fbpx

Hvor vilde er de lige?

Kender du det med at møde et talent? Sådan rigtigt. Af den rene, ikke-forstillede slags. Præcis den slags talent har jeg mødt hos Laura og Marie – bedre kendt som landets absolutte fletmester-par. Selv Cim Mahony omtalte dem i himmelhøje vendinger, da vi for et par uger siden talte om fletninger som en af tidens varmeste hårtendenser. Pigerne har lavet en helt særlig Beautyspace-fletning – kun forbeholdt bloggen – som du her får opskriften på. Vil du have mere, så er deres styrtsælgende bog en mulighed, ligesom jeg dagligt kigger med, når de flasher fancy flet på Instagram. Hvis du har set dem på TV, så ved du, at de er ligeså gennemsympatiske, som de er dygtige.

SNUP FLET-DIY-OPSKRIFTEN:

  • Lav to sildebensfletninger på hver side af skilningen og hiv i ydresiden på fletningerne for at få dem til at se større ud.
  • Giv resten af håret volumen ved at toupere det.
  • Saml alt håret til en rodet og stor knold, sæt fast med hårnåle.
  • Vikl fletninger rundt om knolden og sæt dem fast med hårnåle.
  • Bonustip: Ideen med frisuren er, at den skal se messy og tilfældig ud, så det gør ikke noget, hvis der stikker hår ud nogle steder, eller hvis fletningerne ikke er perfekt lavet.

Kærlig hilsen Laura & Marie, @hairandnailsinspiration

STAY TUNED for hvordan Rihanna kan ændre ens læbestiftvaner, hvordan du får huden i mere ansigtsfylde (et hængeparti), bliver obs på de 5 ting, der for alvor står i vejen for flot hud og noget om fremtidshårpleje, der kan tages i brug fra i dag. For dig der vil have hele beautymolevitten og mere til, kan du blive en ægte Beautyspacer lige HER med direkte adgang til konkurrencer, anmelderhold og skønhedsevents.

22/09/2014
Hold dem enkle
24/09/2014
3 London-fif fra catwalken til hverdagsbrug

Kommentarer

  • Helle Andersen

    Ser aldrig tv, så er ikke stødt på dem der, men BOGEN, den er så fin.

    23/09/2014
  • Dorthe

    Virkelig flot håndarbejde. Er generelt fan af fletninger, så skal da klart følge dem.

    Et godt tip, når man fx bare har hestehale, er lige at lave en 4-6 “træk” i form af starten på en sildebensfletning og så samle håret i hestehalen herefter. Dét er en kompliments-magnet. 😉

    23/09/2014
  • Øj en flot skjorte :-). Kan du ikke nok spørge hvor den er fra. Den vil jeg gerne eje. Jeg har jo ikke langt hår, men så kan jeg smykke mig med en skøn skjorte 🙂

    23/09/2014
  • De er totalt seje, de 2 tøser – der er en kæmpe ulempe! At man ikke kan flette dem på sig selv… du kan øve på mig Anette næste gang vi ordner negle.. hø hø. Vi har i hvert fald allerede investeret i bogen her i huset, og jeg fletter på livet løs – elsker det!

    23/09/2014
  • Christina Hansen

    Dygtige flette-piger! 🙂

    SÅ ER DET IDAG, DER ER 20% PÅ ALT MAKE UP – OGSÅ MAC – I MAGASIN TIL KUNDER MED GOODIE CARDS! (Kort laves hurtigt ved kassen)

    God dag 🙂

    23/09/2014
  • God morgen på bloggen din:-)

    Meget smukt flettet, naturligt snoet om og sat og passer perfekt til den smukke bluse:-)

    Og nej tror ikke lige jeg har stødt på dem i tv, men dygtige er de:-)

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    23/09/2014