Hun ville ha’ elsket ham

Hun er Gabrielle Chanel og han er selvfølgelig Karl Lagerfeld. Manden, der bliver ved med at genopfinde sig selv – eller nærmere hende – så myten, glorificeringen og grandiositeten er ongoing. Lige om lidt er Lagerfeld aktuel med sin anden kortfilm. Den første (Once Upon a Time) handlede om Gabrielle Chanels begyndelse i Deauville, og den nye (The Return) om, hvordan hun vender tilbage og genåbner sit couturehus i 1954. Geraldine Chaplin, som du ser på billederne, spiller Gabrielle Chanel.

Jeg ved ikke, om det er Lagerfeld eller spøgelsesmystik. Men jeg ved, at hovedpersonen stadig rumsterer HER. Inde i væggene og bag hyldevis af Chanel No. 5, som duftkritiker Chandler Burr konsekvent kalder ’Le monstre’. Da netop No. 5 blev lanceret i 1921, var Gabrielle Chanel allerede en succesfuld designer og en dame med mange sider, hvoraf alle ikke var lige flatterende, skriver Mark Tungate i bogen Branded Beauty – med henvisning til hendes angiveligt snobbede adfærd.

”Jeg vil have den mest ekstravagante duft i verden” lød opgaven til næsen og parfumøren Ernest Beaux. Og noget tyder på, at hun fik det, som hun ville have det.

SNUP TIPPET: Hold øje med #chaneldallas – og kig med den 10. december, hvor filmen har premiere på www.chanel.com. Og så til noget helt andet: Der er lagt seks julegave-chancer ud på tabletversionen af Beautyspace (du finder ikonet herunder), hvis det er noget.

Følg @Beautyspace på Instagram ** Bloglovin’ ** Eller haps bloggen direkte til din indbakke ** Og nix weiter

19/11/2013
Coffee, tea or me?
22/11/2013
Se hvad jeg ikke gør. Men som MAC med held dækker over

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Dorthe – Min pointe er, at de er dygtige til at holde legenden levende …som her med Geraldine Chaplin eller samarbejdet med Andy Warhol, som du måske husker.

    @ Marie Louise – Måske skulle Karl lave en Lagerfeld-fortolkning af No. 5.

    Stor hilsen Anette

    22/11/2013
  • Jeg er så enig med kære Hr. Burr.. Jeg er virkelig ikke fan af Chanel no. 5… Puha!
    Oh ih, Karl Lagerfeld. Jeg har et billede af ham, der bare venter på at blive printet ud, så han kan komme op og hænge i fin ramme på min inspirations-væg over mit skrivebord. Sammen med blandt andre Marc Jacobs og et smukt motiv fra Kenzo 😉 Haps!

    21/11/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Hanne – Mange tak for din kommentar. Chanel er den butik, hvor jeg helst ville have guldbukserne på og bare kunne rive ned fra hylderne. Men at snuppe inspirationen derfra koster jo heldigvis ikke så meget…

    21/11/2013
  • Dorthe

    Den kære Coco vil i min optik altid være et ikon – og indbegrebet af god stil og skøn duft (og fine neglelakker).
    Chanels website er altid et besøg værd, men skal da klart derind den 10., så tak for tip. 🙂

    21/11/2013
  • Hanne

    Som altid er det sjovt at komme ind og se hvad du har fundet på til os i dagens anledning.
    Stilfulde Chanel er altid en fryd for øjet, eller næsen!
    Tak.

    21/11/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jette V – Præcis jakkerne kunne jeg også godt bruge et par stykker af.

    @ Charlotte K – Bare for en dag ville jeg gerne bobbes sådan op.

    Stor hilsen Anette

    21/11/2013
  • CharlotteK

    Lige ved første blik troede jeg, at det var en opstilling med barbiedukker i menneskestørrelser. Men ved nærmere øjesyn kunne jeg så godt se, at det ikke var barbier men rigtige mennesker. Flotte, det er de. Og jakkerne – oh, la, la!

    21/11/2013
  • Jette V

    Iiiihh altså, Madame Chanel og hendes lækre jakker 🙂

    21/11/2013

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.