Jeg hader at være beauty-bussemanden

Er også solbussemanden herhjemme, og det er ikke altid nemt…

Men.

Den sol er ikke for sjov.

For det er ikke udelukkende hudkræft eller skønhedspletter med koks i pigmenterne, den efterlader. Det er også alt det derimellem. Som min far oplevede for nylig på hænderne med sår, der ikke ville hele. I to måneder prøvede han med alt fra apoteket. Gik så til læge. Fik en henvisning til hudlægen og ventede yderligere halvanden måned. Hudlægen skrabede sårene væk og sendte materialet til undersøgelse. Efter fire uger forelå resultatet som en solskade. Ikke hudkræft, men en reel og barsk hudskade forårsaget af solen. Min far har aldrig opholdt sig i solen bortset fra som helt ung. Folk ville vel dengang ha’ troet, man var bims, hvis man smurte hænderne ind i beskyttelse.

Så altså: huden husker, og regningen kommer. One way or the other. Men det er heldigvis aldrig for sent at steppe ind i skyggen, hamstre SPF og købe en solhat.

SNUP TIPPET: Der kommer en kavalkade af sol-indlæg på bloggen. For ved du eksempelvis at SPF 15 svarer til, at ca. 6 procent af solens stråler trænger igennem til huden. Ved SPF 50 daler procentsatsen til 2. Bruger du bare halvdelen af den anbefalede mængde solcreme, falder SPF 15 ikke bare med 50 pct. men med kvadratroden (!) – og altså til ca. SPF 4.

Så pas på hinanden derude

NB: Vinderne til de her hudgodter trækkes først senere i dag.

22/04/2014
Hun gør både dig og mig pænere
23/04/2014
Carla cool

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jeanne – I den solkavalkade, der begynder på bloggen kan du tro, jeg tager det med UVA og UVB op.

    @ Janne W – Du har ret. I dag svarer det nærmest til at gå over for rødt at undlade at beskytte sig.

    @mindyourmakeup.dk – Der kommer forslag i den kommende uge på bloggen.

    Stor hilsen Anette

    24/04/2014
  • Jeanne Johanne

    Kære Anette,

    Puh, sikke en historie! Godt at der er mere viden om og fokus på solens virkning i dag. Og jeg er nu rigtig glad for, at du er, som du er 😉

    Jeg ved, at du er en travl kvinde, men hvis du ikke allerede har læst nedenstående indlæg hos Pudderdåserne, så kunne jeg rigtig godt tænke mig, at du gav din mening til kende om netop det emne.
    Altså om miljø- og allergimærkede solcremer (fx Rudolph Care) ikke har høj nok UVA-beskyttelse:
    http://pudderdaaserne.dk/2014/03/20/miljo-og-allergimaerkede-solcremer-mangler-hoj-uva-beskyttelse/

    Jeg havde egentlig tænkt mig at købe Rudolph Care Sun-linjen, men nu er jeg da helt i tvivl.

    Kh Jeanne

    24/04/2014
  • jane weiss

    Syntes jeg har erfaret at det med at smøre sig ind, uanset om det er alm creme eller solcreme, er noget som man får ind med modermælken. Måske er det bare et tilfælde, men min mand har vist aldrig været vant til det med cremer af nogen slags. Mine børnebørn syntes det er helt naturligt, at skulle smøres ind. Det er jo heldigvis også noget der er oppe i tiden nu og i dag lærere vi vores børn, at solcreme er et must.

    24/04/2014
  • @ Pernille S – Det ser heldigvis fint ud hos min far, men ja, det er den slags eksempler der af og til skal til.

    @ Marie – Jeg synes Murads til fedtet hud er fin (du finder den på murad.dk)

    @ Pernille – Ja, det er det samme. SPF er SPF.

    @ Susanne P – Nemlig. Det handler om balancen.

    @ Jette V – Ha. Vi skulle ha’ været på Himmelbjerget.

    @ Sidste Pipi – Tænk sig. Det er jeg i tvivl om. Vil så gerne se dokumentation på det, hvis du har det? 80 pct….det er sørme meget.

    @ Karoline – Jeg synes du skal købe den lille bland-selv fra Clarins. Og så forevigt begrave alle tanker om solarie (så er jeg glad, det ved du)

    @ Marie Rasmussen – Ha. Åh jeg husker også den udholdenhed. Vi må bare glæde os over at være blevet klogere.

    @ Kirsten V – Et hjerte fra mig.

    Stor hilsen Anette

    24/04/2014
  • @ Tanya – 1000 tak og det er jo et herligt tip, du der kommer med. Det er jo det, der skal til nu. Alm. bodylotion eller olie skal udskiftes med en, der indeholder SPF. Det ER jo tilladt at søbe energi og varme til dig – bare undgå forbrændingerne.

    @ Birgitte B – Godt jeg ikke er alene om den rolle.

    @ Sofie – Vi er kun lige begyndt.

    @ Rikke – Der er heldigvis masser at gøre. Jeg skriver bl.a. om det i min bog. Du kan låne den på biblioteket eller købe den på saxo.com (Slip rynkehysteriet – Flot hud uden hokuspokus).

    Stor hilsen Anette

    24/04/2014
  • @ Tina H – Jeg krydser fingre for dig og for din datter.

    @ Louise og Else-Marie Lissau – det med rækkefølge og makeup og hvordan man igen smører solcreme på lander snart på bloggen i et selvstændigt indlæg.

    @ Helle R – Det ER barskt.

    @ Tonnya – Tak for tip.

    @ Christina H – Og se her er du heldig. Det er forbrændingerne, huden husker og sender regning på.

    @ Rikke Bisgaard – Ja, og det værste var, man slet ikke syntes det var slemt det med at ligne en kogt krebs. For det betød jo, at farven havde sat sig… (uhhh, det gør ondt at skrive om).

    Stor hilsen Anett

    24/04/2014
  • @ Marina – Det var vist regnvejr i går ;o)

    @ Sissel – Lad mig høre, hvad du synes. Jeg er vild med både design og konsistens.

    @ Kira B – Herligt. Ja, jeg synes Rudolph Care til krop er fin – også Vichys solcremer holder. Mere om det snart på bloggen.

    @ Christina – Jeg tror, der menes de gammeldags sololier. Jeg kender dersværre ikke baggrunden for prisforskellen, men Rudolph er altid gode til at svare inde på FB, hvis du prøver at spørge derinde.

    Stor hilsen Anette

    24/04/2014
  • Pernille

    Hvad med almindelig ansigtscreme med SPF 15, er den lige så god som en solcreme med SPF 15?

    23/04/2014
  • suanne petersen

    Os så husk nu, på trods af alle advarsler, at nyde solen og varmen! 🙂

    23/04/2014
  • Anette, Anette, Anette

    Når man nu skal undgå solen, så meget som muligt (og som jeg lovede dig – helt undgå solarie) kan du så anbefale nogle selv-brunere på spray? Eller evt. på Creme.

    Glade kram
    //K

    23/04/2014
  • Sidse Pipi

    OG!!! ca. 80% af solens stråler trænger igennem et gråt skydække, så pas på derude.

    23/04/2014
  • Jeg bruger altid solcreme! Jeg fik nemlig en slem solskoldning på brystet for et par år siden, og min hud er aldrig blevet den samme der. Så jeg har respekt for solcreme og solen!i Så jeg bruger massere af solcreme, som jeg sørger at få renset ordentligt af ansigtet, inden jeg skal i seng. Synes nemlig at solcreme godt kan give lidt urenheder. http://mindyourmakeup.dk/husker-du-rense-solcremen-af/

    Måske er det bare fordi jeg ikke har fundet den perfekte solcreme til ansigtet- Har du nogle forslag Anette? 🙂

    23/04/2014
  • Else Marie Lissau

    Mange tak for dit indlæg Anette K.
    Solcreme er vigtig, men det kan være svært at finde ud af i hvilken rækkefølge det hele skal smøres på:
    Solcreme skal påsmøres som det første lag om morgenen. Derefter kan der anlægges make-up. Hvis man smører en dagcreme på inden solcremen, bliver huden mættet af fugten fra dagcreme, og den vil ikke kunne opsuge solcremen. Huden vil virke klistret. Det er jo begrænset hvor meget huden kan suge. Om sommeren er solcremen din fugtighedscreme.

    For de Botox interesserede: Kik på DRK i morgen aften kl. 20.30 “Lev stærkt.” Min patient Pernille får Botox behandling af mig og sociolog Emilia Van Hauen, samt psykolog Svend Brinkmann diskuterer, hvorfor det nu er nødvendigt 🙂 Spændende, jeg har ikke set udsendelsen, men optagelsen tog to timer…..

    23/04/2014
  • Jette V

    Jeg er også en af dem, der stegte i solen op gennem 80’erne, og var glad for solarium… men det har ændret sig drastisk. Forleden på Himmelbjerget i strålende solskin hvde jeg glemt min hat – og hvad gør man så, når man ikke gider sidde i bilen mens de andre får is på plænen? Jeg tog min paraply fra bilen og brugte den som parasol :). Der blev godt nok kigget noget, men blæste jeg altså på, jeg skal ikke risikere noget….

    23/04/2014
  • Du er ihvertfald en rigtig pragtfuld beauty-bussemand. 😉

    Skønt foto! 🙂

    23/04/2014
  • Marie Rasmussen

    I de unge dage var det jo ikke noget problem at tåle solen. Husker tydeligt en ferie med min bedste veninde. Vi stegte i solen hver dag på Gran Canaria, fra 10 formiddag til 18 aften. UDEN SOLCREME – UDEN SOLHAT – ABSOLUT UDEN BESKYTTELSE. Flere andre gæster kom forbi os, og roste os for vores udholdenhed … vi var stolte – og dumme 🙁
    Nu er de helt unge dage slut. Der er i den grad koks i pigmenterne, og min hud SKRIGER på hjælp hvis jeg går i haven uden faktor. Så det gør jeg ikke … aldrig mere.

    Skal også have købt mig en solhat.
    Så kan folk og fæ grine alt det de vil. Jeg runder snart 40 år – og det er ikke for sent at lære at passe bedre på sig selv.

    Glæder mig til endnu flere indlæg om sol – creme – olier m.v. 🙂
    Fantastisk og super aktuelt emne!

    23/04/2014
  • Marie

    Hej Anette!
    Har du et forslag til en god solcreme, hvis man døjer med fedtet og uren ansigtshud? Har i de sidste par år døjet med ekstrem fedtet hud, når jeg påførte en solcreme i ansigtet.
    hilsen Marie

    23/04/2014
  • Pernille Sparsø

    Godt du er striks Anette. Trist med din fars hud, men er bange for der skal sådanne skræmmeeksempler gange mange til førend folk vågner op… :-/

    23/04/2014
  • Rikke

    Åhh der dukker nogle trælse følelser op, når jeg læser dit indlæg…
    Har været rigtig meget i solen uden faktor på op gennem 70´erne – og det med med en meget lys hud! Men jeg har det endnu værre med, at jeg engang for 15 år siden i Thailand blev voldsomt forbrændt på hals og bryst, og jeg synes, at jeg nu kan se, at min hud på det område begynder at se trist, slap og skadet ud.
    Er der noget at gøre, når skaden nu ER sket? 🙁

    23/04/2014
  • Sofie

    JUHUU!!!
    Flere indlæg om sol! Hver dag, fra nu af og resten af året!!

    Sol sol gå din vej, for du er (ikke) min ven! -Eller hvordan det der rim nu er 😉

    23/04/2014
  • Birgitte B

    Tror vi er mange kvinder, der er ‘solbussemænd’. Jeg er i hvert fald her i familien. Og min mor det samme. Har fundet cremen frem for den var/er godt nok skrap den der påskesol.

    23/04/2014
  • Tanya

    Åh, hvor ser de skønne ud, din familie! Det er svært, svært, det med solen, for selv om jeg jo godt ved at den er farlig i det lange løb, så føles det så uendelig rart at blive varmet godt igennem af solens stråler at jeg igen og igen lander lige midt i den. Og ikke altid fornuftigt indsmurt, må jeg sige. Jeg ønsker også gode anbefalinger til bodylotion/håndcreme med faktor, for det nemmeste vil nok være at skifte den almindelige bodylotion ud med solcreme nu hvor vi går ind i solsæsonen.
    (Og så er du i øvrigt den sødeste og kønneste bussemand jeg kender)

    23/04/2014
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Jeg oplevede engang en ung pige, som i et debatindlæg skrev, at “det der hudkræft vist var noget opreklameret pjat”!!! Skræmmende at man ikke ved bedre i vores dage. Jeg tænker også på hvordan der blev taget sol i STOR stil, da jeg var helt ung. Jøsses, hvor er man dog blevet klogere 😉 Indimellem lignede man jo en kogt krebs inden en bytur, fordi man ligeeee skulle se lidt ekstra lækker ud 😀 På det tidspunkt var der jo nærmest solcentre i alle gader i byen. Godt at der er kommet så meget opmærksomhed på dette problem.

    23/04/2014
  • susanne schultz

    up to date på solen det kan man godt bruge 🙂 tak

    23/04/2014
  • Christina Hansen

    Bare huden var senil. Altså ikke på den kiksede koksende ældningsmåde, men derimod gerne den pletfri – tilsat lidt hukommelsestab.
    For det faktum, at din kære fars hud husker SÅ langt tilbage, det vækker da i den grad bekymring.
    For som barn i de glade 70’ere fik jeg – som så mange andre – aldrig solcreme på. Var man ved at blive rød, klippede mor bare en t-shirt af lige under armene, så de udsatte skuldre var dækkede – og så ud og bade og lege igen.
    Jeg erindrer heldigvis ikke, at jeg nogensinde har været direkte forbrændt – men som billedarkivet afslører, var mine brødre og jeg meget meget mørkebrune hver somner.
    Her er det så jeg håber på, at regningen er blevet væk i posten – for jeg nægter at betale ved kasse 1.
    Din far var virkelig uheldig og alligevel også lidt heldig. Sikke en huskekage.
    Giv din far et kram fra mig ♥♡♥

    23/04/2014
  • Tonnya

    Mht til sår der ikke vil hele af den ene eller anden grund, kan jeg anbefale. Giga Laser behandling.
    Det hjælper helt utroligt.
    Her er en af behandlerne i DK:http://www.biony.dk/giga-laser

    Og selvfølgelig skal der forebygges 🙂

    23/04/2014
  • CharlotteK

    Godt jeg har fået købt en solhat i år:-) Og skønt billede, i øvrigt!

    23/04/2014
  • Helle Rick

    Solens stråler er ikke at spøge med. Jeg er desværre opvokset i en tid hvor solcreme ikke var på tapetet. Jeg er fra naturens side mørk i huden og tåler den uden at smøre mig ind, men men men…… Jeg har en nabo der døjer med hudkræft. Han har store helt hvide/lyse plamager i ansigtet og på armene, resten af huden er rødlig. Det ser skræmmende ud og det har i den grad fået mig til at bruge solcreme. Utrolig der skal syn for sagen til at jeg reagerer. ‘Billeder’ siger mere end ord.

    23/04/2014
  • Nanna Christensen

    Jeg vil vildt gerne være med!

    23/04/2014
  • Louise

    Hvor tit skal man smøre sig med solcreme? Jeg tænker på at jeg smøre mig om morgnen og lægger makeup. Men hvad sig i løbet af dagen. Det er jo ikke til at ligge solcreme ovenpå makeup. Har du et godt råd?

    23/04/2014
  • Rigtig godt indlæg.

    Den sol er farlig og flere og flere får hudkræft.

    Husk også solbriller, da øjnene kan blive forbrændt.

    Hilsen en mor til en kræftsyg datter.
    Tina

    23/04/2014
  • christina

    jeg har luret på de bye sol ting fra Rudolph care …men hvad er forskellen på hendes sol cremer og sol olier ud over olierne er næsten dobbelt så dyre ?ps…jeg har altid hørt at olier og sol gir pigment pletter ? …..mit problem er jo min hudsygdom på kroppen hvis jeg smøre solcrem på med zink i sætter det sig i mine ar :-/ det ik så fedt at se på kram fra fyn ♥

    23/04/2014
  • Kira Bjørnestad

    Er selv en solbussemand/dame, går ikke ud uden spf 50 og har pt en med lidt farve, som også fugter (elsker når de er kloge og kombinere det hele). Men jeg går og har lidt dårlig samvittighed over min hals og bryst (øverste del), som jeg ikke altid er så flittig til at få smurt ind… Men du åbner mine øjne, hænderne er jo ude hele tiden. Har du et fif til en god body SPF?

    23/04/2014
  • Sissel

    Puha, det lyder ikke rart :-/ Har selv udstyret mig med den nye ansigtssolcreme fra Rudolph Care og glæder mig til første “prøvedag” (som ikke lige bliver her i regnen) 🙂

    23/04/2014
  • Kommer i tanke om, at vi nok burde have givet yngstemanden solcreme på i vuggestue i dag 🙁

    23/04/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.