fbpx

Du må selv op af stolen

Lad være med bare at betale, hoppe op på briksen og takke ja til alt, hvad en behandler har planlagt. Der er nemlig tre, nej fire, små fif, som jeg tror både vil spare dig penge, opgradere oplevelsen og sikre bedre effekt, når det gælder ansigtsbehandlinger:

  • Brug aldrig dyr behandlingstid på at ligge og marinere med en ansigtsmaske. Sørg for at de professionelle hænder (som du jo betaler for) er dig under hele forløbet. Derfor: Drop masken til fordel for ekstra massagetid. Du kan tilbyde at tage en lille prøve med hjem af en eventuel maske – er den genial,  kommer man måske igen og køber.
  • Forlang stilhed. Alt for mange ligger og hører på salgstaler undervejs i det, der både skal være en time out og en (går jeg ud fra) hudforbedrende behandling.  Foreslå på forhånd, at I taler efterfølgende – både om din huds tilstand og hvis der er produkter, som skal vendes. Få massage-fif til hjemmebrug (det er altid lettere, hvis man får en til at demonstrere).
  • Rabat er tit muligt, hvis du gør det simple at spørge efter den. Venligt selvfølgelig.
  • Kom i god tid og fald zen-agtigt ned med alt, hvad der ofte står til fri afbenyttelse (te, nødder, frugt og så videre). Tænk på det som et sandwich-køb, hvor det i midten er selve behandlingstiden.

Hvorfor jeg er så forhippet på massage? Fordi vi får for lidt af den i ansigtet. Vi knytter ansigterne, glemmer at slappe af og bliver hurtigt sure at se på. Bare en kort daglig massage gør en kæmpe forskel. Jeg finder et videolink.

Cirka alle fire punkter gik galt, da jeg oplevede min til dato værste behandling. Heldigvis har der været mange af de virkelig gode efterfølgende.

SNUP TIPPET: Forleden blev der spurgt til god barrierepleje, nu hvor chill faktoren raser. Har været heldig at få taletid HER om emnet.

FOTO: Adlon Spa i Berlin

01/12/2014
Marie-Mandag. December-udgaven. Ho-ho-ho!!
03/12/2014
Sure bloggere

Kommentarer

  • Louise

    Tak:-) god weekend, Louise

    05/12/2014
  • Shit hvor jeg også bare hader det der med at man bliver forladt mens man marinerer (elsker det ord!) med en maske, mens behandleren går ud og drikker kaffe, tjekker Facebook og gud ved hvad de ellers lige skal ordne. Kan slet ikke slappe af, ligger bare og lytter efter hvornår hun kommer tilbage, og bliver mere og mere irriteret. Heldigvis er det ved at være et par år siden jeg har oplevet det, men det forekommer sikkert i stor stil stadig. Havde en forfærdelig oplevelse engang til en ansigtsbehandling, hvor jeg gik derfra med små sår, og hvor måtte bede hende om at tage masken af, fordi den sved, og hvor vaskesvampene lugtede surt, og hvor det føltes som om hun var ved at brække min næse, da hun dybderensede osv osv. Har nærmest stadig traumer over det 😀

    03/12/2014
  • Sofie

    Tusind tak, Anette 🙂

    PS: jeg har læst din bog, og jeg synes den er virkelig god. Jeg giver den nok videre til min søster i julegave så flere kan få glæde af den.

    God dag til dig.

    03/12/2014
  • Louise

    Hej Anette,

    tak for svar – der er tale om en A-vitaminsyre creme på recept. 0,1%. Der er tale om 7% koncentration af glykolsyre. Der står, at den skal bruges en til to gange dagligt, men samtidig, så har jeg osse læst, at man skal holde pauser. Hvis det handler om fugt, hvad skal jeg så gøre, hvis jeg vil gi min hud det den har brug for? (Har tør hud) Tak igen – god dag, Louise

    03/12/2014
  • CharlotteK

    Uhh, tror jeg skal forkæle mig selv med en ansigtsbehandling snart!

    03/12/2014
  • Lene C

    En anden mega god grund til at få al den massage man kan komme i nærheden af er at massage er noget af det mest afstessende. Stress-eksperter siger det er noget af det som bygger op! Fantastisk, ikke?

    02/12/2014
  • Pia K

    Mange tak for – i grunden simple – meget brugbare fif ifm. behandlinger, som for manges vedkommende ikke er hverdagskost og derfor noget, som man ser meget frem til. Jøsses, jeg ville blive ked af det og skuffet, hvis jeg blev udsat for den behandling, du fik i Paris… 🙁

    02/12/2014
  • Sofie

    Hej Anette,

    Jeg skrev en kommentar til en blogtekst for noget tid siden, hvor jeg fortalte dig, at jeg måske skulle starte på at tage isotretinoin. Du svarede, at du havde et bud på en creme der kan tage tørheden. Jeg skal starte på den i morgen, så nu er jeg nysgerrig efter at vide, hvilken fugtighedscreme du kan anbefale.

    Jeg har fået en Avéne repair cream med fra hudlægen. Jeg fik desuden at vide, at jeg ikke måtte bruge fedtcreme, fugtighedsmasker eller noget med meget parfume i. Jeg bruger pt. Ole Henriksen´s “Express the Truth Creme”, som fungerer fint der hvor jeg ikke har acne.

    Tusind tak for en god blog og fordi du er så hjælpsom 🙂

    Mange hilsner fra
    Sofie

    02/12/2014
  • Helle G

    Til jer, der efterspørger løsningen på Anettes dilemma med reaktion på dårlig behandling, findes det i hendes umiddelbart efterfølgende blog-indlæg: https://beautyspace.dk/?p=15852

    02/12/2014
  • camilla

    Kære Anette. Jeg har investeret i Kanebos Emulsion og Lotion. De er gode nok, men huden føles en anelse for stram, specielt nu i denne kulde. Ville du foreslå en anden creme om vinteren eller at forstærke med noget olie under lotion og emulsion?
    Mvh Camilla.

    02/12/2014
  • Anne F.

    Hej Anette.

    Jeg kunne ikke lige få dit mail-link til at virke, så nu får du lidt ros i kommentarfeltet i stedet. 🙂

    I går slog jeg for første til ved et af dine bog-pakker – denne gang på Cowshed. Det er ikke altid at produkterne tidligere har passet til mig eller pengene har været til det.

    Men nu skulle det være og allerede i dag har jeg modtaget en pakke fuld af de lækreste produkter + en rigtig dejlig gave.

    Stor ros – først og fremmest til din fantastiske blog – men i denne omgang også for hurtig levering og en super lækker lille ekstra gave. Du har lige løftet dagens humør med adskillige grader. 🙂 Nu venter jeg bare på at det bliver fyraften og jeg skal hjem og prøve alle de lækre sager. 😉

    Mange hilsner
    Anne

    02/12/2014
  • birgitte linstow

    Hej Anette. Har lige fået en fantastisk pakke ind ad døren med det lækreste cowshed 🙂 samt lidt lækkert kosmetik- og cremeguf. Superdejligt tilbud; tak for det 🙂

    02/12/2014
  • Jette V

    Anette har svaret her 🙂
    https://beautyspace.dk/?p=15852

    02/12/2014
  • Rigtig gode råd, tak for dem. Især at droppe masketiden, ramte mig, for det er jo nemt for behandleren bare at lade en ligge der og slumre. 🙂

    02/12/2014
  • christina

    Haha ja det rigtigt tror da aldrig vi fik svaret på hvad du gjorde ? Jeg kan ihvertfald ik finde det 😉

    02/12/2014
  • christina

    Hej anette et spørgsmål ? Min veninder er inviteret til et såkald warp party haha som eftersigende skulle virke super opstrammende på feks halsen. ?..jeg er skeptisk men min veninde jublende haha kender du disse warp og virker det ?

    02/12/2014
  • Louise

    Hej,
    mit spørgsmål hører ikke til her, men jeg har ikke kunnet sende det til et af de mange indlæg der ellers er lavet om emnet, nemlig A-vitamin. Jeg har læst mig frem til, at der skal gå ca 20 min, fra jeg har vasket og tørret min hud, til jeg må smøre min A-vitamin på huden. Hvad mener I om det? Derudover, så bruger jeg en kemisk peeling, AHA, den er til daglig brug, men er det for meget? Jeg håber, at der er nogen herinde, som kan hjælpe mig videre – god aften til jer alle, mvh Louise

    01/12/2014
  • Helle Rick

    Dr. Andrew Weil for Origins Mega-Mushroom Skin Relief Advanced Face Serum er jeg også super glad for.
    Jeg har til dato kun været heldig når jeg har været på briksen….Det er bare skønt 🙂

    01/12/2014
  • Stine BB

    Anette, nu bliver jeg jo vanvittig nysgerrig. Var inde og læse om din værste behandling til dato og hvad er svaret på dine muligheder?? Du skriver i kommentarerne at vi får det at vide — men hvor?? Er spændt 😀

    01/12/2014