fbpx

Gæsteblogger Julia Lahme om INDRE FORFÆNGELIGHED

julia1

Da jeg i weekenden skrev om fæl forfængelighed, mindede en kær læser mig om, at det jo er det indre, der tæller. Og tak for dét tip…som alligevel ikke skal stå alene. Julia – hende med den smækre pen og det store, smukke hjerte – blogger nemlig i dag på Beautyspace. Om det indeni. Hun betyder noget helt særligt for mig, så snup en kop kaffe og nyd ordene her:

Min forfængelighed og jeg har en lang historie sammen. Vi har fulgtes ad gennem godt og ondt, og vi har tit og ofte været oppe at slås. I mine tidligere tyvere var jeg overbevist om, at forfængelighed var spildt på mig; jeg mener: Jeg var ikke åleslank, jeg havde ikke lyst hård og store bryster kendte jeg heller ikke noget til. De idealer, jeg så andre kunne leve op til, kunne jeg ikke nå. Jeg var den sidste i verden til at opdage mascara. Faktisk brugte min 8 år yngre søster det, før jeg gjorde; jeg tror, jeg var 22, før jeg købte den første. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke var forfængelig; jeg havde bare ikke helt indset, hvordan man rammer den del af livet ind. Jeg sagde farvel til forfængeligheden, da jeg havde taget sådan cirka tredive kg på, og stadig manglede en måned af min graviditet. Da syntes jeg ligesom ikke mere, det var rimeligt at holde den i hævd. Jeg mødte den først for alvor igen, da jeg skulle tilbage på arbejde efter endt barsel, stadig ikke kunne være i mit tøj og grundlæggende var for træt til så meget som at tænke på en grøntsag eller en tur i træningscentret. Min forfængelighed på det ydre plan er i dag nogenlunde under kontrol. Jeg har det bedst, når jeg har tøj på, jeg føler mig rigtig i, makeup, der sidder og hår der ikke er elektrisk eller stritter lodret op i luften uden hensynstagen til mine planer. Min forfængelighed lider under min cykelhjelm, men min angst for at lægge hjernebarken til offentligt skue på cykelstien er større. Så ja; det ydre har stor betydning. For stor, sikkert. Og jeg elsker at læse med her, og se alt det jeg kan gøre for at få en endnu bedre (og pænere) hverdag.

Men den indre forfængelighed… Ooooh – den er vokset! Jeg er sgu blevet holdningsforfængelig! Jeg er blevet sådan en, der for alvor mener, det er vigtigere at kæmpe for, at børn og forældre har en god hverdag sammen, end at mine jeans er et nummer mindre. Jeg er blevet sådan en, der mener, det er vigtigere, at kvinder er solidariske med hinanden, end at de for alvor opdager, hvilken nuance af rød neglelakken er, og jeg er simpelthen gået hen og blevet en af dem, der kæmper for (tvungen) barsel til mænd. Så ja, jeg er smækforfængelig, og det værste er – jeg vil helst se så godt ud jeg kan, mens jeg kæmper for det, jeg tror på.

Hvis du vil have mere at Julia, finder du hende her.

09/03/2011
Jamen har du set…
11/03/2011
Beauty-banden

Kommentarer

  • Man jo helt BESTEMT lige så godt se godt ud, mens man kæmper for den gode sag! 😉 http://www.fogf.dk *s*
    Kh Maria

    12/03/2011
  • Skønt indlæg Julia, Tak.

    11/03/2011
  • @ Linda – Kjolen er fra Baum & Pferdgarten i efteråret.
    Tusind tak for alle kommentarer – og til Anette for pladsen. Kærligst J

    11/03/2011
  • @Mette – Diors lakker fås hos Salling, Magasin og de fleste Matas-butikker (i dit tilfælde vil du dog skulle til Horsens el. Silkeborg).

    10/03/2011
  • Linda Juul Petersen

    En god kombination af indre og ydre forfængelighed må være det rette for mig. Jeg har det klart bedst når jeg får dyrket både krop og sjæl.
    Når vi nu taler om forfængelighed – fed kjole Julia har på – hvad er det mon for en?

    10/03/2011
  • Mette Vang Johnsen

    Super god artikkel, og nej hvor har hun ret, alt til hver sin tid og sag.
    Bare for at være lidt forfængelig vil jeg gerne vide hvor man kan købe den skønne grønne lak , som du skrev om den anden dag, uden at jeg skal til hovedstaden,men det kunne selvfølgelig være en god grund til at skulle derover:)

    10/03/2011
  • Joan

    Måske er det bare sådan i barsler – at man går lidt stand by med mange ting for at hellige sig den nye store opgave?
    Fedt indlæg!

    10/03/2011
  • Lene

    Dejligt indlæg og hvor er det et godt fænomen det der med at gæsteblogge!
    Er det ikke også som om at når man har det fantastisk og i balance indvendigt, så er man bare også mere lækker og overskudsagtig? Og omvendt. Og man får mere lyst til at gøre noget ud af sit udsende når der er overskud?

    10/03/2011
  • Pia

    Skønt indlæg!

    10/03/2011
  • @Dorthe K – faktisk tror jeg de to forfængeligheder kan smitte positivt af på hinanden (og desværre gælder det nok også modsat) – eller hvad?
    @Mie – jeps, jeg synes også hun er en smuksak, hende Julia. Selvom jeg ved, at hun hader Pippi, så er hun for mig en blanding af netop Pippi og så Hella Joof. Tilsat ekstra lækker charme og god situationsfornemmelse.

    10/03/2011
  • Mie

    Jeg erkende, at jeg er ude på dybt vand. Jeg er en kvinder der godt kan finde på at vise mig offentligt uden make up og med kedeligt hår. Jeg har dage, hvor jeg kun gider være en helt igennem naturlig udgave af mig! Langt fra til pænt brug.
    Julia, jeg er vild med din ligeudafposenhed og dine meningers styrke. Så ser du ikke alene pæn ud, samtidig. Nej, jeg vil kalde dig SMUK.

    10/03/2011
  • Tak Julia (og Anette) for den perfekte beskrivelse af hvad vi allesammen slås med. You go girl – keep it up!

    10/03/2011
  • Johanne B

    Tænk at Indre forfængelighed aldrig er noget jeg har tænkt over, men er så enig… Godt indlæg. Kh Johanne

    10/03/2011
  • Thank God for forfængeligheden – for tænk om vi bare alle rallede rundt med fedtet hår og dårlig ånde uden viljen til at kæmpe for det, vi tror på!
    Og helt ærligt – kvinder med meninger og holdninger er altså bare lækrere end dem uden!

    10/03/2011