fbpx

Herrehylden, kvinder vil eje

herrehylde

Jeg ved ikke, om du ved det. Men jeg elsker Børsen. Både som verdens bedste arbejdsgiver og som den bedste avis. For nylig lavede vi en sjov ting – nemlig herrehylden, som kvinder vil have svært ved at holde sig fra. Her får du et udpluk:

No sweat. Det er umoderne (og umuligt) at kønsbestemme dufte – især som her med en friskkrydret blanding af trænoter, eukalyptus og lavendel. Deodorant er fra Aesop.

Sats på serum. En fugtmættende cocktail af glycerin, beroligende hvede og udglattende peptider (protein). Serummet er fra Korres.

Hår-substral. Hvis det tynder ud i toppen, eller du fælder, så hjælper det at massere med eksfolierende hårekstrakt, som rusker op i hovedbunden. Selvom den eksfolierende ekstrakt fra Hårklinikken har hjulpet mange, så vær opmærksom på, at den ikke kan skabe flere hår – kun forbedre dem du har, så de bliver kraftigere og ikke længere udrydningstruede.

Kompliment-magneten. Mand som kvinde, så forbered dig på at skulle svare til højre og venstre på, hvad du her dufter af. Der er ikke længere tale om en halvhemmelig nicheduft, men på bemærkelsesværdig vis en klædelig, enkel og frisk duft med pink peber, frisk lime og varme trænoter, Escentric 01-duften er fra Escentric Molecules.

Frisk i betrækket. En opkvikkende maske, der føles som at dyppe ansigtet i en balje med iskold Ramlösa: Lad blandingen af mineraler, beskyttende antioxidanter og små bobler af indbyggede fugtmagneter sidde på huden i to–tre minutter, hvorefter den flødeskumsbløde smøre kan bruges som barberskum. Masken er fra dr. Brandt.

Hudfornyelse. At rulle huden med en små mikro-nåle (vi taler 0,2 mm) giver den effekt, at mængden af kollagen øges – og når det sker, bliver huden mere spændstig og ’fyldt ud’, bl.a. 11-tallet mellem brynene. Køb disse ruller professionelt og ikke på billige kinesiske websites. Rullen er fra Serum8.

Lag-på-lag fugt. Essence er navnet på det tyndtflydende hudplejetrick, vi langt om længe har luret asiaterne af. Som en ikke-fedtende undertrøje holder den huden frisk og fugtmæt længere. Skal på under ansigtscreme. Master Lotion er fra Armani Men.

@beautyspace på INSTAGRAM (hvis du har 1 minut, så tjek hashtagget #superhud. Aldrig har jeg været så glad for at matche alt fra folks gulvtæpper til blomsterbede).

09/09/2015
Kom med hjem under bruseren
11/09/2015
Bogen, jeg bogstaveligt har slugt

Kommentarer

  • Nelle

    Tak for dit svar:)

    Hvis man gerne vil supplere med en frugtsyre behandling, hvor tit vil du da anbefale at få gjort dette og er der klinikker eller produkter som du hertil kan anbefale?

    På forhånd tak 🙂

    15/09/2015
  • Nelle

    Kære Anette.

    Hvornår vil du anbefale at man bruger enzym peeling og andre masker, hvis man som du anbefaler, mildt exfoliere ansigtet med en vaskeklud hver dag?

    14/09/2015
  • Pernille Sparsø

    PS. Har du anvisninger nogle steder på din blog om hovedbundsmassage, og i givet fald med hvilke produkter Anette?

    PSS. Tak @HeLene for dine mange anbefalinger 🙂

    13/09/2015
  • Pernille Sparsø

    Kære Anette. Masserer hovedbunden ifm hårvask med shampoo Kerastase hver anden dag. Bruger ingen silicone i hovedbunden. Tænker det må være hormonelt betinget ? Spiser B-combin, Longo Vital og mælkesyrebakterier. Styler håret med saltvandsspray, men venter med at føntørre til håret er næsten tørt, og anvender lav varme, afsluttende med kold luft. Er blevet anbefalet en hårkur (shampoo og serum) fra Cutrin Bio+. Kender du disse produkter? Måske andre har erfaringer med disse produkter? Indrømmet er jeg lidt desperat 🙁 Kh Pernille

    13/09/2015
  • Stinna.
    serum8 kan købes ved hudterapeuter.
    Kan også købes gennem min webshop.

    Et fantastisk produkt.

    13/09/2015
  • Jeg har til min store skræk netop opdaget, at jeg er begyndt at få de berømte 11’taller mellem mine bryn. Jeg vil derfor investere i en dermaroller, da det virker til at det er vejen frem. Hvor køber du din?

    12/09/2015
  • Hermes laver FANTASTISKE mandedufte, sir det bare. Der er, nærmest, sexgaranti, når en mand har den på 🙂

    Og kan du ikke overtale nogen til, at lave et pakketilbud på den der Serum8-roller?
    Tror vi er mange, der godt kunne trænge til en “fakirpakke” 😀
    Enten til os selv eller manden.

    11/09/2015
  • Ih en masse lækre ting! Har en mand der i den grad trænger til at blive forkælet – vil se om jeg kan finde tis til at købe ham noget fra din liste. Tak for tips!

    11/09/2015
  • Elisabeth

    Marc Jacobs Bang siger jeg bare. Helt genial og dufter kraftigt og krydret af peber og træ. Fuldstændig skøn nu MJ har solgt ud på spindesiden og laver sløje søde parfumer-helt anderledes end de fantastiske parfumer han begyndte med…..

    10/09/2015
  • CharlotteK

    Er der i det hele taget nogen forskel på f.eks. serum til mænd og kvinder? Kan den kun bruges af mænd? Eller er det bare fordi mænd ikke vil købe det, hvis der står det er til kvinder og omvendt?

    10/09/2015
  • HeLene

    Skønt indlæg, og produkter jeg kunne tænke mig både til mig selv og min bedre halvdel.
    Nu er det jo nok mest ham der låner af mig, men det ville være fedt den anden vej, ik?
    Escentric 01 har du skrevet om før, og derefter blev den min favorit, jeg bruger den også som layering når jeg bruger mere feminine dufter, for at give dem bund og holde på duften længere. Eller fordamper lette dufter på mig, da jeg har høj metabolisme for perfume =)

    10/09/2015
  • HeLene

    @ pernille sparsøe, jeg har hørt og læst meget om Christophe Robin’s saltscrub shampoo til hårbunden, måske kan du google det? Et hjemmelavet alternativ, som jeg også læste han brugte før kan kogte bestseller shampoen sammen, er at blande kosher seasalt med vand og massere modellernes hårbund med før store shows hvis de havde stresset hårbund… Det sidste læste jeg i sept eller aug numret af Allure magasinet, et amerikansk blad om kun skønhed og produkter. Der var en artikel om hår och produkter, måske kommer den på nettet snart, som de plejer, allure har en egen hjemmeside med masser af reviews og tips, måske kan du finde andre produkter der? Det er nemlig også mange gange fund til prisen som de finder frem.

    10/09/2015
  • Pernille Sparsø

    Uh jeg vil lade manden kigge med her! Måske han så vil afstå fra at bruge Boss deo og aftershave. Har en for skarp duft, siger konen forsigtigt 🙂
    Har forfærdelig udtynding af mit hår. Har ikke råd til at skulle bruge Hårklinikkens produkter for altid. Findes der et alternativ? Nogen som har gode erfaringer med andre metoder/produkter?

    10/09/2015