fbpx

Hudforvirret? Dos & Don’ts for Sofie & Kristina…og måske dig?

collage-copy1

Er du lidt fedtet? Måske nervøs i betrækket og samtidig tørstig? Hvis ja, så har din hud det måske som Sofies og Kristinas, der begge er i begyndelsen af 20’erne og gerne vil have et par fif til netop sart-fedtet-tør-cocktailen:

DOs: 1) Drop barske renseprodukter – tænk balance frem for hovedrengøring. 2) Et cremet renseprodukt vil bryde det hårde vand i hanerne, vi har herhjemme. 3) Smør huden indefra med fedtsyreolierne omega 3-6-9. 4) Det løser vitterlig mange udfordringer at holde (enhver) hud blød med creme.  

DON’Ts: 1) Drop kornede skrubbecremer og hold i stedet huden stærk med den blide eksfoliering, som en vaskeklud kan give. 2) Kvæl urenheder i creme, som kosmetolog Dorte Hein anbefaler. Damen er et smukt living proof på det,  hun prædiker, når det gælder hud. Hun siger: Bumser skal cremes til døde og hudorme smøres væk, så vender de vrangen ud og siger farvel, så poren igen kan lukke sig. Når talg ikke kan komme ud og fordele sig, fordi huden er for tør og stram, bliver den til  hudorme. Ved at have blød, blød hud får uren hud sværere betingelser. Og endelig betaler det sig at overholde niks-pille-princippet.

SNUP TIPPET: Sofie efterlyser produkter i øko-afdelingen, og de kommer her udplukket efter devisen om få ingredienser: Sukis balancerende olieserum med blå kamille og echinacea (hurra for echinacea i øvrigt, som hjælper på alt fra forkølelse til baktussedrab) til 269 kr. + Weledas mandelrens som er seriøs, men nænsom rens til 99 kr. Når det gælder solcreme og Kristinas forestående skibumsrejse til Østrig så vælg La Roche-Posay (min favorit, hudlægens favorit og selv Dorte Heins favorit). Skal det partout være øko, laver The Organic Pharmacy en fin, men bekostelig solcreme til 399 kr.  Når det gælder ansigtscreme, er der to gode bud – dels fra Suki med Balancing Day Lotion og fra Weleda med Iris Hydrating Facial Lotion. Og så er jeg stadig fortaler for dermalogicas precleanse olie.

19/11/2010
Har du hørt om KATE PLUS EIGHT og den skønheds-genvej, de fleste gerne vil have opskriften på?
23/11/2010
Lakkerier

Kommentarer

  • A

    Jeg har lige opdaget jeres blog og er i fuld gang med at udforske den og alle de gode råd.
    Også dette indlægs råd er noteret. Den måde de er skrevet på, er jeg dog lidt i tvivl om man skal creme sine urenheder ihjel eller ej?

    25/11/2010
  • Ja, jeg siger også tusind tak. Det var særdeles brugbart og spot on.

    24/11/2010
  • Sofie

    Faktisk så minder det lidt om det jeg købte i dag fra Decleor; mild, mild renseskum + balancerende olieserum samt natbalm + hydrafloral ansigtscreme. Tænker at jeg vil forsøge mig med weledas rensemælk, hvis skummen viser sig at være for kradsbørstig:)
    Tusind tak fordi du har brugt tid på at researche og skrive om mit (og Kristinas) hudproblem.
    Mvh Sofie

    23/11/2010
  • Nipuni Julie

    Rigtig spændende med fokus på min aldersgruppe 🙂 Tak for det.

    23/11/2010
  • Nipuni Julie

    Spændende med fokus på netop min aldersgruppe 🙂

    23/11/2010
  • Lovis

    Mange tak for tippet Anette – det skal bestemt prøves 🙂

    23/11/2010
  • Skøøøønt at du anbefaler cremende renseprodukter – jeg har aldrig kunne forlig mig med den voldsomme rens og efterflg. tonic. Min hud har reageret som om den har fået tæsk med irritationspletter og det hele. Så godt indlæg. KH Karin

    23/11/2010
  • Tak for et par gode og brugbare fif! Skønt lige at blive lidt klogere!

    Kh Sanna – der vil suse ud og smøre og rense ansigtet inden sengetid! 😉

    22/11/2010
  • Kristina

    Hvor er det fedt at komme ind på din blog, og så er der en post dedikeret til mig eller næsten 🙂
    Og mange tak for alle de super gode råd Anette!
    Nu ved jeg, hvad min kæreste skal give mig i julegave inden jeg rejser 😉
    Hvad med faktor? Jeg har faktisk allerede en solcreme fra La Roche Possay, men det er den jeg brugte i sommer, og den er en faktor 40. Er det for meget, når nu jeg “kun” skal stå på ski?

    22/11/2010
  • Lovis

    Hvordan bruger man en pre-rens? Ej, det lyder som et rigtig dumt spørgsmål, men altså – smække man bare olien i ansigtet eller skal man først bruge vand eller hvordan? Jeg er i øvrigt også rigtig glad for La Roche-Posays solcremer. De virker!

    22/11/2010
  • AJ

    Jeg kan anbefale mandelolie fx fra Urtegården som pre-rens, og den kan også bruges til at tage øjenmakeup af med – altså en to i én.
    Organic Pharmacys solcreme er go’ (- jeg er fan), for den har en kvalitet, så den fungerer som let dagcreme også. Om sommeren kan man altså nøjes med et lag creme i ansigtet – dejligt!

    22/11/2010
  • Christina

    Lige en kommentar til Anettes råd til Kristina. Jeg har prøvet BÅDE The Organic Pharmacy’s og La Roche-Posay’s solcreme på skiferier og vil langt anbefale La Roche-Posay. Fås i en fedtfattig og alm. version. Jeg bruger den fedtfattige, da jeg døjer med at tåle for meget olie. Den er simpelthen fantastisk! Og så koster den det halve af Organic Pharmacy’s.
    Som pre-renseolie bruger jeg Weleda’s Almond Soothing Facial Oil. Den synes jeg er god.

    22/11/2010
  • Jeg får altså lige lyst til at knytte en kommentar til “det hårde vand, vi har herhjemme”. Jeg har lige været på ferie på Madeira. Det var som om, det var noget helt andet halløj, der kom ud af vandhanerne der. Et karbad var som et kærtegn. Og når jeg havde vasket hår, kunne jeg med lethed rede det igennem med en kam. Med en kam! Herhjemme flår jeg i det med en børste i fem minutter og ender altid 200 hår fattigere.
    Så: Man skal tage alvorligt, tror jeg, at vi virkelig har hårdt vand.

    22/11/2010