fbpx

Helena Christensen vil beholde fregnerne

Kender du det med, at man kan blive paf over en stemme? Det blev jeg over Helena Christensens i aftes. Den var distingveret – stemmen – og sådan lidt finere borgerskabs-Københavnsk. Ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Måske forstærkede det også indtrykket, at hun med sine 180 modelhøje centimeter jo talte lidt nedad. Nåmen hun fortalte mig, at hun egentlig ikke har de store hud-concerns, for hun er heldig stillet med gener fra en peruviansk glathudet mor. Så hun fugtmætter og solbeskytter. That’s it. ‘Men jeg insisterer på at beholde mine fregner, sagde hun. Så hvad gør du – dropper solcreme på næsen eller? ’Næh, jeg tegner dem op med eyeliner, hvis de bliver for udviskede’, lød det. Hun har ikke fået lavet noget, betroede hun (ikke at jeg spurgte – mit spørgsmål lød, om der var noget, hun aldrig ville byde sin hud). ’Hvem ved – 20 år fra nu – I don’t know’, sagde hun meget cool. ’Lige nu er mine venner for hippie-agtige til at gå op i drastiske løsninger, så jeg er ikke påvirket på den front, men spiser vitaminpille og husker også fiskeolietabletten – og så tror jeg på, det er vigtigt at ha’ en fest. Hvis man har muligheden’.

SNUP TIPPET: Da hun nogle minutter senere gik på scenen som ambassadør for Beauté Pacififque, var ordene lidt mere officielle – selvom hun nu virkede ægte begejstret over et serum, som jeg tror, også vil begejstre dig. Faktisk er der 3 sera, du om lidt skal vide eksisterer. Fra henholdsvis Beauté Pacifique, Ling og Jurlique.   

NB: Jeg spurgte i øvrigt frisør og makeupartist Søren Hedegaard, hvad han anbefaler folk, der begynder at tynde ud i toppen. ’Hårklinikken – uden tvivl’, lød svaret. Hvis du husker indlægget her og Jenny, så holder vi fast i hende og følger udviklingen.  

@Beautyspace på INSTAGRAM – her varmes der op til en konkurrence!

28/08/2013
Sorte negle og godt med vin
30/08/2013
Du vil vide, de tre her findes

Kommentarer

  • Tina Irene Povlsen

    Hun er super skøn den smukke Helena. Hendes outfit kunne være bedre. Jeg er ikke forarget over en synlig bh, men synes blot at den tager glansen af hendes flotte ryg og kjolens elegante stropdetalje. 🙂

    30/08/2013
  • susanne

    Fedt gad godt at have hørt hendes stemme. Skal vi så til at prøve Beauté Pacifique ? Sjovt jeg har altid synes at det mærke var lidt “Tupperware” agtigt og nu er det så blevet et hit 🙂

    30/08/2013
  • Marie Rasmussen

    @Sanne jeg sad netop og tænkte det samme om bhén. Men nogen mennesker er bare så smukke – at alt det som normalt er kikset og no go, ja det bliver pludselig hipt. Der kan jeg ikke være med …
    Tak vedr. sera – så lærte jeg også et nyt ord i dag. Glæder mig til at læse dit sera-blog-indlæg 🙂

    29/08/2013
  • Rie

    Håber på et nyt foredrag i Århus??? :-0

    29/08/2013
  • Julone

    Ja, Helena er en bedårende naturlig skønhed….
    Og samtidig tak til dig Anette for at gribe fat i problemet ‘hårtab’, som er et kæmpe problem for rigtig mange af os. Vil også gerne vide mere om hvordan eddike bruges?
    Håber også at kunne få råd om hvad man kan gøre, når man – som jeg – er nærmest blå/sort/brun over globelinien. Der findes ikke den concealer, corrector eller brightening jeg har investeret i med samme resultat: en halv time efter er produktet absorberet og jeg er igen mørk – og ser ‘småsyg’ ud. Suk!!!

    29/08/2013
  • Jamen, den kvinde har jo i det hele taget ikke noget at skamme sig over – det skulle da lige være at bh’en er så synlig, men det er nok mig der gammeldags! Hvilket jeg jo er. 😉

    29/08/2013
  • Sissel

    Ih, lige et spørgsmål: Er hendes hud lige så skøn og glødende i virkeligheden? 😉

    29/08/2013
  • sus bruun

    Skønne Helena..
    Glæder mig til at høre om serum

    Og søde Anette tusind tak for pakken..Den super gode chokolade er spist – neglelakken annekteret af tween tøsen – bogen går til en 50 års fødselsdag (jeg har jo kun brug for en) og det vigtigste – beaute pacifique cremen står og venter på at blive brugt..måske skal den kombineres med sera 🙂

    29/08/2013