fbpx

Forskønnende nytårskur(sus)

Foto Lebloe.com

Foto Lebloe.com

Jeg har været på nytårskusus. Ikke af den slags hvor nogen blev klogere på torsk eller champagne, men derimod træning i kunsten af få sindssyg flotte lår OG tage behørigt afsked med 2009 OG sige ordentligt goddag til 2010. Det kan nemlig plette på skønheden – både den indre og den ydre – hvis ens personlige tilstandsrapport halter. Eller hvis du (som jeg) har glemt at dvæle og feste nok over højdepunkterne i 2009… og endelig er det umanerlig godt med et nytårsskub af den slags, der forvandler drømme og ønsker for 2010 til beslutninger. Kvinden bag de gedigne nytårssmæk er hende her, og jeg fik en del med hjem – bl.a.:

• at jeg nu ved, hvor mine hængepartier skal parkeres (og du skal ikke kedes med listen)
• at jeg nu ved – i overskrifter – hvad jeg vil prøve (vandflyvning), smage (grøn mad som hele min familie vil spise), lære (at uddelegere) læse (Blixens Syv Fantastisk Fortællinger og Vinter Eventyr og The F**k It Way af John C. Parkin) og opleve (en alene-tur med Emma) i 2010.
• en liste over de nye vaner, som jeg vil kaste mig over fra dags dato (farvel sukker… og nu MENER jeg det).
• ekstra guf fra sundhedsguru Thorbjörg Hafsteinsdottir, som du straks skal få:

SNUP TIPPET:
• Sørg for et dagligt skud D-vitamin. Thorbjörg anbefaler 6000 internationale enheder om dagen (og nej, det er ikke 6000 tabletter som en nytårskursist troede). Udover det helse-nødvendige argument, så gør D-vitamin glad og bidrager positivt, hvis du vil tabe dig.
• Træning. ja, Ja, JA, vi ved det, men Thorbjörgs argument er, at regelmæssig træning ikke bare giver en smukkere krop og skærper hjernefunktionerne, men er også er den direkte næring til ekstra mod.
• Hold minimum en grøn dag om ugen udelukkende med grønsager og frugt (og glæd dig til at mærke fornemmelsen i maven, lover eksperten)

NB: Og de smukke lår? Dem leverer hende her.

Håber dit 2010 bliver lige så enestående, som jeg har besluttet at mit bliver

Håber dit 2010 bliver lige så enestående, som jeg har besluttet, at mit bliver

29/12/2009
Balenciaga vinder over vitaminerne
04/01/2010
Gammel teenager?

Kommentarer

  • Wow sikken en peptalk…argh gad godt at have råd til hende der giver lækre lår – det har jeg ikke! Men hendes side og dit indlæg til sammen er ihvert fald en god peptalk til at møde op til spinner imorgen og fylde indkøbskurven med alle de rigtige ting! Man ved jo bare at man bliver gladere af den slags!

    02/01/2010
  • Hej Anette, hvilken skøn blog – meget pæn!! Very nice. Og tak for en skøn dag den sidste af slagsen i 2009.

    02/01/2010
  • Ansvarspålæggende er mit største clue fra kurset – udover de mere ydre ting. Der er ingen i denne verden der tager ansvaret for og fra mig. Desværre. Brat opvågning her i starten af fyrrerne. Godt nytår!

    02/01/2010
  • JOAN

    Ja der er noget fantastisk – men også lidt skræmmende – ved at skulle gøre sine drømme til beslutninger. Man tvinges jo til at tage sig selv alvorligt!:O)

    02/01/2010
  • Hold da op, det lyder godt. Glæder mig til at høre meget mere.

    01/01/2010
  • Jeg tror jeg skal lave sådan en prøve, smage, læse-liste 🙂
    D-vitaminet fåes i de allersmukkeste omgivelser lige for tiden: Traveskoene, vanter og huer på og ud i den hvide verden mens lyset er stærkest (og allier dig så også med en multivitamintablet med de anbefalede enheder)
    KH Mette

    01/01/2010
  • Der ville jeg altså gerne have været!!! Det må blive næste år.
    Håber du får et forrygende 2010 – hold os opdateret!

    Kh Eivor, som så vil gå ombord i chiliens d-vitamindråber.

    01/01/2010