fbpx

Hvis du ikke bliver glad af den her, så…

For mig er orange magisk. Det er måske verdens gladeste farve. Og lige nu er klassisk læberødt udfordret af netop orange, som ellers har haft et lidt dårligt ry af at give synet af gule tænder. Men det passer ikke, har makeupartist Sine Ginsburg fortalt mig. For de fleste af os ser friskere ud med orange læber. Ikke at det er nødvendigt at gå all in på pangorange. Mindre kan gøre det og blandt mine lidt mere afdæmpede forårsfavoritter hører: Antydningen af orange med Clarins bløde Lip Balm Perfector (’coral dahlia’, 205 kr.), Shiseidos transparente læbestift (’Orangerie’, 219 kr.) og Lancômes fusion døbt Shine Lover, som er en blanding af læbepomade og læbestift (’Amuse-bouche’, 195 kr.). FOTO: Jens Peter Engedal

TROUBLE IN CYBERSPACE: Knas i morgenens udsendelse gør, at VIP-Beautyspace-pakken er tilgængelig her.

@beautyspace på INSTAGRAM

26/03/2015
Afhængig
30/03/2015
Hvad jeg ønsker mig

Kommentarer

  • @ Stinna – Så vil du få noget ud af at komme her:

    http://www.haarklinikken.dk/Webshop/H%C3%A5revent-i-Aarhus#.VRfZ6uHfxdx

    Live-tips og en håndfuld gode råd fra dem, der er nogle af landets bedste til at få hår til at vokse sundt fremt. Mener det koster ca. 200 kr. at deltage. KH Anette

    29/03/2015
  • Stinna

    Ja jeg bor i Aarhus? 🙂

    28/03/2015
  • @ Stinna, bor du tæt på Aarhus? For så er der et arrangement, hvor du vil få live tips? Stor hilsen Anette

    28/03/2015
  • Stinna

    Hej Anette,
    Jeg har længe fulgt bloggen og har derfor også læst dine indlæg mht hår og hovedbundsmassage.
    Efter nogle operationer har jeg tabt meget hår og ønsker det nu tilbage. Jeg har undersøgt hårklinikken, men dette passer ikke til mit SU-budget. Derfor vil jeg forsøge selv. Når du laver hovedbunds massage, hvad masserer du så i? Jeg tænker olie eller?
    Det her blev en lidt rodet kommentar men jeg håber du har et hår-råd 🙂

    28/03/2015
  • Lone

    Hej Anette og rigtig god Påske! Et hurtigt spørgsmål – hvilken solcreme anbefaler du? Kan forstå at dem, der bryster sig af at være creme og solcreme på en gang, ikke rigtigt holder, hvad de lover. Jeg har for jeg ved ikke hvad gang igen fået konstateret forandringer i ansigtet – ungdommens lemfældighed med solen – og er i skrap salve behandling. Synes det er svært at finde en, der gør, hvad den skal og samtidig bruge serum osv., uden ens foundation/mineralpudder derefter sidder i kager….Kh Lone

    28/03/2015
  • Vibe Kjaedegaard

    Bestemt en farve jeg vil kikke efter. Orange, here we go 🙂 LIKE

    27/03/2015
  • Helle Rick

    Orange er min favorit farve sammen med rød. De 2 farver giver mig energi. Flot billede.
    Mine tænder er desværre kke hvide. Når jeg skal købe en rød læbestift, får jeg at vide den ikke må indeholde for megen blå farve, for så syner mine tænder mere gule. Det passer måske heller ikke så? Hmmm….. 😉

    27/03/2015
  • HeLene

    Lækkert billede og push for orange… Jeg bruger faktisk for tiden en blush som er lyst orange, mat uden glimmer og giver en uventet fin glød. Fik tippet af en veninde. Den ser lysorange ud pakken med meget naturlig på lys hud.
    Kunne godt derfor tænke mig at kikke på en lipbalm-læbestift-hybride som de du viser, hvis jeg når ud og kikke idag?
    Orange neglelak, har jeg herhjemme men har aldrig brugt, sådan næsten rødt men alligevel brændt orange, fra loreal. Tror det bliver min manicure i aften når det ENDELIG ER FREDAG-AFTEN!
    Orange aften!
    Good weekend til dig og alle skønne fans!

    27/03/2015