fbpx

Fra Aarhus til London

1000 tak for en for mig magisk aften i Aarhus i aftes. Det varmer helt ind til knoglerne, at så mange troppede op for at høre om hud og skønhed en torsdag aften, hvor vejret var så godt, at altanen også må ha’ trukket. Forsamlingen på over 100 kvinder skulle ikke køre træt i mig, så jeg havde fikset et lille gæsteindspark fra makeupartist Kenneth Adelhardt. Og ham falder alle jo for. Altid. Manden burde skrive entertainer-farvelademager på sit kort.

Hvis du har lyst, så følg med live på Instagram @Beautyspace og klik ind igen senere i dag, i morgen og på søndag, for jeg er heldig at være på vej til Londons modeuge. Se makeup og hår backstage fra de mange shows – lige fra Paul Smith til Vivienne Westwood, hvor der er bekræftet adgang til fra mit gode MAC-rejseselskab (juhhhuuu). Og råb højt, hvis der er noget, du synes, jeg skal holde ekstra øje med.

NB: Også en stor tak til mit forlag, Anette og Kathrine og ikke mindst bogsælgerne fra Bog & Idé. Nå…nu skal der heller ikke gå Giro413 i den. Og for resten: der er budget-favoritter på iPad-versionen af Beautyspace (klik herunder på tablet-ikonet).

11/09/2013
Der manglede noget på TV
13/09/2013
Backstage London FW: Bryn så det basker

Kommentarer

  • @Marie-Louise – Der er mange gode børstemærker. Jeg er især glad for MAC og Jane Iredale. Bor du i nærheden af et sted, hvor du kan prøve ét af de to mærker?

    Stor hilsen Anette

    22/09/2013
  • Marie-Louise posgaard larsen

    Hej Annette
    Jeg må lige spørge dig også, udover Johanne-damen, og få dit bedste svar.
    Jeg trænger til en ny blush børste. Men kan simpelthen ikke finde “den bedste” i udvalget.. Flere roser MACs produkter, men er det pengene værd, eller kan jeg finde noget tilsvarende?

    21/09/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Håber du har en helt fantastisk tur til modeugen i London. – Er også sikker på, at du har givet Århus alt det gode beautyguf, som tiden tillod dig at bidrage med. 🙂

    15/09/2013
  • Mange mange tak for jeres ord om i aftes. Jeg ville ønske vi mødtes til den slags arrangementer hver uge.

    @ Mette D – til hvilken en af dem. Var der ikke 3 cremer i æsken?

    @ Tine L – hvis du går tilbage til indlægget fra CPH modeugen, så skrev jeg det der i kommentarfeltet.

    Stor hilsen Anette

    14/09/2013
  • Rigtig god tur !

    Havde jeg været hjemme i DK. Ville jeg helt sikkert have deltaget igår aftes. 🙂

    13/09/2013
  • Henriette

    Ha en fantastisk tur

    13/09/2013
  • Tine L

    Når nu du skal være i godt MAC-selskab, kan du så ikke lokke navnet på den bronzerosa læbestift, som du tidligere har vist fra Malene Birger-showet, ud af dem?
    Rigtig god fornøjelse!

    13/09/2013
  • Fru. Mir

    Du er velartikuleret, lækker og sund at kigge på, underholdende og troværdig.
    Kære Anette, tak for en skøn aften i går også tak til Kenneth for et fantastisk indlæg.
    Godt tur vest på.

    Dbh
    Louisa H.

    13/09/2013
  • Frederikke

    Aaaaarrrrrhh skønne London! God tur derover.

    13/09/2013
  • Bente M.

    Kære Anette.
    Jeg vil også sige tusind tak for et par inspirerende og underholdende timer i selskab med dig og Kenneth.
    Har fulgt din blog i nogen tid, har endnu ikke læst bogen, men det bliver der gjort noget ved nu, jeg købte den med hjem og glæder mig meget til at læse den.
    Håber, du får en en fantastisk weekend i London.

    13/09/2013
  • CharlotteK

    Gad godt at have været med – men der var vist udsolgt?
    God tur til London:-)

    13/09/2013
  • Jette V

    – og god tur til London :)!!

    13/09/2013
  • Jette V

    Kære Anette,
    også tak herfra, det var dejligt at møde dig irl, og ham Kenneth er da lige til at blive lidt småforelsket i – masser af brugbar information serveret på en underholdende måde 🙂
    God weekend til alle 🙂

    13/09/2013
  • Mette D

    Kære Anette.
    Det er os der siger tak for en fantastisk aften. Vi fik grint og blev klogere samtidig. Kan det være bedre ;-). Dejligt at hilse på dig.
    Skøn give away, som dog skabte lidt forvirring på vej hjem i bilen. Savner brugsanvisning til cremen ;-).

    13/09/2013