fbpx

Jetset-tips # 2…nu med miniernes egen plads i cyperspace

032

Øko-svineproducenten Elizabeth Hurley – hende med Lauder-kontrakten, ex-Hugh Grant-kæresten og dén Versace-kjole har skam også rejse-skønheds-tips – dog i den noget fashionable afdeling:

Jeg prøver at sove, når jeg flyver – hvilket ikke altid er let i selskab med min søn. Ellers drikker jeg alt det vand, jeg orker, og gemmer mig i en stor pashmina i selskab med en god håndcreme.   

SNUP TIPPET: Selvom du måske kender et par eller tre af de her rejseråd, så tåler de forhåbentlig genopfriskning:   

  • Bevæg dig rundt i togvognen eller flykabinen mindst én gang i timen for at holde gang i blodomløbet.
  • O.k., sexede er de ikke – men støttestrømper er en uvurderlig hjælp, hvis du har tendens til hævede ben, når du skal forholde dig stille i længere tid.
  • For at undgå ubehag under take-off og landing (eller gennem tunneller med tog) er der kun ét at gøre: Tyg tyggegummi med ucharmerende overdrivelse.
  • Er du forkølet – så bed lægen om en næsespray til at lette den tryksmerte, som især forkølelse giver ved flyvning. To Panodil hjælper selvfølgelig også.
  • Er du på en længere rejse – og ønsker at undgå jetlag, så er masser af væske løsningen – vel og mærke ikke af gin&tonic-slagsen.

NB: Hvis du så med i går eller bare er virkelig vild med mini-sizes, så tjek New Yorker-sitet her, som er eksperter i at levere ministørrelser til dig, der rejser meget eller bare vil prøve miniudgaven af en mere pristung storesøster.  Det spænder lige fra Philip B, Phyto, Ole Henriksen, SpaRitual og Weleda til Dr. Hauschka. Og jo, de sender til Danmark.

tjeneste

Hvor god er du til at få fat i minierne?

07/07/2010
Jetset-tips…også for dig uden $$$
11/07/2010
Hvorfor ikke bare gi’ den max gas?

Kommentarer

  • Nipuni Julie

    Jeg bruger ikke rigtig ministørrelser, men både The Body Shop & Redken laver nogle fine nogen af slagsen 🙂

    10/07/2010
  • Joan

    Hvor køber man støttestrømper? Er de mon ikke meget varme at sidde med – eller er det bre mig der smelter i dag?

    10/07/2010
  • Lene

    Ja, de storesøstre har det med at være pristunge….!!!!! hahaha

    10/07/2010
  • Kamilla

    Sucker for mini mini! Jeps det er mig!

    10/07/2010
  • Mie

    Meget spændende læsning for mig der tre gange i år har rejst fra den ene ende af verden til den anden. Jeg må erkende, at mine tanker har ikke kredset om skønhed, men om hvordan jeg “overlever” næste jetlag ved landing i København. Heldigvis er det lykkedes mig at “overleve” alle gangene, men først skal jeg igennem adskillige pinsler……….

    10/07/2010
  • @Jette – hahaha – synes eller den kombi var så fin ;o)

    09/07/2010
  • Jette

    Jo, men det er kun hyggeligt at følge naturen undervejs. Og laaanngt mere charmerende og sundt end støttestrømper, Panodil, næsespray og smasken på tyggegummi :o).

    09/07/2010
  • Tak for gode tips og for at huske mig på at jeg skal bevæge mig under flyveturen…

    08/07/2010
  • Jeg har makeup vipes med i tasken, med mindre jeg rejser uden makeup. Så smøre jeg ansigtet ind i en fed, lækker creme, så min hud ikke tørrer ud af den tørre luft i flyveren. Mini sizes rules!

    08/07/2010
  • Jette

    Der er mange fordele ved at tage på bilferie :o)

    08/07/2010