fbpx

Gammel teenager?

Bumser uden situationsfornemmelse

Bumser uden situationsfornemmelse

Jeg fik en mail fra Mette, som skrev, at hun føler sig for gammel til at ligne en teenager. Årsagen er, at hun pludselig – midt i tyverne – bakser med uren hud. Som så mange andre ønsker hun sig et ansigt fri for de røde bæster. For uanset om det er uren hud i almindelighed eller bare en enkelt øm bums, så er timingen sjældent god. Spørger man hudlæger til råds, er uren hud ikke bare noget, teenagere plages af. Udfordringen kan let dukke op i 20’erne eller 30’erne og ofte pludseligt, men næsten altid i kølvandet på stress eller hormonelle forandringer som graviditet og p-pille-skift.

Hvis andre kan spejle sig i dine blanke kinder, eller hvis du føler dig konstant svedig i ansigtet, så er din hudtype (ikke overraskende) fedtet – og skal behandles derefter. Men måske oplever du – som Mette – at den urene hud kun boltrer sig i T-zonen (hage, næse og pande)? I begge tilfælde er kunsten at holde huden ren, fri for døde hudceller og derudover bekæmpe tilstopninger af porerne – UDEN at ty til skrappe renseprodukter som bare vil sætte ekstra skub i talgkirtel-aktiviteten og give endnu mere fedtet hud.

SNUP TIPPET: Hold øje med konge-ingredienser i din creme/lotion som:

Salicylsyre (eksfolierer og renser)
Hestekastanje (talgregulerende)
Glykol- og mælkesyre (regulerer overaktive talgkirtler)
Alle former for ler (absorberer fedtstof)

Ole Henriksen blev verdensberømt, da han befriede en jounalist fra Los Angeles Times for uren hud

Ole Henriksen blev verdensberømt, da han befriede en jounalist fra Los Angeles Times for uren hud

To favoritter:

– Ole Henriksens Blemish Attack Daily Defense Gel med bl.a. salicylsyre, zink, glycolsyre, aloe vera og hyaluronsyre (465 kr.)
– The Body Shops Tea Tree Blemish Gel indeholder australsk tea tree olie, der er berømt for at kunne slå bumser ihjel. Tilmed her i venlig taskestørrelse (60 kr.)

Bonus info:

– Alle former for mineralske olier og lanolin-holdige produkter er ’no go’
– Ud med creme. Fedtet hud trives bedst med lotion.
– Det er en sejlivet myte, at bumser lader sig påvirke af chokolade og andre fedtbomber.

NB: Festbumsen som typisk dukker op inden en stor begivenhed kan behandles hos dermalogica med en MicroZone-behandling. Det kræver 190 kr., 30 minutter og at du kan få en tid med kort varsel (dermalogica.dk)

01/01/2010
Forskønnende nytårskur(sus)
05/01/2010
Vitaminernes slutspurt

Kommentarer

  • Uren hud har altid den værste timig! Er vild med gel’en Ole H – det kan jeg ikke sige om hans fjollede reklame for Kohberg…

    05/01/2010
  • Jeg kan kun sige, at Pureshop mener det samme som dig – at mineralske olier er et no go. Så må folk jo selv vurdere, hvad de synes passer til deres hudtype. Tak for de konkrete tips til produkter fra Ole Henriksen og Body Shop.

    04/01/2010
  • AD

    Mineral oil is NOT bad for you or your skin. It is one of the best ingredients available in skin lotions and moisturizers. It is also 100% natural taken directly out of our dear Mother Earth.
    http://thebeautybrains.com/2006/11/28/the-top-5-myths-about-mineral-oil-part-1/#comments

    04/01/2010