Hey, panderynkerne er væk, lød det fra badeværelset

De er væk, mine panderynker. Eller hvad man nu skal kalde dem,” lød det fra badeværelset. Fra min mand, som konsekvent smører sig med kombinationen af den A-vitamin-duo, Ansigtscremen er bygget op omkring.

Nu skal det ikke handle om hans ansigt, men om præcis den duo, som kan en del – ikke alt, men mere end man lige tror. Lad os med link til studier kalde dem ét og to:

  • A-vitamin etteren, også kendt som retinyl palmitat er en ekstra beskyttende antioxidant, som i virkeligheden hverken vil sætte fut under din kollagenproduktion, udglatte eller farveudjævne din hud, men den kan noget mindst lige så værdifuldt. Huden har nemlig – faktisk til manges overraskelse – et naturligt indhold af netop A-vitamin etteren, altså retinyl palmitat. UV-stråler gør imidlertid, og særligt om sommeren, et stærkt indhug på niveauet, så derfor er den afgørende at have i sin daglige hudpleje.
  • A-vitamin toeren, eller næstegenerationen som jeg kalder såkaldt Granactive retinoid (INCI navn Hydroxypinacolone retinoate). Interessant fordi du får en virkning, der nærmer sig A-vitaminsyre (der ellers er receptkrævende). Men uden de gener af hudirritation, der typisk kan følge med netop syrevarianten. Så altså bare med direkte adgang til mere kollagen, mindre synlige porer, mere farveudjævning og mere balance. At det kan lade sig gøre skyldes det enkle faktum, at næstegenerations-varianten binder sig direkte til din huds egne A-vitaminreceptorer og ikke først skal ad omveje for at blive konverteret, som andre typer af A-vitamin skal.

Og for at sikre livrem- og selerprincippet, så står de to ikke alene, men er kærligt blandet med beroligende niacinamid, fugtmættende hyaluronsyre og barriestyrkende ceramider. Og med fuldt overlæg kan Ansigtscremen kun fås hos udvalgte hudlæger (du finder listen her, og jo, flere er på vej) og selvfølgelig herinde på Beautyspace.

Og det er med rod i ovennævnte, at jeg ikke blinker, når jeg kalder den Seriøst bedre hud på tube.

SÅ ER A-VITAMIN FOR ALLE? Nej. Ingenting er for alle. Udover vand, ilt og lys. A-vitamin i hudpleje er ikke for dig, der er gravid eller ammer. Typisk heller ikke for dig, der er i medicinsk behandling med akne (afstem med din læge/hudlæge). Du skal også vide, at de omtalte panderynker ikke forsvinder i løbet af natten. Det tager tid, ligesom effekten heller ikke er Botoxglat. Uanset, hvad manden selv må mene.

Du finder Ansigtscremen her.

SE ANSIGTSCREMEN LIVE på Insta under @beautyspace

HVAD SYNES ANDRE? Det kan du se her og her.

FOTO LEA JESSEN

10/01/2023
Jacqueline Friis-Mikkelsen om selvværd, sundhed og TikTok
Findes der en opskrift på smittende livsglæde, og en kur mod vores evige sammenligningstrang?
16/01/2023
Har Hella Joof flot hud, fordi hun griner meget?
Her er, hvad der reelt er om snakken

Kommentarer

  • Kristine

    Hej Anette,
    Jeg vil gerne i gang med at bruge ansigtscremen om aften, men har et spørgsmål til de produkter jeg allerede bruger. Jeg bruger is Clinical Active Serum om aften, kan jeg bruge ansigtscremen derefter???
    Tak for et fantastisk site…
    Mange hilsner Kristine

    08/02/2023
  • Sofie

    Hvor længe holder en Ansigtscremen cirka, hvis man bruger den hver aften? Og vil du anbefale at bruge EGF under den om aftenen? Eller helst EGF om morgenen?

    04/02/2023
  • Mie

    Kære Anette
    Jeg bruger din a-vitamin creme og er meget glad for den.
    Min mor skal igang med strålebehandling i ansigtet for kræft og jeg vil købe den til hende. Jeg ved godt at det kan være svært for dig at svare på måske – men jeg er i tvivl om a-vitaminen kan være udfordrende i forbindelse med strålerne – har du hørt om nogen der har brugt cremen også når de har feks været i strålebehandling ?
    Dit svar ville være hjælpsomt
    Tak
    Kærligst Mie

    30/01/2023
  • Mette

    Hej Anette,
    Kan den også anvendes hvis man har rosacea?

    23/01/2023
  • Anette

    Jeg vil lige give et indspark ift A-vitamin og at

    I 2022 fik jeg en kikkertoperation på hospitalet, og der har været de her tre små fuckers kaldet at efter den. Undervejs opstod der betændelse med stafylokokker. Jeg fik heldigvis slået den ned med hysterisk rengøring med klorhexidin, rene håndklæder og ingen tøj udenpå (heldigvis var det juni, så det var relativt til at komme udenom når det nu var på maven – hurra for croptops 😉 )

    Men det betød ardannelsen var lidt større/længerevarende end den måske ellers ville have været under normale omstændigheder.

    Nå, fast forward til efteråret, hvor jeg havde købt 2% granactivte retonoid fra The Ordinary, som min hud i ansigtet ikke reagerede alt for godt på, da den er super super sart.

    Men i vinterhalvåret har jeg istedet benyttet emulsionen ovenpå mine operationssår, og de er faktisk blevet mindre synlige og også mindre generelt.

    Undervejs i helingsprocessen i sommer sørgede jeg for at smøre godt med Mellisa’s Citronmelisse creme der indeholder Ceramider og andre gode sager, som også styrker hudens barriere, men der manglede noget, så min helede mere end bare at være uden operationshuller 😉

    Jeg kan derfor også anbefale alle, der måtte strugle med at og lignende efter gamle operationer og sår, at benytte A-vitamin på mærkerne. Det gør en masse godt!

    Samtidig har jeg brugt produktet på den tørre hud/strækmærker på mit bryster/bryster, hvor man se hudens plader værre tørre som fiskeskæl, især i nærheden af der hvor man bruger deodorant og BH’ens kant sidder tæt.
    Jeg har kunnet se en hvis forbedring her også, men er desværre ikke altid så god til at være konsistent 😉

    Jeg har nu spottet at huden i min ene tinding har nogle gamle ar fra akne, som ærlig talt ikke er kønne… Jeg er 40, så nu begynder alle skavanker fra førhen at vise sig i min hud…

    Så, nu putter jeg også lidt af The Ordinary A-vitamin-blandingen på dem, 3-4 gange om ugen. So far har det ingen effekt, men det kommer jo ikke så hurtigt, men consistency is key som man siger 😉

    23/01/2023
  • Trine

    Hej Anette,

    kan jeg bruge ansigtscremen sammen med salicylsyre? Jeg bruger Perfect Skin Power Treatment fra Danish Skin Care, men mener at have læst/hørt, at salicylsyre og A-vitamin ikke er hensigtsmæssige i kombination?

    19/01/2023
  • Trine

    Jeg er også stor fan af din A-vitamincreme, som jeg bruger hver aften. Vi har været omkring det før herinde, men jeg vil lige nævne det igen for andre, der ikke måtte have set det i tidligere kommentarer: Siden jeg begyndte på A-vitamin cremen, for nok ca. 1 år siden, har jeg ikke haft udbrud af herpes simplex (forkølelsessår). Jeg læste i en kommentartråd herinde at 2 andre brugere havde opdaget denne side-effekt af cremen, og da jeg ellers ofte er plaget af udbrud, købte jeg med det sammen en tube creme. Jeg har nu gjort samme opdagelse, og selvom jeg ikke kan sige, om det er placeboeffekt, har jeg ikke haft nogle udbrud siden. Jeg har mærket den “snigende” kløe og følsomhed ved læben et par gange, men det er aldrig kommet til et udbrud. Jeg håber andre kan få gavn af denne opdagelse, selvom jeg godt ved, at den ikke er evidensbaseret og klinisk dokumenteret. Men ihvertilfald et kæmpe “hep” til cremen herfra.

    15/01/2023
  • Louise

    Hej igen
    Tak for dit svar.
    Jeg har konsekvent brugt BHA de seneste 3-4 år. Kan ikke huske min præcise rutine i efteråret (et mix af BHA, Niacinamid og Azelainsyre), men siden start november har det morgen og aften været: BHA fra Danish Skincare, Niacinamid, Hyalyronsyre og Azelainsyre alle fra The Ordinary og i denne rækkefølge. Jeg renser morgen og aften med micellar water fra enten CeraVe eller Pudderdåserne på opvredet vaskeklud. Med ovenstående holder huden sig på rimeligt niveau af fedteri. De seneste tre uger har jeg igen forsøgt at starte op med Ansigtcremen tilføjet ovenstående rutine om aftenen. De første uger gik ok, men den seneste uge med næsten daglig brug har desværre igen resulteret i voldsomt fedtet hud. Måske det hele bliver for meget for min hud?

    15/01/2023
  • Bente Hennskov

    Kære Anette
    Har du set min svar vedr. div. Solcremer.

    15/01/2023
  • Louise

    Kære Anette
    Jeg har en fedtet hud med tendens til urenheder. I efteråret forsøgte jeg mig med Ansigtscremen, men min hud blev meget mere fedtet af den, og efter ca. 3 mdr. gav jeg op. Er det noget, du kender til? At fedtet hud bliver mere fedtet af cremen? Jeg kunne godt tænke mig at få tilføjet A-vitamin til min hudpleje.
    Venlig hilsen Louise

    14/01/2023
  • Pernille S

    Har fra første færd anvendt Ansigtscremen om aftenen. Er yderst tilfreds og kunne aldrig drømme om at bruge andre A-vitamin cremer!
    Du har flere gange haft fokus på forskellige emballager. Vil godt i den forbindelse fremhæve en dagcreme jeg er rigtig glad for, nemlig Hydrate fra Pestle & Mortar. Dispenseringssystemet som doserer uden fingrene skal ned i krukken er super godt. Ikke mindst er jeg glad for at hele systemet kan skilles ad, og så kan der “vrides” det sidste dyrebare creme ud af krukken. Faktisk til en hel uges ekstra forbrug. Det er ikke så ringe! God weekend!

    13/01/2023
  • Ida

    Ved du mon, om det ville kunne fungere at bruge din A-vitamin creme ovenpå Bioeffect EGF serum? Eller om det er bedre at veksle mellem Bioeffect og a-vitamin cremen hveranden aften? Tak for svar – og tak for en virkelig god blog!

    13/01/2023
  • Anette

    Super creme – vil du anbefale at bruge den som øjencreme uden andre øjencremer ovenpå?
    Eller kan du anbefale en øjencreme?

    13/01/2023
  • Signe

    Kære Anette.
    Min kommentar var der tidligere, men nu er den væk. Jeg skrev til dig vedr. amning og din creme. Jeg spurgte på et andet indlæg, hvor du sagde at man gerne måtte bruge cremen når jeg ammer, men nu skriver du noget andet, så jeg skal bare være sikker på hvad der er det rigtige at følge.
    Vh Signe

    13/01/2023
  • Marianne

    Ja, Ansigstcremen er virkelig god – hveranden aften bruger jeg den, og hveranden aften BIoeffect EGF. Og vågner med lækker gennemfugtet hud. Kan dog ikke sige, at den hjælper på mine panderynker – ej heller på halsrynker – desværre – men træerne vokser så heller ikke ind i himlen 🙂

    13/01/2023
  • Bente

    Hej Annette
    Har brugt Ansigtscremen aften siden start og er glad for den og kunne godt tænke mig at bruge den om dagen også, men har så svært ved at finde en god solcreme som også fungerer med Foundation og ikke svier i øjnene. Kan du hjælpe. Tak på forhånd.

    13/01/2023
      • Bente Hennskov

        Kære Anette
        De senere har jeg mest brugt dagcreme med spf. Om sommeren har jeg brugt: Dermalogica solar booster, Rudolph Care spf. 50, Dermalogica sport protektion spf. 50, Avene intense protect spf. 50, Avene B protect og IS clinical med farve (for mørke), La roche posay anthelios spf. 50 og Darphin intral spf. 50.
        Er altid klar til en god anbefaling på Foundation og concealer. Er meget lys Mac nw20 og har mørke rander under øjnene.

        13/01/2023
  • Linda Nedergaard

    Jeg er så enig med de andre i tråden – din ansigtscreme er fantastisk Så TAK for den og for dig 🙂

    13/01/2023
  • Daniela

    Jeg startede med ansigtscremen for et års tid siden, da jeg er fan af både A og dig. Lige nu (vintertid) får den en dråbe ansigtsolie oveni. Især hvis jeg også bruger om dagen (ofte).
    Jeg anbefaler den til alle der spørger (mange), og de anbefaler jo videre. Prisen er jo for alle 🙂

    13/01/2023
  • Janne Rosvall

    Hej 🙂 Har modtaget boxen og har hårdt brug for serum til ansigt. Men der står på pakken at den anvendes som last layer. Hvad går det ud på? Efter dagcreme og Foundation?
    Vh Jynne

    13/01/2023
    • Linda Nedergaard

      Hej Janne.
      Jeg havde samme undring, og Anette har svaret på spørgsmålet på et tidligere indlæg. Det er en fejl på pakken, at der står last layer. Det skal på som andre sera – på rent ansigt, skriver Anette. Jeg bruger mit efter mist, og det fungerer – modsat da jeg kom det på efter dagcreme 🙂

      13/01/2023
      • Janne Rosvall

        1000 tak for svar

        13/01/2023
  • Christine

    Hej Anette
    Nu næsten alle andre mærker af A-vitamin cremer skriver hvilken procent de er….. Kan du så ikke give en % på din creme. Der er jo alt fra 0,2 % til 10 % på markedet. Ved godt de er sammensat forskelligt. Men kunne virkelig godt tænkte mig en procent.
    Mvh Christine

    13/01/2023
  • Ulla Kepp

    Hvilken forskel er der så på den og Booster 3 fra Beaute Pasifique.

    13/01/2023
  • Tina

    Kære Anette.
    Du skriver at den ikke er for mennekser i behandling for acke. Hvad hvis man er i lavdosis?
    Jeg elsker din creme og er ikke sikker på at jeg kan finde et alternativ til natten men hvis jeg ikke må bruge den, skal jeg jo stoppe. Kh Tina

    13/01/2023
  • Tina Andersen

    Ansigts cremen er et fuldstændig fantastisk produkt. Er meget kræsen med hvad jeg bruger, men denne creme gør virkelig en forskel. Kan både se og mærke forskel og bruger den hver aften. Har efter jeg er startet på denne ikke haft udbrud overhovedet plejer at have udbrud med jævne mellemrum. Huden er glattere og meget mere jævn i både farve og struktur. Tak for skønt produkt

    12/01/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.