Hvad 10 kilo og højt hår kan
‘Har du tænkt på at sætte håret lidt mere op. Måske bare i en høj hestehale. Men mere op. Du vil se friskere ud, for det vil kaste et miniløft af sig. Du ved.’
Sådan lød det fra en god ven forleden. Han er altid ærlig, siger aldrig noget for at være imødekommende eller flink. Og jeg lytter. Som jeg også gjorde, da frisør Joekim Nielsen under modeugen lavere monsterhøje hestehalser (se Instagram på @Beautyspace) og sagde: ‘De fungerer som stiletter. Folk ranker sig.’
Jeg ved det ikke. Men måske gør du. Her er håret oppe under et foredrag med ildsjælen Andrea Elisabeth Rudolph:
Og så til den med kiloene. Du genkender sikkert den anden person på det øverste billede. Og selvom Beautyspace normalt ikke handler om vægt, så er jeg imponeret over folk, der pludselig kommer i kontakt med deres wauh-faktor. Sådan for alvor. Ikke at vægten er ansvarlig for den faktor, men for nogle virker den kickstartende. Tag billedet, hvor jeg synes min sindssyg dygtige foredragsmakker Julia Lahme ser dejlig ud. Men se så lige HER og HER. Hvad der skete var, at hun blev opmærksom på en slem glutenallergi (ikke bare pjat, men hospitalskrævende anfald). Så hun skippede brød og pasta. Og tabte 10 kg. På spørgsmålet om afsavn lyder det:
‘Allermest savner jeg nybagte kanelsnegle. Mine treats er fede oste, rødvin og mørk chokolade. Og jeg spiser chokolade hver dag. Ikke bare et enkelt stykke.’
SNUP TIPPET: Det er sjovt med Beautyspace. For jeg husker en kær læser, som engang sagde, at hvis jeg nogensinde begyndte at blogge om børn og hjemmesysler, så ville hun ikke orke at læse med. Spøjst er det derfor, at der aldrig er kommet så mange mails, som efter DET HER INTERVIEW i går. Mails fra folk, der vil vide mere. Om mig. De skulle bare vide, at der intet interessant er at komme efter (og det er ikke engang noget, jeg siger for at være smart. Det er sandt). Alligevel skriver eksempelvis IbByHeart, at nu skal vi have en snak om dyr, kærlighed og økologi. Det er klart en glidebane.
NB: Stay tuned for alufri kultdeodorant, afsked med 11-tallerne mellem brynene, makeuptippet der opgraderer alle (alle!) og meget mere om Harvard-rapporten og hvad der virker…
Anette Kristine Poulsen
Igen stor tak for kommentarer. Jeg vender tilbage faktisk i morgen mht. deo.
@ Marie R – Du må stille alle de spørgsmål, du orker.
@ Dorte K og Tanya – Noteret mht. det høje hår!
@ Sidse – DIY holder. Tak.
@ Sisi – Kommer om få dage.
@ Rikke – Tak og jeg vender tilbage mht. 11-tallerne.
@ Dorte D – Okay okay ;o)
KH Anette
Dorte Daugaard
Ingen glidebane! Vi vil ha’ mer’! 🙂
Det er jo nok, som Julia klogt fortæller, det der med, at det lige så meget er dig, vi følger – og ikke kun dine kloge beauty-tips og -tricks 🙂
Anette Kristine Poulsen
Hæng på – jeg vender tilbage i eftermiddag. Er på skønhedstour i eksotiske Randers!
KH anette
Rikke
Højt hår Anette – afgjort. Du ser bare lige en tand friskere ud når håret er oppe. Bruger selv det med højt hår næsten hver dag. Ser pga. kroniske smerter altid træt ud og her hjælper det altså med håret oppe. Når det hænger nede, så ser jeg bare ekstra træt ud og apropos 11-tal, så gør smerterne også, at jeg har 2 streger lige der!!! Glæder mig til at høre om der findes andet end filler til at løse det problem 🙂
Christina kragh
11 tal uhe jeg er så meget på
Mette Kjærsgaard Eriksen
Jeg har prøvet rigtig mange alufri deodoranter incl den hjemmelavede med kokosolie med noget svingende success. Er endt med en der hedder Real Purity, den virker, men aner ikke hvorfor, da den primært består af vand og glycerin.
Sisi
Glæder mig til råd omkring minimering af 11-tal mellem brynene – jeg har personligt “kun” et 1-tal, men til gengæld kan det ses fra en kilometers afstand 🙁
Sidse Overgaard Knudsen
Måske nogle af jer har lyst til at prøve den opskrift på deo, som jeg bruger? Det er faktisk bare natron (eller bagepulver) blandet op med lidt kokosolie til en tyk pasta, som smøres ud med hånden i begge armhuler efter bad. Jeg har lidt af afsindig-meget-næsten-socialt-hæmmende-
sved siden 6-7 klasse, det her er den bedste deo jeg har prøvet! Virkelig! Tilmed uden alt muligt @kr@$#$# i. (Nogle får knopper af deoen, fordi natron kan være lidt krads på tynd og ekstra sart hud. Brug istedet bagepulver eller fortynd med pilerods-stivelse. Kan købes i helseforretninger.)
Tanya
Er SÅ klar til tips om makeup og 11-talsminimering! Højt hår kan være smukt, men der er også ansigter der er finere med indramning, synes jeg. Og sådan er der så meget 🙂
Dorthe K
Højt hår GØR virkelig underværker – præcis som stiletter! Og hvis lige hestehalen er lidt stram det helt rigtige sted, så ser man altså osse lige 5 år yngre ud, bilder jeg mig selv ind:-)
Marie Rasmussen
Jeg er villig til helt at undvære deo hvis det betyder at jeg kan slippe med “det der 11 tal” NU!
Glæder mig dog over at det måske er en løsning på begge dele …
Er vild med Lovisens udtryk “At ens ham passer til resten af indholdet” – Det er nemlig lige præcis det der stråler igennem 🙂
By the way – må man stille spørgsmål, hvis man lover at det ikke handler om mand, børn, dyr, og hvad i skal have til aftensmad? 😉
Birgitte B
Jeg venter som Sanne også spændt på alu-fri deo. Selv om jeg ikke bruger deo hver dag, er det rart at den er alu-fri når det skal være (og det er min Sanex åbenbart ikke – den ER smidt ud)…
Sanne
Øj jeg glæder mig, især til alufri deo, for jeg er i gang med et projekt om at undgå dem, efter min søster sagde at det kunne hjælpe på min migræne. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@Lovisen – PRÆCIS. På samme måde som det også stråler igennem, hvis man føler sig i form. Du må ha’ hende på Bloglovin’
Stor hilsen Anette
lovisen
Var lige forbi Julias blog i går, glemmer den desværre nogen gange, da den ikke kan komme med på Bloglovin, så vidt jeg lige kan se… Og har altid synes hun så fantastisk ud, men da jeg så hende i det blå sæt du også linker til, tænkte jeg nemlig bare WAUW, hun er jo mega skøn og dejlig at se på. Og ikke kun pga. vægten, men hun ser bare meget mere glad og strålende ud – og det det tror jeg sker, når man synes at ens ham pakker til resten af det man indeholder.