fbpx

Jeg er én af dem som…

..er født med temmelig tykt hår. Hår som har tendens til at bølge helt ukontrolleret når det er fugtigt i vejret. Skulle hilse at sige, at vejret i Danmark tit er åndssvagt fugtigt. Så jeg er også en af dem som tit er hysterisk, fordi jeg allerhelst vil have glat hår. Hvad jeg ikke har brugt af penge på olier og antifrizz. Og glattejern. Oh, sweet glattejern of mine. Føles nærmest som en form for renselse når jeg står foran spejlet med mit jern i hånden og kan se hvert enkelt hårstrå glatte sig ud. Men det er faktisk slet ikke glat hår, som sådan, vi skal snakke om idag, for jeg har stadig ikke fundet et vidundermiddel der kan glatte mit hår i fugtigt vejr. Jeg kan stå nok så meget og gøre mit hår glat og pretty, men et enkelt regndryp fra himlen og mit hår kokser ud og opfører sig som den idiot det er.

Så kom, lad os istedet tale lidt om kokosolie. Ja, kokosolie. Koldpresset. Fordi..okay, kan jeg lige være ærlig? Igen. Bare et øjeblik? Det er bare fordi…jeg har i årevis været skræmmende afhængig af kokosolie. Full blown addiction, du. Og det vil bare ikke aftage. Bruger det efterhånden til alt. Til mit ansigt, mit hår, til at stege min mad i og som barbercreme. Det shit er genialt. Og billigt!! Elsker det.

Jeg bruger det som en slags hårmaske. Eller hårkur eller hvad det snart hedder altsammen. En gang om ugen propper jeg en god håndfuld kokosolie i håret (mængden kommer nok lidt an på hvor langt hår du har. Mit er langt). Reder det igennem. Lader det sidde i nogle timer. Og vasker det så ud igen. Grundigt. Det med at vaske det ud igen er vigtigt. For det skulle nødig ende som dengang jeg var lille og fandt en dåse i en af min mors skuffer. Indholdet i dåsen tænkte jeg, ville egne sig godt til at smøre i håret, så jeg var fri for at gå rundt med store dumme bølgede krøller hele tiden. Så i røg det. Og mit hår blev også virkelig glat. Og er du vimmer, hvor jeg bare syntes jeg så smart ud. Det syntes min mor dog ikke. Kan stadig huske hendes øjenbryn der sad helt oppe i panden da hun opdagede mig. Kan også stadig huske at hun grinede. Højt!! For dér stod jeg – lille, cool og selvsikker med meget fladt, meget blankt og meget tilbagestrøget hår…og fuldkommen fedtet ind i vaseline. Kokosolie gør lidt det samme ved håret. Fedter det helt til. Og det er lidt ulæx. Og man ser bare ikke særlig fix ud mens olien sidder i. Så det er mest noget jeg gør når min kæreste ikke er hjemme. Jamen, gælder det ikke om at bilde mændene ind, at vi intet gør for at være lækre? Når han så er kommet hjem igen og jeg har skyllet stadset ud, så kan jeg sidde dér med lidt blødere og lækrere hår end da han gik. Ikke glattere. Desværre. Men klart pænere og mere medgørligt.

Og som sagt, bruger jeg det også i ansigtet. Kokosolien. Et par gange om ugen. Ihvertfald. Sommetider flere gange. Efter at have renset mit ansigt, smører jeg mig bare ind og sover med det = megablødhed næste morgen. Oooooooog som sagt, er det også slut med at købe dyrt, kemikaliefyldt barberskumshalløj for mit vedkommende. Når jeg er i bad, smører jeg kokosolie ud diverse steder og så er det bare om at få gang i skraberen = megaglathed OG blødhed, da olien jo også fugter huden. To fluer med et smæk eller noget. Jamen, det er SÅ smart. Desuden siges det at kokosolie, udover at være fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, også har en antibakteriel virkning, så det er perfekt hvis du fx. har tendens til at få de der røde knopper efter barbering (og hey, igen måske også smart til jer som lider lidt af uren hud?)

16/07/2014
Det startede egentlig med…
18/07/2014
Skulle jeg prøve at holde det kort idag?

Kommentarer

  • Inge

    Tusind tak Marie:O) Det må jeg prøve. God sommer – håber at læse mere til dig:O)

    21/07/2014
  • Inge

    Jeg har super tyndt hår som også kruser sammen i en tot og vender den vej det har lyst til i fugtigt vejr:O) Har prøvet alle…eller mange…produkter, der lover mere fylde, kraftigere hår, ….men nixen – ihhhh alle de penge… nå ikke græde over spildt mælk:O) mon kokosolie hjælper? Eller er der nogen der ved hvad??

    18/07/2014
  • Birgitte Stig

    Krøller eller ej! Jeg er også en af dem med mange krøller, hvilket jeg i mit voksne liv er blevet glad for. Mit bedste tip til at tæmme dem lidt, er et produkt fra Phyto der hedder Defrisant, det er en let gel agtig masse, som fordeles i det våde hår, og derefter styles. Jeg bor i Aarhus, og kan ikke købe det her, men handler mange tuber med, når jeg rejser enten til Hamborg, eller Paris. For mig der har prøvet alt til kruset hår, er dette et produkt jeg IKKE kan leve uden. Ved det også kan købes på nettet.

    18/07/2014
  • Pia Randlev Poulsen

    Vores store datter (17 år) lider voldsomt at eksemhud og især hendes ben er hårdt ramt. For 3 måneder siden begyndte hun at smøre benene ind i kokosolie efter bad og det har gjort en kæmpe forskel i antallet af sår som opstår i forbindelse med den tørre og sarte hud. Vi tror helt klart på at den gør noget for små-betændelse. Tak for input om brug af kokosolie i både hår, ansigt og til barbering……iler ud og køber flere små glad 🙂

    17/07/2014
  • Jamen jeg stemmer i med resten af koret: Kokosolie er det bedste! Især i håret natten over. Men jeg sværger nu til at putte shampoo i tørt hår inden bruseren – ellers er det simpelthen for fedtet bagefter 🙁

    Faktisk har jeg netop i går udgivet et blogindlæg om kokosolie som deo! http://duftverket.dk/uncategorized/diy-deodorant-formindsk-din-risiko-brystkraeft/

    Men ehm.. jeg tør ikke bruge det i ansigtet, for jeg har læst at det er noget skidt (tilstoppede porer som jeg har så rigeligt af i forvejen) Men jeg har så meget lyst til at gøre det… Elsker kokosolie jo! Også i kaffen ja!

    17/07/2014
  • Ja skriv endelig hvis i finder noget mod kruset,krøllet og bølget hår…..mit hår laver de vildeste krumspring bare det hører oredet fugt.
    Supergod blog.

    17/07/2014
  • Ditte H

    Ja tak! Tip os luge hvis du finder et godt anti-krus produkt! Mit hår kruser også sygt op ved det mindste fugt i vejret, og jeg ligner Monica fra “Venner” …..

    17/07/2014
  • Tine

    Tak for tips 🙂 Jeg nyder også din humoristiske pen og stemmer for en blog til dig 😉

    17/07/2014
  • Ingelise Rasmussen

    Ved du hvad Marie … jeg har simpelthen taget konsekvensen af mit ustyrlige krushår, som jeg bedst kan lide glat, og medbringer et miniglattejern i min håndtaske, så jeg overalt, hvor jeg kommer, og bare der er et elstik, lige kan glatte de vilde hårstrå og i hvert fald pandehåret. Jeg har nemlig ikke oplevet et eneste produkt, der kan tæmme bølgerne.

    17/07/2014
  • Karen

    Jeg kunne godt give et biokemi-foredrag (efter alt for mange års universitetsstudier), men det gider jeg ikke/passer ikke på en skønhedsblog

    17/07/2014
  • Pia hvenegaard

    Genialt. Det skal da straks flytte fra køkken og til badeværelset også

    17/07/2014
  • Anne

    Vil du ikke nok please starte din egen blog? Det har indtil videre været en kæmpe fornøjelse at læse dine indlæg!!!

    17/07/2014
  • Karen

    Undskyld mig! Men ALT fedt bliver til energi i kroppen uanset type!!! Og hvis du ikke forbrænder det bliver det lagret. Sådan er det bare!!!

    17/07/2014
  • Christina Hansen

    Ren fornøjelse ♥♡♥

    17/07/2014
  • Mette Christensen

    Start med mild scrub dag tre efter voksning diverse steder på kroppen, så undgår man forhorning af huden og dermed uklædelige knopper. Siger min kosmetolog. Ved ikke om det også gælder barbering …

    17/07/2014
  • Har også prøvet vaselinetrick som barn. Min kusine smurte alt mit hår ind i det – og klippede min ene fletning af. Min mor grinede ikke…
    Kokosolie har jeg ikke prøvet – tak for tip!

    17/07/2014
  • Linda

    Åh, Marie… Du er lige fantastisk uanset hvor og hvad du skriver om. Du må aldrig, aldrig(!) holde op med at være dig.

    17/07/2014
  • Rikke

    Uh! Vil så meget prøve det, en dag jeg har lidt penge til overs. Bruger intet når jeg barberer ben, og får så nemt knopper!

    17/07/2014
  • HSBP

    TAK for tip, det kommer fluks kokos olie i mit hår! Og skal da også prøve ved barbering!

    17/07/2014
  • Sus

    Hvis du gerne vil se lidt lækker ud mens olien er i håret- kan du jo flette det og sove med olien i- det gør indiske kvinder! Mit hår er lige modsat- det vil sgu gerne være glat og rigtig gerne nedad- klask ned! Så nu bruger jeg ingen pleje overhovedet ingen og det har hjulpet gevaldigt på fylden! Gratis tip:-)

    17/07/2014
  • Sofie

    Jeg spørger måske dumt – men når kokosolien skal vaskes ud igen, er det så shampoo direkte i håret, eller skal håret være vådt først?

    17/07/2014
  • Anna-Maria

    Kokosolie er min bedste skønhedsveninde. Jeg er af den holdning, at jeg gerne vil kunne spise det, jeg putter på min krop og i mit hår, for jeg gider sgu ikke alle de der kemikaliestorme.

    Her er kokosolien jo fantastisk: kun én ingrediens, som tilmed kan spises (fx i kaffen, i kage, på brød, på pande, you name it…).

    Jeg har erfaret, at min ansigtseksem (perioral dermatit) falder lidt til ro efter en periode med kokosolie både udvortes og indvortes. Desuden har jeg haft tendens til akne, og også her kan jeg konstatere, at kokosolien gør underværker.

    En sidste ting, der er ret smart, er, at kokosolien med sine mellemlange fedtsyrekæder bliver transporteret direkte til leveren efter indtagelse, hvor det bruges som energi med det samme – og derfor ikke lagres som fedt på sidebenene! 🙂

    17/07/2014
  • Barbering siger du? Ja tak, vil gerne slippe for de irriterende knopper, der kommer når man her om sommeren barberer ben h.e.l.e. tiden 😉

    17/07/2014
  • Maria

    Må jeg prøve. Elsker kokos. Har kokoscreme og olie fra Body Shop, og har faktisk osse brugt olien til lidt af det samme: til ansigt, hænder, krop og hår. Og kan huske, at der jeg engang for maaaaange år siden havde flettet mit hår, var det kokos-et-eller-andet, jeg skulle smøre hovedbunden med engang imellem. Thumbs up for kokos altså !

    17/07/2014