fbpx

Herregodt

Det bliver ikke meget bedre

Det bliver ikke meget bedre

Der findes dufte – mange dufte – og så findes der flydende følelser på flaske. Og sådan en flaske har jeg siddet med næsen i de sidste mange dage. OK, flasken havde gode point fra start, fordi indholdet er komponeret af über-duftnæsen Jean-Claude Ellena (og kender du ikke ham, så grib den morsomme og eminente duftanmelder Chandler Burrs bog A Year inside The Perfume Industry. Bogen har to hovedpersoner: Sarah Jessica Parker og så Ellena – og man forelsker sig i dem begge. Tilbage til flasken, som er fra Hermés, døbt Terre D’Hermés og ikke engang ny (og dog – fås nu i EdP og ikke bare EdT). Men den er ikke til at slippe med sin lette, friske (ikke overfriske) blanding af lemon, peber, vetiver og cedertræ, der er endt …ja, så næsen ikke kan få nok. Fik jeg sagt, at det er en herreduft?

SNUP TIPPET: Det er enkelt. Køb duften til dig selv, hvis du er en mand, og er du ikke det, så køb den alligevel (650 kr. i Hermés-butikken i Kbh.)

03/11/2009
Ikke råd til Chanel?
04/11/2009
Ansigtscreme…my way

Kommentarer

  • Peter

    Enig!
    Terre D’Hermés er en genistreg ud over det sædvanlige, og det er mange mange år siden der er lavet så velkomponeret en duft til mænd.
    Har selv brugt den fra den dag den landede på hylderne, og den kommer ikke sådan uden videre ud af min samling. Den får derimod helt sikkert en blivende plads sammen med favoritterne som f.eks. Givenchy Gentleman og Guerlain Habit Rouge.

    06/11/2009