fbpx

Fra mit skønhedshjørne i ELLE

…handler det i marts om hurtige løsninger til travle madammer. For jo, i flere sammenhænge giver det god mening at springe over, hvor skønhedsgærdet er lavest. En af løsningerne er karrierelak, som er ekstra holdbar neglelak. Her var CND først med Vinylux, hvor tricket ligger i overlakken, som hærder i dagslys og holder… ikke en hel uge som de lover – men fem dage. Hvilket vel også rækker. Flere kommer efter det nu – de smukke Dior-lakker fra forleden er også i den ekstra holdbare liga.

Wild card-trend:

En forsker på Standford har for nylig skabt et materiale, der er selvreparerende – lidt som den menneskelige hud. Som international trendforsker spår Michael Nolte, at materialet vil blive brugt ikke bare i emballagesammenhæng men også som lipgloss og neglelak, der kan tages af og på igen ligesom tøj.

SNUP TIPPET: På femte (nej måske sjette) år er jeg så heldig at arbejde sammen med virkelig gode ELLE-damer: Dygtige Anne P er kyndigt jurymedlem HER og som både skønhedsredaktør, makeupartist og tidligere model er hun en genial kilde, som jeg flittigt benytter. Redaktionschef Malou Wedel Bruun er vanvittig livsklog og meget skarp i spyttet (og så har vi befippet danset sammen sammen med Mr. Armani). Journalist Maria Frederikke Munch er ikke bare virkelig godt selskab og en kløgtig arbejdshest, men også af en sådan støbning, at jeg altid får lyst til at adoptere hende. Og ohhh, så er der AD’er Louise Lyngbo med et visuelt kapow-blik for skønhed og skævhed. Tjek hende ud HER.

@Beautyspace på Instagram

18/03/2014
Billige tricks
21/03/2014
Hvad din stemme og logomania har til fælles

Kommentarer

  • Tina Irene Povlsen

    ELLE er et dejligt blad. Altid top godt og brugbart beauty info… Jeg vil gerne tilføje et lækkert produkt, som jeg blev præsenteret for ved beautysession hos EA i magasin forleden. Ceramide Boosting 5 minuttes mask + serum … Bruges 2 gange om ugen morgen eller aften, som man lyster. Den påføres huden og bobler derpå, hvilket giver en prikkende fornemmelse, som dog ikke er ubehagelig. Herefter vaskes den af, og man påfører serum + sin ansigtscreme. Den er både plejende og reparerende. God til rødme, synlige blodkar m.m. Den indeholder bl.a. det stof som et hjerte opbevares i ifm. en transplantation, hvilket hudlæger har fundet virksomt som en ingrediens i hudpleje. Min hud har tendens til rødme, og er efter vinteren lidt tør, hvilket gav anledning til at kosmetologen præsenterede mig for den. Jeg blev virkelig overrasket. Min hud føltes efter rens, plejende creme og make up totalt lækker. Boosting Ceramide fås i sampak m. mask og serum, som desværre ligger i den dyre ende af scalaen. 1570,- kr. – Er endnu ikke købt, da jeg har noget der skal bruges først, men den sættes klart på ønskelisten…

    23/03/2014
  • Lene Jespersen

    Hej Anette! Jeg fik behandlingen ved Charlot beauty i silkeborg, dog er behandlingen så ny, at den ikke er kommet med på hjemmesiden. SkinPen – Naturligvis Aarhus
    http://www.naturligvis-aarhus.dk/?menu=cna – prøv dette link, jeg kan bestemt se forskel, Kh Lene

    23/03/2014
  • @ Tove H – NB: Hvis jeg scanner ingredienslisten på ex. ansigtscremen med SPF 15, så er der både gode og mindre gode ting i: masser af hudforbedrende niacinamid (#like), masser af glycerin (#like)og virkelig gode hav-ingredienser (spirulina) plus sojaprotein. Men der er også silikone og petrolatum (mineralske olier i) – i allergisammenhæng og når det gælder irritation er disse to dog uproblematiske. Stor hilsen Anette

    22/03/2014
  • Lene Jespersen

    Hej Anette – Nu fik jeg prøvet, den nye skinpen behandling – Det er bestemt ikke nogen wellness behandling, imens det står på!! Dog mærker jeg min hud som mere opstrammet.. Glæder mig til at se efter et par dage 🙂

    21/03/2014
  • @ Sidse – Du kan lave aku-pressur-tryk (https://beautyspace.dk/?p=11891)og de tryk kan du med fordel udføre med et serum, der indeholder gode fugtmættere (fx. Nilens Jords Serum). Når du er færdig, så brug den øjencreme, du plejer (fine valg du allerede har)

    @ Lotte – Den kender jeg desværre ikke. Prøv at tjekke om der er tale om såkaldt ‘micro current waves’.

    @ Christina – Distributøren af Caudalie har tlf. nr. 70224576 (måske er der andre forhandlere end Sephora).

    @ Jannie – Herligt.

    @ Tove H – Jeg håber, du får hjælp af hudlægen? Hvis du tager testen på skintypesolutions.com vil du kunne se, hvilke ingredienser du skal holde øje med og hvilke du skal undgå. Håber den side vil være til hjælp for dig.

    Stor hilsen Anette

    21/03/2014
  • Tove Holmgaard

    Hej igen 🙂
    Hvad jeg har brug for:
    Har i en moden alder af 39 år, fået perioral dermatitis. Har aldrig haft problemhud, og dette nye fænomen er ret skæmmende og dermed generende.
    Derfor er jeg ekstra obs på hudplejeprodukter, der måske kan hjælpe…. Hvad er dine erfaringer og råd på dette område?
    Hvorfor jeg har kig på Biotherms nye lancering:
    Reklamens magt. Så simpelt kan det siges :-). Den var bare sat lækkert op, og da jeg ellers godt kan lide Biotherm faldt jeg bare for det. Underlødigt?? Afgjort :-)… Men lidt skønt at blive forført engang imellem.

    20/03/2014
  • christina

    Sephora …den har vi sgutte på fyn 😉

    20/03/2014
  • Jannie

    Tak for de skønne tips. Skal da fluks have fat på nyeste nr af ELLE!

    20/03/2014
  • Lotte

    Hej Anette
    Jeg så for lang tid siden i morgentv, at du var fortaler for “rynke-strygehjernet”..;-)
    Nu har jeg set at der er tilbud på et der hedder Derma F..Er det et du kender noget til, og kan man bruge sådan et med sin almindelige creme ..Eller skal man ha et specielt serum ?

    Venlig hilsen Lotte

    20/03/2014
  • Sidse

    Kære AK. Kan du hjælpe mig? Jeg er 23 år og har siden jeg var 12-13 år gået utrolig meget op i skønhedspleje. I forbindelse med min eksamen for et par måneder siden satte de første små linjer sig under mine øjne – fra den ene uge til den anden. Bruger A-vitamin øjencreme fra Beaute Pacifique samt den blå øjengel fra Ole Henriksen. Og har generelt brugt øjengel de sidste 6-7 år. Men linjerne sidder der stadig – og det har jeg det lidt svært ved. Kan jeg gøre noget, mens de stadig er forholdsvis nye og små? Har du gode erfaringer, så vil jeg blive meget taknemlig <3 Tak for en fab blog, som altid!
    Kh Sidse

    20/03/2014
  • CharlotteK

    Dejligt med lidt langtidsholdbart lak, selvom jeg egentlig synes, at de fleste lakker holder i en 4-5 dage, når man kommer topcoat på.

    20/03/2014
  • @ Christina – Det kan du i Sephora, hvor der er en virkelig lækker Caudalie-afdeling (også hvor de giver små mini-mini behandlinger uden beregning).

    @ Charlotte P – HERLIGT.

    Stor hilsen Anette

    20/03/2014
  • @ Vinni – Hvis din hud er tør skal du have noget fugt først, så vælg en serum med gode fugtmagneter som eksempelvis Nilens Jords. Når du siger ‘sart’, så tænker jeg er du er bedst tjent uden parfume, og det mener jeg er i dr. Schellers sera, men ellers tjek deres ingrediensliste. Gode fugtingredienser er ex: hyaluron, glycerin, urea.

    Stor hilsen Anette

    20/03/2014
  • Du spiser da bare kirsebær med de sejeste mennesker! 🙂

    20/03/2014
  • Tove Holmgaard

    Hejsa

    Tænker du får uendelig mange forespørgelse på alt mellem himmel og jord… Fordi du har styr på paragrafferne, og har taget dig tiden og indsatsen til at sætte dig ordentlig ind i stoffet.
    Så derfor er det måske utopi at spørge om noget specifikt – og samtidig håbe på svar 🙂 men hvo intet vover intet vinder…

    Den nye skin•Best fra Biotherm…. Hvad tænker du om den? Har du set ingredienslisten? Og er der noget godaw i ;-)?

    Vh Tove, som overvejer at købe den 🙂

    20/03/2014
  • christina

    Hvor køber jeg den fantastiske fais mist fra caudalie ? ♥

    20/03/2014
  • Charlotte P

    Kære Anette,
    Tusind tak for de lækre trøstepræmier, der i dag landede i min postkasse. Jeg elsker Ole H’s produkter og jeg er meget spændt på at prøve øjen-plastrene fra Skyn. Også fordi du taler så varmt om dem:). De bedste hilsner,
    Charlotte

    20/03/2014
  • Vinni

    Hej Anette.
    Jeg har lidt tør og irriteret samt sart pande og overvejer at bruge en serum under mit natcreme.
    Jeg er blevet lidt fristet af hybenkerneolie – kan den afhjælpe mig problem tror du og kan man bruge ren hybenkerneolie fra naturdrogeriet?
    Derudover er jeg fristet af dr. Schellers sera da de kan fås i matas til en rimelig pris. Kender du til dem og er de noget værd? 🙂
    På forhånd tak.
    Mvh Vinni. 🙂

    19/03/2014
  • Anette J

    Travl eller ej – kaffe fra Ricco’s er altid godt selskab.
    Kan se at Skyn-behandling til øjnene også er på billedet – skal man virkelig lade sig friste og prøve dem?

    19/03/2014