Havde aldrig troet, jeg ville skrive det her

Jeg får mange finurlige mails. Og opkald. Fra folk der gerne vil sende (til tider sjove) ting mod omtale. I går var det en autoforhandler fra England, som gerne ville give den gas på bloggen. Beskeden er hver gang den samme: Folk er velkomne til at sende inspiration, produkter og information, men det er ikke muligt at handle sig frem til et blog-indlæg. Overhovedet. Man kan booke et annoncebanner, men that’s it. Jeg er nødt til at have den regel, fordi blogindlæggene for mig dør, hvis ikke de er 100 pct. lyst- og aktualitetsbårne. Og den går ikke på bestilling. Så derfor: Hvad du ser på Beautyspace, er en blanding af presseprodukter, egne indkøb og fund med den fællesnævner, at jeg har haft tingene i hænderne.

Og jo jo, nu kommer vi til dagens tekst, som handler om noget,  jeg aldrig ville tro, skulle betyde noget for mig. Men jeg har fået en nye pude – faktisk tre – men kun én af dem er værd at skrive om. Til gengæld er favoritten, og altså puden på billedet, noget af det vildeste, jeg har oplevet. Den er meget større end min normale pude og samtidig blød og spændstig. Det er som om, den kærligt krammer ansigtet (no kidding). Det værste er, at jeg ikke tænder på teknologien i hverken puder eller dyner, men jeg ved, at høj søvn- og soveværelseskvalitet er en ubetalelig skønhedsskat. Her kan du læse mere, hvis du vil.

SNUP TIPPET: To forskønnende natteravnsprodukter, som også gør en kærlig, udglattende og ’plump’ forskel i ansigtet er Ardens Visible Difference Hydration Boost Night Mask, som r fri for silikone og mineralske olier men indeholder sheasmør, gingo biloba, A-vitamin, magnesium og glycerin – alt sammen hudguf. Og så slipper jeg aldrig min Waterless Beauty Balm salve fra One Love Organics. 

NB: Glæd dig til rekruttering af testpersoner næste uge. Både for Kiehl’s og en ekstra surprise ovenpå reaktionerne på mineralsk olie i går.

Viiiiiinterferien betyder, at jeg er lidt langsommere til at svare.  

 

12/02/2013
Der er principper. Og der er undtagelser
15/02/2013
Hold øje med 60’er mat’nessen

Kommentarer

  • 1000 tak for jeres indspark og gode ord. Lige et par konkrete tilbagemeldinger:

    @ Sommer – link skulle være der nu. Jeg bruger balmen til alle tørre steder, lige fra neglebånd til læber. Alle cremer er fine ovenpå Ling.

    @ Louise T – jeg er fuldstændig barnlig pjattet med den pude og har ALDRIG haft det sådan med puder før. Never.

    @ Mai – købt i USA. Prøv evt. oneloveorganics.com

    @ Kira B – det lyder skøøøøønt med den dyne!

    @ Kirsten – den blødgør huden og dufter fabelagtigt (en blanding af ferskner, mælk og vandmelon).

    @ Jette – de er lidt ‘same same’, men Imedeen har bekostet mange penge på deres videnskabelige studier, som respekteres af dermatologer verden over.

    @ Laura – 1000 tak – er på vej, listen altså.

    @ Tina Irene – Mange tak – min er 60×63 og såkaldt ‘mellem’. Håber det giver mening.

    Stor hilsen Anette

    18/02/2013
  • Jette

    Hej Anette
    Kender du forskellen på Imedeens time perfektion og Beauty Pacifics Kosttilskud?
    Hvilke tilskud bør man tage generelt, hvis kosten ikke er meget varieret?
    Tak, mvh Jette

    14/02/2013
  • Det er jo netop derfor jeg elsker dig, Anette, fordi du ikke er til fals. 🙂

    14/02/2013
  • Laura

    Har netop læst din bog idag, den var herlig, og jeg forstår din glæde over den 🙂

    I slutningen af bogen skriver du, at produktanbefalinger kan findes på din blog. Men jeg kan simpelthen ikke finde dem?

    Hvor er fanen ‘slip rynkehysteriet’?

    13/02/2013
  • susanne

    Hej Anette .. Jeg ville da havde elsket at hører om auto forhandleren fra England Øv .. er du ikke lidt gammeldags 🙂

    13/02/2013
  • Kirsten V Nielsen

    Det er lige netop derfor jeg er fan af Beautyspace !

    Hvordan bruger du Waterless Beauty Balm og hvilken virkning har den ?

    Rigtig god vinterferie 🙂

    13/02/2013
  • Kira Bjørnestad

    Det er faktisk en af de ting der oprindeligt holdt mig fast som læser af beautyspace – at du på ingen måde presser os produkter på, men deler dine erfaringer and thats it!!!
    Mange ellers gode blogge er døde ved at sælge deres blog som en stor reklame søjle!!!
    Temprakon laver sku bare god produkter!!! Har købt en dyne til min søn (ufødte søn), som kan varmeregulere baby, så han ikke sveder eller fryser dvs at den kan bruges hele året… Jeg bliver simpelthen så duperet over den slags teknologi!!!

    13/02/2013
  • Mai

    Hvor køber du din Beauty Balm? 🙂

    13/02/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Og der skulle stå: Og nej, vil ikke pudse din glorie, men roser … … … 🙂

    13/02/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Har faktisk kun hørt godt om TEMPRAKON – Hvilken model er den pude du omtaler ??? – Prisværdig er din passion for bloggen og det du laver, samt din klare melding om hvad du stiller af krav om det der skrives indlæg om… Kan lige se den engelske autoforhandler gi’ den gas på bloggen :-)- Sikkert et sjovt indslag, men så er det også nok det… Tak for dig, din faglighed,din personlighed, din ærlighed, din oprigtighed m.m. – Mit liv er ikke mindre rigt som følger af Beautyspace. 🙂 Og nej, vil en pudse din glorie, men roser skal gives, når de er fortjent. Ha’ en dejlig vinterferieuge.

    13/02/2013
  • Jeg elsker din blog, fordi DU er så ærlig, og fantastisk !

    Tak, tak, tak !

    13/02/2013
  • Nu er min pude slet ikke så fancy, men da jeg er født og opvokset i Tyskland, har jeg altid været vant til lidt større puder. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at købe puder i DK. ELSKER min store pude. Det betyder så desværre også, at jeg ikke kan købe sengetøj i DK 🙁

    13/02/2013
  • Louise T.

    Synes du puden virker? For jeg har dynen og er absolut IKKE imponeret…
    Den var tudedyr og er alt for varm… Det der med at den kan opsamle varmen for senere at afgive den igen – det virker bare ikke for mig… Jeg kan fryse som en lille korthåret hund, når jeg kommer i seng og svede som en langhåret pony, når jeg vågner…

    Til gengæld gad jeg godt have fingrene i din Waterless Beauty Balm One Love Organics – den lyder som om den kunne blive min bedste ven på skiferien 😉

    13/02/2013
  • Hahaha, jeg vil gerne høre mere om autoforhandleren fra England? Det lyder fjollet!

    Håber du får nydt lidt vinterferie 🙂

    x

    13/02/2013
  • Sommer

    Hej Anette, skulle der være et link til noget med puden – kan ikke se det?
    Men se at puden er Temprakon – har selv fået en topmadras i rumskum – hlt otrolig anderledes skøn oplevelse at gå i seng.
    Og har nylig skiftet til en lidt tykkere hovedpude – tror faktisk det er noget med, at vi sidder en del foran skærme,i dagligdagen, så nakke ntrænger til andet aflastning.

    Jeg leder efter en rigtig god natcreme, til fin, lidt tør (med sædvanlig t-zone)sart hud, og ingen stærke parfumer i.

    Den der Balm du nævner kan jeg se er et multiprodukt når jeg googler – hvad bruger du den til?

    Og er det ok at putte hvilken som helst creme ovenpå LING-serum?

    Jeg har oplevet et par gange, at det kan svie en lillebitte smule i ansigtet, når jeg efter serum bruger enten min Beauté Pacifique A-vitamin, 3-boosteren eller såmænd en helt usexet creme med råmælk.

    Har tænkt på, om det er fordi det er C-vitaminudgaven af LING jeg bruger?
    Kan huske at du skrev i december at den var højpotent, så derfor jeg valgte den.
    Intet skulle være uprøvet i forhold til ansigtshuden 😉

    Tænker også lige på, om det kan være noget hormonelt, fordi det både har sviet og ikke-sviet…?

    Nu bliver jeg da simpelthen nød til at prøve at registrere det over et stykke tid – er ret så fascineret af, HVOR meget vores 40+ hormoncirkus kan påvirke snart sagt hvad-som-helst.

    13/02/2013
  • Fedt, at du har det princip mht til indlæg….
    – og puden… uden tvivl… én jeg godt kunne bruge på de her mørke morgener

    13/02/2013
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Jeg er totalt sengetøjs/pude/dyne-narkoman 😀 Man kan ALDRIG få nok, og en god rutine med cremer osv, giver altså en langt bedre nattesøvn. Ihvertfald hos mig 🙂

    13/02/2013
  • Julia Kim

    Hurra for autenticitet og integritet, Anette! …og lækre puder og skønhedssøvn (er ved at skrive hvad der i virkeligheden sker under vores skønhedssøvn, til min bog – naturligvis med den esoteriske åndsvidenskabelige vinkel;-) Glæder mig til at dele min skønhedsåndsviden med dig en dag:-)
    Kh. Julia og de Egyptiske Gudinder;-)

    13/02/2013
  • Jeg er også dybt forelsket i min temprakon pude, der dog er athletic-udgaven! Den er en god blanding af de der enormt hårde formstøbte puder jeg pt ikke kan huske had hedder og en mere almindelig blød pude! Har ikke sovet med andet i årevis!

    13/02/2013
  • Ja, søvnkvaliteten spiller helt sikkert ind på vores hud! Jeg skulle nok både have ny pude og seng, men det er der bare ikke lige råd til lige nu..! Vil gerne være del af dine “skønhedsrekrutter” 🙂

    13/02/2013
  • Lyder utrolig spændende med testpersoner!

    13/02/2013
  • Louise FB

    iiiihhh jeg kunne godt bruge en ny pude, er sikker på at jeg ville få langt bedre nattesøvn med en ny en af slagsen, men det er jo en jungle (!) at finde hoved og hale i den industri, måske er det derfor at jeg har pude og dyne fra det forrige århundrede… Glæder mig til at høre mere om testene :o)

    13/02/2013