Jeg fortryder

Normalt er fortryder ikke et ord, jeg flirter med. Men altså. Jeg tog mig sammen og gjorde verdens bedste ting for mig selv i går – noget, der kun tog 30 minutter, og som skal gøres oftere fra nu af. Det var sådan en haste-jeg-tror-jeg-kan-nå-alle-aftaler-dag ind imellem, at der skulle arrangeres overraskelser til at komme i beauty-kasserne her  (som sendes ud senere i dag) OG hentes en lidt vild ting til et Go’ Morgen Danmark indslag.

Men så var det, at time-out-lommen heldigvis kom. 30 minutters microzone-dermalogica-treat hos Hudplejeinstituttet i Aarhus. På den halve time tog behandleren fat om to aftalte udfordringer: skulder/nakke og rødmende kinder. Og hvor heldig kan man være. For Camilla Lyhne Ravkilde er også massør, så nakken blev ny og skuldrene faldt ned, hvor de hører hjemme (hvilket er et pænt stykke fra ørerne). Rødmen (der kan drille, når vejret skifter) blev dulmet med en havremaske samtidig med, at ansigtet blev dækket med udglattende akupressur-tryk. Og hvem faldt i søvn? Bare kort. Men nok til at gå derfra med en wow-følelse af, at de penge var givet SÅ godt ud. Bedre end Botox, siger jeg stadig.

SNUP TIPPET: Ja det bliver en link-love-dag, men det er fordi, du vil fortryde, hvis du i det mindste ikke har prøvet. At komme med på den her tur til New York – som kan vindes.

@Beautyspace på INSTAGRAM

24/09/2013
VIND!
27/09/2013
Hjemmeservice

Kommentarer

  • Jette V

    Det er først i begyndelsen af november, men jeg skal nok melde tilbage 🙂

    30/09/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Tina og Pernille – Tro på jeres held i den NYC-konkurrence.

    @ Camilla A – Hvis man har eyelash-extensions året rundt lyder anbefalingen at holde en pause i ny og næ. Jeg har ikke oplevet, det du skriver – så længe, det er udført professionelt. Du skulle gerne have fået øjenvippe-pleje med? Ellers har de det hos Lashbar i Kbh. Vichy har også netop lanceret vippepleje – det er en anden fin mulighed.

    @ Susanne Jensen – Det var UltraCalm.

    @ Sommer – Ja, den er skøn…men er jo heldigvis landsdækkende.

    @ Mandy – dermalogica-behandlingerne er også til at få huden i i Kbh. Jeg ville købe Aesop (til gode priser) med hjem fra Australien – og hold også høje med Becca og Natio. Tjek hende her ud, som er australsk beauty-besserwisser: saychic.com

    @ Sidste Pipi – Åh, du har ret. Den er god – tak for påmindelse.

    @ Sissel og Tinna – Havremasken er (som i er inde på) en klinik-maske. Desværre. Men jeg dobbelttjekker om der er andre muligheder.

    @ Jette V – Lad mig vide, hvad du synes om den.

    Stor hilsen Anette

    27/09/2013
  • Jette V

    Har bestilt tid til en times behandling i Aarhus og GLÆDER mig :)! Tror de måske kan gøre mine ellers gode hudplejerutiner endnu bedre (og måske få kvalt den sidste lille smule rosacearødme)…

    27/09/2013
  • Pernille Sparsø

    Tænk een gang i sit liv at opleve N.Y. – det ville være en drøm som gik i opfyldelse 🙂

    26/09/2013
  • Sissel

    Er Oatmeal masken ikke et af de Dermalogica produkter, der kun bruges på klinikker? Har prøvet havremasken engang for nogle år siden – skøn og virkelig med duft af havregryn 😉

    26/09/2013
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Der skal jeg også snart ind! Det vil jeg glæde mig endnu mere til nu 🙂

    26/09/2013
  • Tinna

    Wow ..den havremaske lyder interessant – hvad er prisen på den?

    26/09/2013
  • CharlotteK

    Åh, det lyder bare som noget jeg godt kunne bruge lige nu!

    26/09/2013
  • Camilla Ahlefeldt

    Jeg vil bare gerne forhindre, at mine egne knækker af eller på anden måde beskadiges af de kunstige vipper. Serummet er jo ikke velegnet til at bruge sammen med extensions. Men tak for tippet!

    26/09/2013
  • Marlene Høj

    Luksus! Og en lille morfar skal man aldrig undervurdere 🙂

    26/09/2013
  • Sidse Pipi

    Kære Camilla Ahlefeldt!
    Du kan styrke og forlænge dine EGNE vipper med et serum, selv har jeg de bedste erfaringer med M2BEAUTÈ Eyelash Activating Serum både på mig selv, men i særdeleshed på mine kunder. Det er billigere i længden og super nemt.

    Held og lykke:-)

    26/09/2013
  • Mandy Jensen

    Det lyder som en travl, men dejlig dag :)ærgerligt det ligger i Århus, når nu man sidder i Kbh.
    Anette; Mine forældre skal til Australien lige om lidt. Jeg ved godt du har travlt, men tænkte om du kunne anbefale nogle skønhedsprodukter derfra som man er nødt til at eje, som de kan lokkes til at købe med hjem? 🙂 Go dag og weekend.

    26/09/2013
  • Sommer

    Hjem til Århus åuåhh, hjem til havremasken, ÅuÅHHH! 😉

    26/09/2013
  • Det er nemlig et godt sted. Tak for påmindelsen, een skal ind og booke tid! 🙂

    26/09/2013
  • SusanneJensen

    Det lyder som en fantastisk behandling :o)hvilket produkter fra Dermalogica blev du forkælet i ? Rigtig dejlig torsdag :o)

    26/09/2013
  • Camilla Ahlefeldt

    Åh, det lyder som en god omgang selvforkælelse. Og det leder mig lidt til mit spørgsmål: jeg fik lavet eyelash extensions i forgårs, og gik derfra med en et selvtillidsboost uden mascara. Men. Hvordan behandler jeg de sarte ipper bedst muligt? Jeg er netop nlevet bekendt med, at vipperne kan hive mine egne vipper af, og jeg frygter meget, at mine egne i forvejen sparsomme hår knækker af til ukendelighed, og at bliver afhængig af lash extensions resten af livet, fordi jeg ikke selv vil have ordentlige vipper. HJÆLP, Anette!

    26/09/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Mig-tid og selvforkælelse med wow effekt er noget vi vist alle skal huske at gi’ os selv lidt oftere. 30 minutter er reelt ingen tid, men for dælen en gevinst det kan kaste af sig… Skuldre i ørehøjde er bare så energikrævende, og derfor er en lille sum til reduction og afslapning en good give your self. 🙂 Hold da op en lækker konkurrence. Et besøg i NY står højt på min ønskeliste. Noget af det jeg endnu har tilgode i livet… Ha’ en smuk dag og weekend. 🙂

    26/09/2013