fbpx

Stop hårtab og hvorfor k-beauty virker #2

Okay, det går stærkt med de tilmeldinger, og det er dejligt (og nej, jeg nægter at tro, at KUN er fordi, der er goodiebag til 600 kr.). Det gælder selvfølgelig eventen her. Sagen er nemlig, at alt for mange oplever eller har prøvet pludselig at stå i badet med en håndfuld faldne hårtotter. Der kan heldigvis gøres en masse, lige fra daglig kort hovedbundsmassage til B-vitaminer og andre overraskende gør-det-selv fif. Du får det hele serveret på tirsdag med hud og hår, som vi siger. Og altså fra landets førende eksperter, når det gælder hår.

Og så til hvorfor k-beauty virker.

Jeg elsker din blog, men stik mig lidt oftere bare en liste over, hvad jeg skal købe, skrev Dorte i går. Ha. Det er sjovt! For jeg forsøger faktisk bevidst på ikke at være køb-dit, køb-dat-agtig, men i stedet gøre opmærksom på de ingredienser, der er værd at holde øje med. Men okay, i dag kommer der en miniliste. I går handlede om de varmeste ingredienser, når det gælder k-beauty: Sæt serum og P-tox-creme fra dr. LaPrin på din liste sammen med  vækstfaktorproteinet EGF fra Bioeffect og væn dig så i øvrigt til et nyt ord: Essence, som er en krydsning mellem ansigtsmist og serum. En form for boostende fugtmagnet, der ofte også indeholder aktive ingredienser. Japanske SKll laver den mest legendariske essence, og nu følger alle, lige fra Lauder til Biotherm, trop. Og de er fine, fordi du under din hudpleje får en fugtundertrøje, der batter.

SNUP TIPPET: Væn dig til ordet cushion, for jeg tror ikke, nogen vil se sig tilbage, når man først har prøvet. De Sydkoreanske kvinder tog systemet til sig for 5 år siden, og vi er først nu begyndt at se lyset i, hvad en ultratyndtflydende foundation i en våd pudesvamp kan gøre for et naturligt, ikke-makeuppet look. Alt fra læbestifter til concealere og blush vil komme på cushion-manér. Lancôme laver pt. en af de absolut bedste på foundationfronten.

@beautyspace på INSTAGRAM

08/04/2015
Derfor virker k-beauty #1
10/04/2015
Det med at få en sviner

Kommentarer

  • @ Helle Gregersen – Bioeffect vil jeg bruge alene om aftenen og så vil jeg bruge LaPrin om dagen ;o)

    @ Lene H – Lyder spændende, men jeg, jeg kender dem desværre ikke.

    Stor hilsen Anette

    14/04/2015
  • Lene Højgaard-Olsen

    der findes et amerikansk firma, Skinactives, der laver mange spændende produkter med alle de gode aktiver i, som bliver beskrevet her, bl.a. EGF og meget andet. Det er dog til nogle priser, hvor næsten alle kan være med. Man kan også købe de forskellige aktiver og selv tilsætte en creme, hvis man har mod på det, men der er mange færdige ting også. Man kan også købe produkterne fra deres engelske site, så man undgår told. Det hedder Ativeformulas. Kender du noget til det, Anette?

    13/04/2015
  • Helle Gregersen

    Lyder lækkert, men jeg kunne også godt tænke mig at vide hvordan jeg kan kombinere LaPrin og BioEffect.

    Vh Helle

    13/04/2015
  • @ Rikke Ryge – Du vil blive glad for Jane Iredale og Bare Minerals, er jeg sikker på.

    @ Lene J – SÅ dejligt du kommer. Du har set at det er rykket pga. en byggeskade, hvor håndværkerne ikke desværre kunne nå at komme inden tirsdag. Nåmen, der er ikke længe til den 27/4.

    @ Kathrine – Dét kan du tro, jeg gør.

    @ Tanya – New York, New York. Ja, så blegner Aarhus jo lidt.

    @ Dorte W – ;o) Du er helt med!

    @ Anette – Jeg skal nok lave noget på rens snart.

    @ Trine Heidi – Og den ER også super-fin, efter rens og før din dagcreme/solbeskyttelse. Det er især squalane og hyaluronsyre i produktet, der gør godt.

    Stor hilsen Anette

    10/04/2015
  • Trine Heide

    Hej Anette
    Tak for en helt igennem fantastisk blog 🙂
    Du skriver om essence og vil spørge om du kender produktet fra ling skincare “Dual moisture emulsion”. Jeg har læst meget godt om produktet, men har faktisk ikke helt kunne finde ud af hvor i hudplejerutinerne jeg skunne placere det.
    Hvis du kender det må du meget gerne give en vurdering af produktet.
    Rigtig god weekend..
    De bedste hilsner
    Trine

    10/04/2015
  • Anette

    Jeg mangler forøvrigt også en lækker rens nu vi er igang med indkøbslisten :-).

    09/04/2015
  • Anette

    Tak for indkøbslisten :). Dejligt – så kan jeg bare gå frem efter den og tak for din inspirerende blog

    Skal man bruge de to DR. Laprin produkter om dagen og EGF til natten?? Jeg synes du på et tidspunkt har skrevet om en serum der var god under EGF – var det noget med frugtsyre.
    Kan du måske anbefale en god øjencreme eller serum.

    09/04/2015
  • Dorte W

    Jeg skal vist bare selv tage lidt notater i forhold til pleje af en 38 årig hud som vist bare er begyndt at vise de der 38års tegn – som egentlig godt må tage en omvej inden de begynder at indfinde sig hos mig 😉
    Men jeg hæfter mig ved FUGT, serum og en lækker foundation er noget af det skønneste.
    Tak igen for dejlig inspiration!

    09/04/2015
  • Dorte W

    Hej Anette,
    Åhh nej, nu blir jeg helt pinlig ☺️ Jeg eeeelsker din blog og kan godt forstå, at du helt bevidst ikke vil presse os til at købe noget bestemt, men netop som du siger snarere hjælpe os i den rigtige retning

    09/04/2015
  • Marie Brodersen

    Tak og kys herfra 🙂

    09/04/2015
  • Tanya

    Haha, ja, Anette, det lyder jo fristende, men der er jeg på kursus i New York, så det… 🙂

    09/04/2015
  • Kathrine Christensen

    Åhh jeg drømmer også om et ligende event i Kbh! Kan desværre ikke bare lige hoppe på toget frem og tilbage, det er både for dyrt og passer ikke ind i min hverdag.
    Holder du nogensiden events i Kbh?

    09/04/2015
  • Lene Jespersen

    Jeg glæder mig for vildt til tirsdag, og det er bestemt ikke på grund af goodiebag, men netop dig kære A

    09/04/2015
  • @ Tanya – HOP på lyntoget (2,5 time, hvor du kan få læst en masse), og så kan nå aftentoget hjem igen mellem kl. 21 og 22. Du vil få en tur ud af det ;o) Stor hilsen Anette

    09/04/2015
  • Rikke Ryge

    Er liiiige ved at løbe tør for Tromborgs Mineral foundation, og vil egentlig gerne prøve noget nyt, men noget, der selvfølgelig er lige så godt ;-). Vil en flydende som ovenstående have samme effekt Anette? Eller har du mon et bedre forslag… Du ved – jeg er ikke vild med at se AL for `make-uppet´ ud…

    09/04/2015
  • Tanya

    Søde Anette, tror du der kunne blive sådan en event i Kbh også? Er så ked af mit stadigt tyndere hår…
    Og hvor lyder de k-skønhedsting lækre!

    09/04/2015
  • CharlotteK

    Og jeg glæder mig i den grad til på tirsdag!

    09/04/2015
  • Cecilia

    Åh hvor spændende med alle de nyheder 😉

    09/04/2015
  • Må prøve sådan en foundation. 🙂

    09/04/2015