fbpx

Kender du Marie? Hun er mystisk og magnetisk, men ikke let altså…

mariesblog

Er du gal mand. Jeg har brug for at alt det antirynke-halløj, jeg kan få til min 30+ hud. Sådan skrev Marie tilbage for længe siden, da jeg tilbød at bytte en bloggevinst forbeholdt voksen hud. Og måske er det det, der drager. Altså ikke at hun er 30+ i stedet for de 20, som jeg troede. Men at hun bare ikke er til at greje. Sjov ja, ung-uden-filter, men samtidig tænksom som havde hun levet i hundred år. Fx begyndte hun engang at korrekse dem på DR2 og andre finkulturelle steder, fordi deres udtale var forkert (var der lige et par stavekontroller i blogland, der kom på overarbejde?). Hun er sådan en, min gamle DFDS-direktør ville kalde for en tough cookie og alligevel så sjælden sart, at ‘nye steder gør hende utryg’. Sød, fordi hun tager sine læsere SÅ alvorligt. Og med et spøjst sprog, som jeg elsker. Nårh jo, så er der Ole, som engang stavede hendes navn forkert – endda uden at være ansat på DR2 – hvorefter han to minutter senere landede på hendes blog (og han har selv læst det med I-love-it-grin):

Wee, posten kom med et styks personlig hilsen fra Ole Henriksen til mig og Pæsen idag. At han så har skrevet Maria med a…nå ja – Maria/Marie, Medina/Madonna, Potato/Potato – det må jeg bare prøve at se bort fra. Nu hænger hilsnen på køleskabet, så vi hver dag kan blive mindet om at fejre livet og hinanden. Yay.

Jeg tror, Marie læser både Information og Se & Hør, men nope siger hun. Jamen hva’ gør hun så? Måske bliver vi lidt klogere her. Men kun måske:

Dine læsere kan ikke se dig i øjnene, så du kunne vel  være en spion eller noget andet der bag skærmen?

Marie: Det kunne jeg sagtens, ja. Gør det dig bange? Opstemt? Jeg ved ikke, hvorfor der er visse ting, jeg gerne vil holde for mig selv. Måske fordi jeg af natur er paranoid. Måske fordi jeg har et storhedsvanvid, der er fuldstændig latterligt. Måske fordi jeg synes det er nemmere at skrive personlige ting hvis jeg er lidt anonyma. Måske mest bare fordi jeg synes det er underordnet hvor jeg arbejder eller hvad min præcise adresse er. Hvis folk læser min blog, ved de nogenlunde hvad jeg arbejder med og hvilken uddannelse jeg har taget. De har set billeder af mit kvarter og min lejlighed. De har været med på mine rejser. De har set glimt af både mig og min kæreste. Jeg synes jeg deler nok – i hvert fald nok til at mine læsere bliver ved at læse min blog og nok til evt. at gøre dem nysgerrige efter mere.

Du har blogget siden 2005. Hvad er det, der er så godt ved blogging?

Marie: For mig personligt, er det dét med at komme af med alle mine tanker. Jeg tror faktisk at jeg ved hjælp af mine bloggerier (og selvhjælpsbøger og en tålmodig-men spark-i-røven-kæreste) kom over min angst for at flyve. Jeg nægtede at sætte mig op i et fly i 4 år og blev mere og mere hæmmet. Den dag jeg kom hjem fra en bilrejse til Polen var bunden nået. POLEN, mand!! Ved grød det værste land jeg nogensinde har besøgt. Om ikke andet, jeg synes jeg fik gennemarbejdet alt det jeg var bange for ved at flyve – på skrift – og fik samtidig en masse kommentarer på det. Både fra dem som også var bange og fra dem som kom med gode råd. Dét har været én af de gode ting ved blogging – men derudover har jeg bare altid ultravigtige ting jeg lige skal sige, som jeg synes fremmede også lige skal vide. Som fx. at Ben Affleck er rockerlæxo med sit fuldskæg. Eller at jeg har været hos tandlægen. Eller hvor meget jeg savner New York meget mere end alle andre i hele verden gør.

Hvor meget tid bruger du på at læse andre blogs?

Marie: Det er meget forskelligt. Der er dage hvor jeg kun læser de allervigtigste (læser din hver dag, Anette!!!!). Og der er stille dage (på arbejdet, schysch!!) hvor jeg læser alle de blogs jeg abonnerer på. Hvis de alle har skrevet, så kan jeg bruge TIMER. Men fordi der er så mange gode bloggere, er det jo en fornøjelse at pløje sig igennem alle deres ord og billeder.

Hvad skal en blog kunne, for at du gider læse med?

Marie: Den skal først og fremmest kunne more mig. Hvis den mangler humor eller selvironi læser jeg den ikke. Punktum. Ikke at det skal være komik og klovnerier det hele – det vigtigste er måske nok at jeg skal kunne mærke personen bag skærmen. Der skal være noget ærlighed. Måske lidt vrede? Gerne nogle neuroser i hvert fald (nåhm…det er sådan noget jeg kan genkende jo). Og så skal den helst ikke kun handle om børn. Andres børn keder mig mere end alle de modeblogs der findes derude uden sans for personlig stil.

SNUP TIPPET: Du finder ikke alt, men en anelse mere om damen med et klik her.

Tak for lån af tegning…lad mig vide, hvis jeg skal fjerne.

17/05/2011
MAC me up
19/05/2011
Måske verdens bedste concealer plus en surprise i slip-let-afdelingen

Kommentarer

  • Ih et fedt miniinterview, Anette!tak for god underholdning!
    Jeg har læst Maries skønne blog i nogle måneder nu, og er helt vild med hendes måde at skrive på.

    18/05/2011
  • Ja jeg “kender” godt Marie, og jeg ELSKER hende! 🙂
    Har fulgt hendes blog i årevis og er afhængig af hendes ord…

    18/05/2011
  • Se, ironien er jo så, at ja, jeg kender Marie, altså ikke kender kender, men kender nok til at læse hendes blog ret ofte, men dig kendte jeg jo sådan set ikke. Så i forsøget på at gøre Marie super kendt, så er du jo selv blevet det, i mine øjne. Smart.

    18/05/2011
  • birgitte linstow

    Har ikke tidligere hørt om Marie, men det kommer jeg til nu, kan jeg love. Igen et meget spændende menneske….

    18/05/2011
  • Pernille Bølkov

    Hey you.
    Har aldrig mødt Marie før nu, hun lyder til at være en super skøn kvinde. Jeg har meldt mig, under hendes faner 🙂 glæder mig til at blogge med hende. 🙂

    18/05/2011
  • Pia

    den kære Marie – ikke “lære” sgu da!

    18/05/2011
  • Pia

    Hvor har hun bare ret den lære Marie – den der selvirini er GULD værd ellers bliver bloglæsning SÅ edelig. Hvis man aner at det bare er selv-iscenesættelse eller bedrevidende mødrepladder/se mit unika af et barn – står jeg også af! Men Marie har en skøn skøn tone!

    18/05/2011
  • Joan

    Love that girl…..

    18/05/2011
  • Lene

    Åh tak fordi du lige minder mig om hende. Hvordan kunne jeg glemme hende? Skal seriøst til at følge hende.

    18/05/2011
  • Birgitte

    Så er hun da fluks føjet til mine favoritter – der sammen med din og blogsbjerg…..

    18/05/2011
  • Marie er ganske vidunderlig! Tak for at du tar hende op! Og vi glæder os allesammen på Maries vegne – for hun er nemlig sejere end sej!

    18/05/2011
  • Jeannie

    Så lander Marie i min mail fremover 🙂 Glæder mig allerede. Det tegner til at blive en GOD barsel! 🙂

    18/05/2011
  • Dejligt indlæg 😀 Marie er altså også en af mine yndlings bloggere 🙂 Man kan næsten altid regne med et smil på læben hvis man har været forbi hende 😀

    18/05/2011