Gør som Michelle Obama. Du vil aldrig se dig tilbage

Der er flere forårstendenser, og vi tager bare tre af dem i dag. Heriblandt én, som den amerikanske præsidentfrue mestrer. Bare vent og se:

  • Det gælder om at have de bedste vipper i byen. Punktum. Flere makeupartister har under de internationale modeuger haft en ung Jane Birkin og ditto Twiggy i baghovedet, og det kan kræve mere end mascaraen som åbenlyst førstevalg. Hjælp fra kunstige vipper er én mulighed, vækstserum kombineret med en drabelig vippebukker en anden. Selv nærmer jeg mig aldrig en øjenvippe-tang, selvom den gør en flot forskel for dem, der tør. Nu vi taler hår, så husk at for tynde bryn er en forbrydelse. De skal være brede og lækre – se bare Michelle Ombamas vilde forandring HER.
  • Pasteller er pæne, men lumske. Jeg er vild med makeupartist Kenneth Adelhards ord i Børsen Weekend i fredags: ”Lyserøde pasteller kommer hurtigt til at se ud som om, du er slemt forkølet eller har grædt. Omvendt er pasteller forfriskende, optimistiske og i stand til at give et dæmpet og ikke for sminket look. Som alternativ – eller sammen med pastellerne – er de nude-brune farver oplagte at arbejde med netop nu.”
  • Blommefarve har længe luret i kulissen, og den er så fin, at den holder langt ind i efteråret. Det så jeg i New York, og det viser catwalkbilledet med munden fra Clinique (for Parkchoomoos AW2014).

SNUP TIPPET: Hvis du allerede er på min beauty-boost-abonnementsliste, så bare glæd dig. For i morgen kommer der en helt særlig gæst på banen. Hvis du ikke er på listen, så sker det lige HER.

@Beautyspace på Instagram

FOTO: MAC for Zac Posen, MAC Full Lash Curler, Diorshow Fusion Mono Matte skygger, Chanel neglelak nr. 603 og Bobbi Brown Nectar and Nudes Eye Palette

08/03/2014
661 kommentarer, 5 vindere og jo, noget til dig
11/03/2014
Og nu vi er ved skønhedstendenserne

Kommentarer

  • Tina Irene Povlsen

    Har nøjagtigt som du… Den drabelige vibbetang kan jeg ej heller forene mig med. Blommefarven er smuk. Som yngre var den ofte en del af min make-up pung. Men i dag synes jeg den fylder lidt for meget. Men som du skriver i et svar, så er den en flot farve på neglene i stedet.

    12/03/2014
  • Lena H

    Jeg kan slet ikke undvære min vippebukker! Den løfter vipper og åbner øjet så smukt, selv når man ikke har mascara på – og det er altså helt uundværligt når man har nogle små øjne indhyllet i tunge øjenlåg. Og man er ikke nødvendigvis en skovl til øjenvipper, hvis ens vippebukker giver hak, det er højest sandsynligt fordi det er en dårlig vippebukker 🙂

    12/03/2014
  • @ Vibe – YEP. Det virker. Der er prostaglandin i.

    Stor hilsen Anette

    12/03/2014
  • Vibe

    Christian H- Tak. Ja det lyder godt nok lovende.
    Annette- TAK:-) De anbefalinger glæder jeg mig meget til. Har du kendskab/mening om Revitalash?

    12/03/2014
  • M Schjøth

    Hej Beauty Blog

    Har et spørgsmål vedrørende ganske almindelig vaseline. Er det korrekt at det er vældig godt som den daglige øjencreme?

    11/03/2014
  • Christina Hansen

    Du får da bare min email adresse her, for de eyepads fra Skyn, har jeg længe drømt om at prøve.

    christinahansen71@hotmail.com

    God dag og undskyld forvirringen! ♡

    Håber ikke, jeg er utilbens pga link! 🙂

    11/03/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christina H – Prøv at sende mig en mail på open-mind@mail.dk

    Stor hilsen Anette

    11/03/2014
  • Christina Hansen

    Nææh, ingen mail. 🙂 Men du har vist heller ikke min email adresse. Skal jeg bare skrive den her? Er det en slags nyhedsbrev? Du kan godt høre, jeg er forvirret, ik?
    🙂

    11/03/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Marie R – To ud af tre er vel også fint!

    @ Jannie – Haha. Du har SÅ meget ret. Små læber kræver lyse farver og gerne med glossglans.

    @ Christina – Jeg har sendt dig en mail, og ja, jeg tror, der er noget vækstserum i Det Hvide Hus.

    @ Christina H – Mon du har fået min mail? Mht. kommentargodkendelse, så fanges de nogle gange af systemet, hvis der er links (af uvisse årsager).

    @ Louise L – Wow. Tænk sig at være noget nogen tjekker som det første om morgenen. I’m happy!

    @ San – Ha! De tynde bryn er IKKE fine, hvis du spørger mig. Jeg vil give dig ret i, at de nye bryn ser ud som om de er ‘in the making’ og måske lige kræver lidt ekstra.

    @ Gigi – Jeg skal snart lægge nogle bryn på bloggen, så der bliver noget at tale om….

    @ Vibe – Ja, det vil jeg gerne gøre. Vækstserum virker, hvis der er det aktive stof i (prostaglandin). Dvs. fx. M2.

    @ Karoline – Dit gode øje kunne ha’ haft ret, men Clinique fortæller mig, at det er en læbestift, der kun fås i USA.

    Stor hilsen Anette

    11/03/2014
  • Er det berry stained lips jeg skuer? I’m in loooove !

    //K

    11/03/2014
  • Christina Hansen

    Hvorfor afventer min kommentar mon moderation
    ? Jeg har været ude for det før på tablet-versionen, men ikke her. Mystisk! 🙂

    11/03/2014
  • Christina Hansen

    Hej Vibe. Jeg har netop læst anmeldelse af “Revita-lash” på bloggen : http://www.mettemilanhjortlund.blogspot.dk. Det virker fristende og er på tilbud i spashop.dk til 799,-
    Den koster andre steder helt op til 1200,-

    Jeg har selv overvejet lashextensions, men tror istedet, jeg vil investere i denne serum.

    11/03/2014
  • Vibe

    Virker vækstserum til vipper? Mine har altid været korte og ikke til at vippe på nogen måde. For nylig investerede jeg i en vippebukker der fungere vha varme. Den er ret god. Men tager mere tid end jeg har tålmodighed til, til hverdag.
    Annette; kan du på et tidspunkt give tips til en god serum samt vaskeskum (eller lign) til Rosacea hud? Meget gerne økologiske produkter. Det ville være helt fantastisk 🙂 Tak.

    11/03/2014
  • Christina Hansen

    Hej Anette.
    Hvad betyder det, når Christina skriver: “dit fine tilbud på Skyn”? Hvor sørensen finder man det? Jeg mener også, at jeg tidligere har læst om andre, der var glade for tilbud gennem dig. Jeg aner bare ikke, hvor det står?
    Håber på lidt oplysninger, da jeg helst ikke vil gå glip af noget! På forhånd tak. ♥♡♥

    11/03/2014
  • Gigi

    @San: Vi er helt enige, når det gælder bryn. Jeg er heller ikke tilhænger af blyantstynde streger, men jeg synes, det skæmmer et kvindeansigt, når brynene skal være model “Mister”.

    11/03/2014
  • San

    Må indrømme at jeg synes at Michelle Obamas øjenbryn klæder hende bedre INDEN. Det ser mere feminint ud.

    Jeg siger ikke at jeg er fortaler for jeg-har-lige-tegnet-en-streg-med-en-tusch-der-skal-forestille-bryn-looket, men hun ligner en mand med de tykke bryn. De tykke bryn er nok så hippe, men i mine øjne svarer det til at tegne et moustache på et kvindeansigt. Hvorfor se usoigneret ud med vilje?

    11/03/2014
  • Louise L.

    Wooow smukke vipper! Selv har jeg nogle små korte børster til øjenvipper, og det kan ingen mascara vist råde bod på. Og eftersom jeg er en klovn med den bukker dér (ender alt med ingen effekt eller vipper med et skarpt hak… Øv…), så tror jeg også bare, at den får lov til at ligge i skuffen.
    Tak for en fantastisk blog! Det første jeg gør hver dag (har jeg lige opdaget) er at tjekke om der er nyt 🙂

    11/03/2014
  • christina

    Har obama brugt vækst serum ? ?…ang dit så fine tilbud fra skyn ….kan det passe at jeg ikke kan handle med master debit :-/ det samme som visa elektron …har forsøgt hele dagen og bliver afvist til sidst gik jeg i magasing og købte pads og mist selv dog til en noget dyre pris :-/ men er spænt på at prøve det .

    10/03/2014
  • Jannie

    Hvor ser det lækkert ud med de mørke læber. Men det kræver vel ret store læber gør det ikke? For hvis Kenneths stor røv lille røv- princip gælder , så bliver smalle læber vel endnu smallere med så mørke farver?

    10/03/2014
  • Heidi

    Så en advokat med de der frygtelige smalle øjenbryn i går. Er helt sikker på hun ville vinde flere retssager hvis hun ikke så så overrasket ud ! 😉

    10/03/2014
  • Lene

    Så vil jeg ønske mig blommer på torsdag – virkelig lækker farve!

    10/03/2014
  • Marie Rasmussen

    Vipper = Ja tak 🙂
    Pasteller = Ja tak 🙂
    Blommefarvet = Nej tak 🙂
    … men herligt at der i de “nye trends” er lidt for enhver smag.

    10/03/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Evelina – Den er jo i hvert fald fin til modellen. Lidt for mørk til mig personligt, så bedre på neglene.

    @ Sanne – Godt med blommefans.

    @ Lise/walkinrunout – det er mere skrækscenariet, hvis nu den tang TOG alle vipperne…herligt med lakken.

    @ Lis – Det SER så flot ud. Jeg husker hvordan jeg følte, at jeg nærmeste dragede folk med de vipper. Men for mig fungerer det ikke at skulle bruge lang tid på opfyldning og det er jo også lidt af en udskrivning.

    @ Joan – Tak til dig fordi du læser med.

    Stor hilsen Anette

    10/03/2014
  • Joan

    Fantastiske vipper – tak for tip!

    10/03/2014
  • Lis

    Fik sat 160 vipper på hos min fantastiske kosmetolog i Roskilde og lignede en lækker million i flere uger, uden at være i nærheden af en bukker eller mascara. Men hun er altså også særlig dygtigt, så det så fuldstændigt naturligt ud – hvilket er alfa og omega.

    10/03/2014
  • Åhh jeg har også et had-kærligheds-forhold til den øjenvippebukker… de bliver nu så flotte, men man ved jo godt, at det ikke er det bedste, man kan gøre ved vipperne… Arrgh – stort dilemma..
    Neglelakken hár jeg fået fat på – den er simpelthen fantastisk 😉
    God dag til dig 😉

    10/03/2014
  • Nude-brune bli’r aldrig mig, men blommefarvet er jeg gammel fan af. 🙂

    10/03/2014
  • Så mycket inspiration 🙂 älskade läppfärgen väldigt mye!

    10/03/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.