fbpx

Hudlæge-fif

savingface

Din hud elsker forskellige input og nej, jeg mener ikke over-stimulering. Men én og samme flaske gør sjældent alt, ligesom kosmetologen kan sætte ind, hvor hudlægens bord stopper. Og omvendt. I dag var jeg forbi hudlæge Peter Bjerring & Co. i Vejle, og selvom det var i forbindelse med en anden (og spændende) artikel, som jeg vil vende tilbage til, så kom vi omkring 3 hurtige fif, som måske også vil ramme dig i ansigtet:

Rødme? Hvis du døjer med rødme i huden, og det ikke er synlige kar-sprængninger, men nærmere små bumselignende prikker, som går og kommer, så er det sandsynligvis rosacea, som er en betændelsestilstand i huden. Behandlingsbudet lyder på lægemidlet Rozex.

Bedste solcreme? Bjerring er stor fan af La Roche-Posays solcremer fra apoteket. Årsagen er ‘ingredienserne i cremegrundlaget’, som han siger. Oversat betyder det, at cremen bliver, hvor den skal og yder stabil SPF-beskyttelse.

Bedste fugtbinder? Huden lever sit eget liv og fungerer som en fabrik, men med tiden nedsættes produktskraften og mange bliver ekstra interesserede i gode fugtbindere. Noget der typisk sker, når vi mister den struttende mæthed, som børns hud har. Kig efter stoffer som PCA, hyaluronsyre, karbamid eller squalane i din fugtighedscreme.

SNUP TIPPET: Dagens tips står nævnt ovenfor. Nu vil jeg hoppe på en Rozex-test, så jeg forhåbentlig kan slippe af med mit lette – men irriterende – tilfælde af rosacea.  Det er stadig en gåde, hvorfor og hvordan den opstår. Dog ses rosacea ofte hos personer, der har let til rødme, ligesom overdreven soldyrkning er en vigtig baggrundsfaktor. I mit tilfælde hverken rødmer eller solsteger jeg, men huden husker alt. Også tidligere tiders grillstegning.        

19/08/2010
Øko-lidt, øko-meget eller øko-snyd ?
23/08/2010
De vigtige, vigtige, vigtige bryn – en guide # l

Kommentarer

  • Supert indlæg, Anette!! Det er fedt at der er en hudlæge som peger direkte på en god solcreme – for det er da lidt en jungel out there at finde rundt i.

    23/08/2010
  • @Anette – EyeQ er geniale, men de kan ikke kurere rosacea.
    @Linda – skal nok vende tilbage mht. Rozex.
    @Tine – LRP er også begyndt at lave super-size, familieglade størrelser.
    kh Anette

    22/08/2010
  • AJ

    Fiskeoliepiller af den gode slags (fx Eye Q), at drikke masser af vand og en god lotion hjælper på rødme i huden.

    21/08/2010
  • Tine

    Kan kun tilknytte mig Bjerrings begejstring af La Roche-Posays solcrem. De er virkelig gode og har også brugt dem til børnene.

    21/08/2010
  • Kamilla

    Åh dette skal jeg da ha’ givet videre til min søster – tror det er det hun lider af! Så du får snart endnu en ny læser.

    20/08/2010
  • Lene

    Uha ikke så godt at vide at huden husker alt – håber ikke den sådan sladrer:O)For der er jo trods alt noget man gerne vil holde for sig selv – hæhæ

    20/08/2010
  • Pia

    Rigtig gode tips! Taaaak!

    20/08/2010
  • Brugbare fifs. Meld gerne tilbage om Rozex hjælper dig. Det lyder mistænksomt meget, som det min hud lider under.

    20/08/2010