Kinamanden

I sommerferien mødte jeg en slags fransk kineser, som gjorde indtryk. Cedric Teysseire er spachef på det lillebitte øko-hotel La Clarière, hvor han smitter med sin begejstring for kinesisk medicin. Under en omgang massage så intens med nap, karategreb og ælteri at den næppe passer på en velværemenu, lød det:

  1. Kinesisk medicin er ikke mirakuløs. Men den gør en positiv forskel. Vi ser bl.a. mad som medicin.
  2. Din overkrop er on fire, for alt rødmer, når jeg tager fat (ja, det tror pokker). Det betyder, du har en overvægt af yang. Sørg for at få mere yin-mad, som blandt andet tæller æble og agurk.
  3. Vejen til sund- og skønhed går via fordøjelsen. Og god søvn. Jeg tror, du har problemer med det sidste. Så igen: fyld på med mere yin og skru ned for yang-nydelser som kaffe og chokolade. Og husk masser af varme fodbade.
  4. Det her er kroppens vigtigste punkt (se foto). Slå hårdt på det 100 gange om dagen  for maksimal ligevægt – på begge ben.

Jamen hvad kan jeg sige?

SNUP TIPPET: Uden at være indviet tror jeg på en sund blanding af øst og vest, og det gjorde Teysseire vist også. Men uden at vide noget som helst, ramte han plet med søvnen. Så jeg hørte efter.  Agurker og æbler hjælper dog ikke. De varme fodbade har jeg stadig til gode og det samme med de 100 slag.

Dine yin-yang erfaringer?

03/08/2012
Vind!
07/08/2012
Modeugens backstage-kig i de kloges gemmer # 1

Kommentarer

  • Mange tak for jeres kommentarer.

    @ Mie – åh det lyder godt, men jeg vil ikke opgive min kaffe, som for mig er hverdagsluksus. Men skære ned vil jeg øve mig på…

    @ Anja T – jeg er SÅ enig i det med det opbyggende og nedbrydende. Dét vi tanker op med kan ikke have andet end stor betydning – også for huden!

    @ Anne U – en udfordring jeg kender!

    @ Lisa – uanset hvad han mente, så er dit bud lækkert. Og skal prøves.

    @ Kiss Jacob – I det nordlige Alsace ved Petite Prince, som er næsten turistfrit område 😉

    @ Loulou – Berlin og hamam lyder som en god yin-cocktail.

    Mange hilsner Anette

    07/08/2012
  • Nøj det lyder godt, han er hermed noteret til rejsebogen!
    Det tyrkiske Hamam bad i Berlin er et dejligt sted og en af deres massører er virkelig god!

    07/08/2012
  • Kiss Jacob

    100 slag… den er jeg med på. Skal da prøves. Hvor ligger det lille Hotel ??

    06/08/2012
  • Jeg har ellers en frisk agurkemaske med spirulina klar her som man selv kan lave og nyde (måske var det det han mente med agurker?)
    http://www.lisaliseblog.com/2012/08/fresh-cucumber-and-spirulina-mask.html

    🙂

    06/08/2012
  • Lene

    Kommer gerne og giver dig 100 slag og kys i øret:-P

    06/08/2012
  • Anne Utoft

    Egenomsorg og stillestunder/meditation/fri dans med dig selv – min udfordring er blot at yang mig giver mig luft nok ..og kærlig accept til disse stunder…:-)

    06/08/2012
  • Anja T

    I den kinesiske medicin siger man også, at “hvad der end var faderen til en sygdom, så var moderen en dårlig fordøjelse”. Så fordøjelsen er ikke noget helt skidt sted at starte, hvis man døjer med et eller andet helbredsmæssigt eller vil optimere på noget ditto.

    Mine erfaringer (som kostvejleder og zoneterapeut gennem mange år) viser mig, at vores mad ER medicin eller gift og at intet, som i i-n-t-e-t vi indtager, går gennem kroppen ubemærket. Din mad er enten opbyggende eller nedbrydende for kroppen. Punktum. Så kodeordet her må være BALANCE, for der skal altså være plads til en flødebolle en gang i mellem!

    06/08/2012
  • Mie

    Jeg tror yin/yang manden har fat i noget af det rigtige, når han taler om, at kaffedrikning kan have forbindelse til dårlig søvn.
    I hvert tilfælde er det også min erfaring. Jeg har stort set fået min gode søvn tilbage efter at jeg ikke længere drikker kaffe. Det er dældulme dejligt for den gode søvn er med til at give mig en god dag………..

    06/08/2012
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Ib – tak, Epson er på indkøbslisten.
    @ Helle – der er nogle søvnplastre på vej til mig. Stay tuned…de skulle virke, og jeg vender fluks tilbage.
    @ Anette J – det er bestemt ikke tabu. Når jeg hører fra folk, der har problemer med fordøjelsen, så er det jo virkelig noget der ‘fylder’ (undskyld), så jeg er slet ikke i tvivl om, at fordøjelsen er en del af nøglen. Jeg er stor fan af bl.a. Dr. Perricone og Dr. Murad, som jo også mener, at rigtig meget går mavens vej.

    Mange hilsner Anette

    06/08/2012
  • ib

    Dejligt – at du deler…
    Prøv at komme to spsk Epson salt i dine fodbade til natten!!!
    AMAZING!

    Ib
    http://www.ibbyheart.com/beauty

    06/08/2012
  • Helle

    Jeg kan ikke sove mere end 5 timer i døgnet. Synes snart jeg har prøvet alt, men lige lidt hjælper det. Nu vil jeg prøve med de varme fodbade samt agurger og æbler

    06/08/2012
  • Anette J

    Jeg har ingen yin-yang erfaringer, men jeg hæfter mig ved, at han nævner, at fordøjelsen er central for velvære.

    Tror – og har erfaring med – at den er helt afgørende for mit immunforsvar, min hud og mange andre vigtige ting.

    Måske er det lidt tabu at tale/skrive om, men jeg synes, at det er helt afgørende for ens velvære.

    06/08/2012