fbpx

Hvis du er til mere end 50 shades of grey

Det kan godt være, sommeren var for kort. Men jeg er nu alligevel ret vild med efterår og alt det, der følger med af uldne sokker, gode film, hyggelys og selvfølgelig al makeuppen. Lige fra denne sæsons rødvinsbidte, dampende boudoir-læber til masser af metalliske skygger og gråt i virkelige mange afskygninger.

Hos designer Elie Saab var pandehåret rykket en etage op – måske for at give udsyn til øjenskyggen, hvor netop gråt er super hot (og jo jo, jeg ved godt, længden på det hår er, som den skal være). Og selvom efteråret måske ikke disker op med hele 50 hede valgmuligheder, så er det værd at holde øje med alt fra mørk asfaltgrå til den lyse musegrå, som var monsieur Diors signaturfarve. Den skal både på øjenlågene og på fingerspidserne, hvor du måske allerede har flirtet med Chanels Frenzy – den smukvarme brunlige lysegrå, der mest af alt ligner champignonens kulør inderst inde. 

SNUP TIPPET: Produkterne på billedet er Mineral Evolutions eye shadow nr. 21 (182 kr.),  Chanels Soft Touch Eye Shadow nr. 97 ( 225 kr.) og Elizabeth Ardens Color Duo Eye Shadow i farven misty teal (265 kr.). Og er du ikke til gråt, så gå efter guldet…og ikke nødvendigvis en all in løsning. Bare lidt i inderste øjenkrog snyder øjet større.

NB: Husker du kaviarneglene fra i torsdags? Der er kommet et lille NB ved den blogpost. Noget med en gratis kaviarmanicure, hvis du bor tæt på Sephora…

 

07/09/2012
Så mener man det altså
11/09/2012
Trendupdate: rødvinsbidte læber, creamy hud og anti-romantik

Kommentarer

  • Tina Irene Povlsen

    Lækre farver – Er i forvejen vild med det grå, men vil gerne prøve guldet af. Og du har ret Anette. Trods higen efter sol og varme, så har efteråret alligevel sin skønhed trods lavere temperaturer og ustadigt vejr… Farverne er smukke, såvel ude som i make-up’en… Hyggesokker, skønne film, levende lys og hvad der ellers følger med… Og her ikke at forglemme den dejlige selvforkælese indendøre med lækkert til body and face… 🙂

    10/09/2012
  • Susanne Jensen

    Smukke farver – vild med grå og gråblå

    10/09/2012
  • Marie Rasmussen

    Jeg er da bare så klar til at flytte adresse “bare” for at få en gratis kaviarmanicure hos Sephora 😉
    Er jeg den eneste der ikke har fået nogen “melding” fra BLOGLOVIN idag? Hm hm … mystisk ….

    10/09/2012
  • Jeg har en svaghed for de grå nuancer og det er også den farve jeg bruger mest fra min Naked Palette nr. 1, af og til bruger jeg også guld, elsker metallic på mine øjne og MAC sagen du viser er godt nok fin!

    10/09/2012
  • Kirsten V Nielsen
    10/09/2012
  • Helle Palstrøm

    Love Grey – og det passer så godt til mit Black Swan Fashion tøj 🙂

    10/09/2012
  • Åhh, dejligt – gråt er min yndlingsøjenskyggefarve. Den er altid flot. Og faktisk er gråt nok min basisfarve i garderoben, hvor de fleste andre quinder har masser af sort. Gråt kan kombineres med så mange andre farver og med rød læbestift og stiletter er det altid flot. 🙂

    10/09/2012
  • Tanya

    Gråt er smukt, men jeg synes selv man skal passe lidt på ikke at få det til at understrege de mørke linjer for meget. Jeg har ganske mørke rander under øjnene, og en grå stribe som den øverste models vil bare se ud som et spejlbillede af den 🙂
    Men gyldent og i inderste øjenkrog: det største hit! (og så kan man jo putte gråt på tøj og negle)

    10/09/2012
  • Pia Randlev Poulsen

    Gråt – det skal der investeres i denne uge og afprøves på lørdag….

    10/09/2012
  • CharlotteK

    Super fede farver – både grå og guld. Det ser godt ud!

    10/09/2012
  • Grå, sølv og sort i combi… er noget af det smukkeste.

    10/09/2012
  • Har en grå/sort palet fra Dior i skabet – den skal jeg vist lige have gravet frem 🙂

    10/09/2012
  • Dorthe

    Sikke lækre farver – og skøn artikel. Jeg får jo lyst til at forlade jobbet til fordel for shopping af grey shades, for gud hvor er de skønne. Tak for lækkert input.
    Og BTW – de der kaviarnegle…. I’m in loooove!

    10/09/2012
  • Grå er flot, tror jeg skal prøve.

    10/09/2012
  • Jo

    Grå er en klassiker og det er ikke mange øjne der ikke er klædelige i de grålige nuancer.. “Must Have” farve nummer 1 – Kh Jo

    10/09/2012
  • Elsker simpelhen gråt i alle nuancer – matcher mit hår så godt 😉 glæder mig til de fine farver.

    10/09/2012