fbpx

Hattehår, hentehår og hedeture

Spray-balsam hitter i håret, når det bliver ved (og ved og ved) med at være koldt

Spray-balsam hitter i håret, når det bliver ved (og ved og ved) med at være koldt

I dagens artikel i Børsen Weekend deler frisør, hårstylist og makeup-artist, Søren Hedegaard, ud af sine tips. Her får du nogle af de ypperste:

SNUP TIPPET:

1. Håret er en forlængelse af kroppen. Det er døde, forhornede hudceller, som udelukkende påvirkes af omgivelserne – når det først er vokset ud, kan du ikke hente så meget hjælp indefra. Derfor er omgivelserne og hårprodukter dét, der sætter sit præg på håret.

2. Til trykket hattehår anbefaler mesteren at have hårbøjler, elastikker og hårpynt ved hånden, så håret hurtigt kan sættes op. Alternativt er det en god idé at sno håret lækkert op, inden du sætter en hue på – og så er det bedst ikke at have for mange produkter i håret, da det hurtigere vil klaske. Lidt tørshampoo kan også løfte håret, ligesom en lille hårlak i tasken er god – især for de korthårede.

3. Spraybalsam er et uundværligt produkt, og i frostvejr er det en god idé at bruge balsam helt ned til hovedbunden, som ellers godt kan blive tør.

4. Undgå volumenshampooer og hold igen med antallet af hårvask. Shampooer opløser fedt i hår og hovedbund, og det resulterer i ekstra tørhed.

Tak til FriSøren ;o)

19/02/2010
Lidt Madonna er de fleste vel?
19/02/2010
Pænt punk

Kommentarer

  • Dina

    Jeg er vild med økologi og miljøet! :o)

    03/03/2010
  • Britt

    Kunne ikke være mere enig med den kære Søren Hedegård 😉

    20/02/2010
  • Joan

    Tak for rigtig gode tips. Lige et spørgsmål: Når nu håret er vokset ud påvirkes det kun af udefrakommende ting. Men det hår der ikke er vokset ud endnu – påvirkes vel bl.a. af vores kost? Eller gør det ikke?

    19/02/2010
  • Pia

    Undgå volumenshampooer?? Det er nyt for mig. Jeg har tyndt, fint hår og det klasker hvis jeg bruger en allround-shampoo.
    Men det med tørshampoo skal helt sikkert prøves!

    19/02/2010
  • Jette

    Tak for tippet!

    19/02/2010
  • Nipuni Julie

    Jeg tror jeg vil prøve en tørshampoo 😉 tak for de gode råd.

    19/02/2010
  • Søren Hedegaard

    Bumble and Bumble har lavet et godt alternativ til den mindre charmerende fra Matas – nemlig BB hair powder (på spray og i flere nuancer) – en forholdsvis kostbar men god investering Kh til jer allesammen Søren H

    19/02/2010
  • Susan

    Dr.Hauschka Body Silk er et fantastisk all round produkt der også kan bruges i håret som tørshampoo/opfriskning. Super at have ved hånden om det er til de varme fødder (prøv også med lidt i skoene som de hårdt prøvede catwalkmodeller), mattering af ansigtet eller under arme, barm osv. Den er særdeles drøj, men husk at pakke den godt ind hvis den skal med på flyrejsen!

    19/02/2010
  • Jeg er også stor tilhænger af tørshampoo og ja, findes der andet på det danske marked end den grimme blå som man køber i Matas?

    19/02/2010
  • Hentehår er et dejligt udtryk. Heldigvis ikke noget jeg er i besiddelse af – endnu da 😉 De tips er endnu engang kopieret ned i det efterhånden fyldte beauty-dokument med tips og must-haves. God fredag, Anette.

    19/02/2010
  • Godt se at der er nogle, som slår et slag for tørshampoo’en. Den er god – også selvom den kommer i en grim indpakning (hva’ med noget update dér?!).
    Jeg kan ikke dy mig for at sige, at hvis nogle kommer til Frankrig så prøv Phyto. For nogle år siden havde Palma og Plan B det, men det er stoppet (pga. franskmændene, forstår jeg). Det er et genialt mærke. De har shampoo til tørt og ekstra tørt og det holder hårvask fra dagen på dag 2 og 3. Plus de har balsam på tube, som er nem at ha’ med – og er god1 Phyto, phyto, phyto – hvis man kender nogle, som skal til Frankrig

    19/02/2010