Hvad ELLE ikke fik at vide

 

Mit beautyskab er navnet på ELLEs faste ramme – og her er et par af de ting, jeg talte med dem om. Og to ting, jeg undlod at nævne. Hele sagen har været i magasinet og kan læses online på elle.dk senere.

1.

Det værste, du har gjort i skønhedens navn? Og det bedste?

Læsere af Beautyspace ved det. Det med, at jeg flyttede ind i et solarium som teenager og blev boende der i alle mine 20’ere. Det gør ondt at tænke på, hvor mange gange, jeg har brændt mig selv af hudmæssigt. Også i den rigtige sol. Det bedste er, at jeg kom ud af mit solmisbrug, og fik vendt ryggen til den evige higen efter en farve, som min grisefarvede hud ikke kunne tilegne sig. Og fandt ud af, at det er muligt at få sit betræk tilbage.

Hvad jeg ikke sagde

Der skulle en fremmed og halvsur mand til give mig det tiltrængte wakeup call i forhold til solen. En hudlæge, der truede med gammelmandshud og det, der var værre. En tidligere kollega ringede den pågældende hudlæge op for at spørge,  hvad han havde gang i – hvordan han kunne tillade sig at dømme kvinder (mig) 10 år ældre end virkelighedens verden. Men jeg er ham evigt taknemmelig. Faktisk er det vrisne mennesker, der har rykket mig mest, hvis jeg kigger tilbage. Folk, jeg ikke har haft kemi med – spøjst nok.

2.

Du har afprøvet hundredvis af produkter. Hvilke tre har hængt ved længst?

PHformulas ’Exfo Cleanse’, som er en rensegel-agtig tykmælk. Cremet, ikke-skummende og nem at skylle af. Takket være bl.a. mælkesyrer baner den vej for det, der skal på bagefter. Pestle & Mortars hyaluronsyreserum, som er sådan et helt basis no fuzz fugtserum med hyaluronsyre og antioxidanter. Hårklinikkens ekstrakt som hjalp mig med at stoppe med at fælde. Ikke på magisk vis, men dén sammen med en daglig kort hårbundsmassage og mindre varmeblæs har gjort en forskel på min hårmængde.

Hvad jeg ikke sagde

Med til sandheden hører jo, at mit badeværelse er en hektisk arbejdsplads, en banegård af ting, der kører ud og ind. Lige nu er jeg som besat af at afprøve M2s hårserum, fordi den er så vidunderlig nem at spraye lige ned på hårbunden, og jeg ved jo, hvad M2 gør for vipper, så jeg er fuld af tiltro til øget hårvækst. Især fordi jeg spotter bittesmå nye hår ved tindingen og i min skilning.

Hvilket produkt burde alle kvinder bruge?

Helt klart en A-vitamincreme eller serum. Det er aldrig for tidligt at begynde at bruge. Faktisk fra det øjeblik huden udsættes for UV-stråler, er det en god idé at smøre med den beskyttende A-vitamin-variant, retinyl palmitat, fordi hudens eget niveau daler under solen. Og helst sammen med andre typer af vitaminet, der fungerer som et velopdragende stof på tværs af hududfordringer: Tør hud bliver mindre tør, fedtet mindre fedtet, plettet mindre plettet og nåja, så glatter vitaminet også ud – og jeg begyndte derfor at kalde det for strygejernsvitaminet.

HVAD ELLE TILFØJEDE: Anette Kristine Poulsen er med egne ord så ”besat” af A-vitamincreme, at hun med kløgtig kemikerhjælp har fået udviklet sin egen ’Ansigtscremen’, der selvfølgelig indgår som en del af hendes aftenrutine.

HVAD MIN FILM-KOLLEGA PERNILLE RAHBEK SJOVT NOK RASER OVER: ”Om jeg fatter, hvorfor du ligesom holder igen med den creme. Det er som om, du ikke vil fortælle verden om alt det, den har gjort for så mange. At al din ekspertise og overbevisning er hældt i den tube. Det er så forbistret jysk underspillet. Og ubegribeligt – selv for en Sønderjyde som mig”.  Ha og big smile … og tak for ordene Rahbek.

Stille respons: Det hænger ikke sådan sammen, som Pernille Rahbek siger. Fra dag ét har det været meningen, at Ansigtscremen sku’ ku’ klare sig selv. Uden voldsomme armbevægelser fra min side. Bare det tætteste man kan komme på at få bogen Seriøst bedre hud på tube. Ambitionen er dog klar – og ikke noget, jeg prøver at underspille: Jeg vil gerne være hende med den gule guide hat, der gør dig klogere på mit favoritvitamin.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL & LEA JESSEN

20/07/2021
Hvad hudlægen ikke fik sagt på TV
4 svar, jeg skylder dig
27/07/2021
Mine tømte C-vit flasker
Brugt rigtigt i rutinen, giver C-vitamin 3 fordele

Kommentarer

  • Fru. Andersen

    Er ved flaske nr. 4 af M2. Kan sagtens anbefale – kombineret med massage. Dog er jeg i tvivl, ligesom med den til øjenvipperne, kan man bruge disse produkter altid, eller skal håret have hvile perioder fra denne konstante gødning.?

    28/07/2021
  • Britt

    Jeg er vild med dine bløde krøller du har på morgen-tv. Hvordan får du dem, læs hvordan kan jeg lave dem? Jeg er i forløb hos hårklinikken, en med henne, syntes stadig håret knækker af men er fuld af forhåbning. Orker ikke være en ældre kvinde med piv tyndt hår

    26/07/2021
  • Anja

    Hej igen
    Dejligt at det gjorde noget godt for dig. Har også kun hørt godt om stedet. Fik du så mere hår af at være i forløb hos hårklinikken og er det nye hår så blevet efter du er stoppet med forløbet?
    Jeg har været til samtale deroppe og er stor fan. Det eneste er bare at man skal blive ved med at bruge produkterne hver dag så længe det nye hår skal blive og det synes jeg er meget, så jeg ville lige prøve M2 inden jeg gifter mig med Hårklinikken 🙂

    25/07/2021
  • Snowdrops

    Enig med Dorthe – har også “lager” af A-vitamin cremen. Og må også prøve de nævnte produkter, når andre er brugt op!

    24/07/2021
  • Helle Koch-Houmann

    Gerd Hjorth-Moritzen.
    Det var mig der spurgte omkring forskel på pure and cares EGF serum og Bioeffects, meget dyrere udgave, af samme. Eller dvs jeg ved ikke nok om indholdsstoffer til rent faktisk at sammenligne de to produkter, derfor spørgsmålet til Anette.
    Anette svarede, at EGF serum fra Pure and Care ikke var noget hun ville afprøve, men opfordrede mig til at forsøge i den ene halvdel af ansigtet. Men havde allerede brugt den i flere måneder.
    Aner ikke om en er bedre end Bioeffects, ville aldrig købe den. Synes den er for dyr.
    Men får mange kommentarer om, at jeg har en flot hud og at jeg ser 10 år yngre ud end jeg er.
    Så kast dig ud i det, der er ikke noget at tabe, slet ikke økonomisk.
    Mvh Helle

    23/07/2021
    • Gerd Hjorth-Moritzsen

      Tak Helle.
      Jeg har prøvet flere af deres produkter, og må sige at de føles rigtigt gode. Heller ikke jeg ville købe de meget dyre ting, da det tit er mærket, man betaler for. Jeg har dog nogle gange ofret lidt mere på et produkt, men er også blevet skuffet. Det er nemlig ikke alt, der er billigt, der er noget skidt.
      venlig hilsen Gerd

      27/07/2021
  • Britt

    Har brugt m2 hårserum i Ca. 1/2 år og jeg har rasende gode resultate. Kan simpelthen se at mine tindinger er mere dækkede af hår end før. Det sjove er at jeg også har resultater med øjenbryns serummet men IKKE med den til øjenvipper…mærkeligt.
    Med din aktivering af min kritiske og undersøgende sans, har jeg i øvrigt nærlæst indholdsfortegnelsrl i bryn og vippeserum og er kommer frem til at deneneste forskel er, at der er parfume i serum til bryn. Altså kan man nøjes med at have gang i en serum.

    23/07/2021
  • Anja

    Er du stoppet hos Hårklinikken? Kan forstå at man skal blive ved med at bruge deres produkter/ekstrakt, hvis håret skal blive og ikke falde af igen.

    Jeg er gået igang med m2 i håb om at denne kan klare mine tindinger.

    23/07/2021
  • Gerd Hjorth-Moritzsen

    Din creme MÅ prøves. Jeg forsøger ihærdigt at få brugt a-cremen fra Beaute Pacifique. Måske jeg alligevel forærer eller smider resten væk, for den er temmelig “sej” at smøre ud.
    Jeg mener at kunne huske, at der for laaang tid siden, var en der spurgte, om du havde noget at sige vedrørende cremer m.m fra PURE & CARE. Måske du allerede har svaret, i så fald er det gået min næse forbi og så må du undskylde.
    Hilsen Gerd

    23/07/2021
  • Jette B

    Jeg er trofast bruger af din A vitamin creme, den gør en forskel for min hud. Jeg er meget begejstret.

    23/07/2021
  • Anni

    Dit hår er super flot, langt og krøllet, for tiden, så måske det er den M2?

    Åh, altså jeg er lidt forvirret omkring den gode serum: Jeg vil jo gerne have c-vitaminer på om dagen. Men mener du, at de antioxidanter, der er i den viste serum, er nok? Eller får man mere power af decideret c-vitaminserum?

    Kh
    Anni

    23/07/2021
  • Trine Seier Christoffersen

    Skal jeg være bange for at bruge din A-vitamin creme her om sommeren i forbindelse med solens stråler? Synes jeg kan huske, at have læst at netop den kombi ikke er god Tak for dine fantastiske hud pleje råd og skeptiske tilgang til alle mulighederne

    23/07/2021
  • Jeannett Lindebjerg

    Du er og bliver min hudterapeut nr 1! Du har gjort mig så meget klogere.. Hvor sjovt iøvrigt det er “Hvide blomster” der er illustreret – har netop læst den færdig. Fantastisk bog ☺️

    23/07/2021
  • Linda Nedergaard

    Du er helt klart hende med den gule guidehat og blomstret paraply højt hævet, så ingen bliver væk og kan finde tilbage til dig i mængden – heldigvis Jeg er på min første tube af din skønne creme (skulle jo lige bruge op først inden den måtte købes), og jeg er præcis så stor fan som alle andre – den er ualmindelig lækker og er kommet for at blive

    23/07/2021
  • Christina kragh

    Jeg har afprøvet M2 hårserum…er spændt på din dom jeg mærkede ikke den vilde forandring og mener helt klart den er for dyr i forhold til hvad den lover at kunne

    23/07/2021
  • Dorthe

    Fantastiske pointer! Du ér og bliver hende med den gule guidehat. I hvert fald for mig. Og jeg er SÅ enig med frk. Rahbek – jeg er selv på min 3. tube og fortæller alle omkring mig, hvilken vidundercreme det er. Måtte jeg tage én ting med på en øde ø, blev det din ansigtscreme. Aldrig har min hud været bedre. <3

    23/07/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.