtige håndcreme, får så tørre hænder af at pakke gaver ind på arbejdet. Og nu ved jeg hvad det er for en jeg skal købe. Marie og Anette i er bare de bedste.

    15/07/2014
  • Tak for god blogsitning 🙂

    15/07/2014
  • Men hvor køber man den henne?

    15/07/2014
  • Pernille Sparsø

    Tak for tippet 🙂

    15/07/2014
  • Anneka/Anne

    Ps. Er helt vild med Jim Lyngvild. Han har nogle fede holdninger! Og åbenbart også fede produkter!

    15/07/2014
  • Anneka/Anne

    😀 Herlig humor! Dén creme må jeg prøve for kender dét med eksemen! Og synes mine hænder ligner mere nogle der sku sidde på en sydenlandsk fisker el.lign for de er blevet noget “crepede” i huden. Sku ha vist dét med vigtigheden af solcreme for 20år siden!! B-)

    15/07/2014
  • Tine W

    Ha ha. Super godt og finurligt sjovt skrevet 😉
    Jeg har også håndcremen og er glad for den.
    Jeg bruger meget sjældent parfume (har kun én lille bitte en til særlige lejligheder), men når jeg er i Magasin prøver altid den fra Raunsborg, der dufter af nyslået græs .. uhmm 🙂

    15/07/2014
  • Birgitte

    ØV men der er jo parfume i, så hvad anbefales du så til os allergikere?

    15/07/2014
  • Lina K

    Om vinteren bliver oversiden af mine hænder ru som sandpapir, undertiden så de sprækker og bløder. En billig håndcreme (20 kr, tror jeg)fra Aldi har løst det problem 🙂

    15/07/2014
  • Pia hvenegaard

    Arghhhh soleksem er noget møg. Jeg er super glad for min sololie faktor 50 fra la roche posay.
    Skøn at dufte til og god beskyttelse uden at fedte og slut med eksem.
    Den håndcreme må jeg have fingre i

    15/07/2014
  • Helle Rick

    Du er helt på rette spor med den hånd og jeg havde samme skepsis hvad Jim og håndcreme angår ;-)Ja, ja manden er ski god nok, og det skal jeg da lige love for hans hånd creme også er. Jeg har den også og bruger den også til at reparere forskellige episoder forskellige steder på kroppen 🙂

    15/07/2014
  • kiss Jacob

    Skal da prøves – TAK.

    15/07/2014
  • CharlotteK

    Skøn læsning og dejligt at du har fundet CREMEN til dig. Giver mig helt lyst til selv at købe den, bare for at prøve…

    15/07/2014
  • Uh, den lyder god… er dog ikke god til de der klistrede håndcremer, hvor man skal sidde og vifte med hænderne før det tørrer. Tørrer denne hurtigt ind i huden?

    15/07/2014
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Er der solfilter i den?

    15/07/2014
  • Christina Iribarne Kristensen

    Hej MariE, dejligt med dine humoristiske beauty-blog-sitter-indlæg OG at læse om din beauty-fanatiker-erkendelse (som jeg med en anelse flovhed må inderømme, at jeg kan genkende fra mig selv). Jeg er nysgerrig, hvad er der i Raunsborg cremen som gør at den er så fantastisk? er den også ‘ren’ (som i ikke indeholdende kemikalier og ikke kun paraben-fri)
    Kh Christina

    15/07/2014
  • Maria

    Ih, det var mig, der brændte mig på en brændenælde – OG anbefalede dig cremen. Tror du ikke, at jeg oz bli’r ven med Ole nu ?! 😀

    Er i øvrigt osse glad for natcremen derfra. Jeg er så’n én, der ikke rigtig bruger creme så’n regelmæssigt, og nogle gange ryger den osse på, når jeg engang imellem tænker, at jeg lige skal ha’ en omgang dagcreme. Den er lidt dyrere – omk. de 300. Faktisk dyreste creme, jeg nogensiden har købt. Men I låååve it !

    15/07/2014
  • Anita

    TAK for tippet! Lige hvad jeg mangler 🙂

    15/07/2014
  • Tina D

    Bare lige et tip: jeg har døjet med KRAFTIG soleksem siden jeg var lille. Som i lange ærmer-stor hat- binyrebarkhormoncreme og handsker- meget.
    Men har ikke haft en flig af noget siden jeg begyndte at spise betacaroten fra Matas og tage en gang sol om ugen året rundt(snak om at være en rebel), bonus er at jeg kan opholde mig i solen, og selvom jeg lige har glemt at få solcreme på, jeg har lidt farve året rundt OG jeg slipper for mærkelige blikke(før når jeg har helt dækket ind, troede folk jeg var en biavler på flugt, eller noget).
    God sommer( i solen) herfra.

    15/07/2014
  • Eva Jensen

    Raunsborg ER fantastisk!
    Den har også reddet mine vinterplagede hænder og er stadig en fast makker på mit natbord – man skal jo ikke nødvendigvis stoppe bare fordi problemet forsvinder 🙂
    Bedste køb jeg nogensinde har gjort.

    15/07/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.