fbpx

Klog kone af sin tid

Jeg er vild med damen på billedet; Sarah Brown, hudentusiast og kvinde bag Pai skincare. Min begejstring skyldes to ting: 1) Hun taler ikke om anti-rynke og anti-age, men om age confidence. En britisk undersøgelse viser i øvrigt, at kvinder nærmer sig harmestadiet i forhold til for hårdt pumpede antiage-kampagner og ’evig ung’-løftet 2) Pai produkterne er fine, gennemtænkte og prisrimelige. Jeg er fan.

For nylig under en Londonrejse mødte jeg hastigt en højgravid Sarah Brown. Det er ingen hemmelighed, at hun udviklede Pai som værn mod den sarte, rødmende og hidsige hud, der i årevis var hendes hverdag – og som lægerne behandlede med medicin og petrolatumbaserede salver. Hvis du også har hud med lav lunte, lyder hendes anbefalinger sådan her:  1) undgå hudpleje med alkohol og sæbe/kradse vaskeaktiver som SLS og SLES 2) gå efter pH-balancerende hudpleje, altså cirka 5,5. Spørg ind til pH-værdien, når du køber 3) undgå hvidt sukker (ikke i hudplejen jo, men i maden) som giver inflammationsballade 4) Nyd omega 3-rig hemp oil i maden – på dansk hamp olie, som er kendt for at dæmpe rødme og irritation (Pukka har en fin en).

SNUP TIPPET: Sarah Brown blogger om sin passion for hud her. Pai finder du her, og de lovede skønheds-påskeæg bliver trukket fra nyhedslisten her i morgen tidlig. I morgen er også dagen, hvor det hemmelige skønhedsmineral kommer på banen.

NB: Nogen serverer sushi-lagkage i dag!

25/03/2013
Hot
27/03/2013
Hemmeligt skønheds-mineral

Kommentarer

  • Hej Anette. Ja jeg tænker på hudpleje med spf i. Nogle anbefalinger?
    Knus

    27/03/2013
  • Ann-Marie

    Må da prøve Pai næste gang jeg kommer forbi Magasin :O)

    27/03/2013
  • LineSally

    Må prøve Pai….har for første gang smagt hampeolie,Urtekram har en ude nu, i Netto.

    27/03/2013
  • Lise/walkinrunout

    Den del med at undlade sukker lyder en hel del lettere end det er… peew… og hamonerer ikke rigtig med det påskeæg jeg så gerne vil vinde 🙂
    God påske!

    27/03/2013
  • Anne Mette K

    Skønhedsanmelder, sådan vil jeg tænke på på dig. For mig har du med din blog åbnet for muligheder, som jeg lidt havde små-opgivet, fordi min hud reagerede negativt, når jeg forsøgte et nyt produkt. Jeg har vidst at (nogle) æteriske olier var en del af problemet, men nu jeg fået en bredere forståelse, hvad det er jeg kigge efter ingredienslisten.
    Nu vil jeg så bare gerne prøve det hele 🙂 Men bag alle ordene, ligger et stort tak, fordi du og din blog har gjort en forskel for mig – uanset at jeg at jeg vil det hele 🙂

    27/03/2013
  • Cecilia

    Selv tak Anette!

    Nej, jeg spiser frugt hver dag. Men ingen hvid sukker, andet end et par gange om året. Og heller ikke andre hurtigt optagelige kulhydrater. Jeg tyer til de undersøgelser, der viser, at sukker ødelægger og gør huden slap. Ligesom Ole Henriksen siger. 🙂

    26/03/2013
  • susanne Bruun

    Gode tips…Jeg har lusket en prøve af pai hybenkerne olie fra den lokale green skin butik ¨- skønt produkt og jeg skal hen at købe en meget hurtigt..
    Håber at vi hører noget mere om solprodukter…

    26/03/2013
  • Kira Bjørnestad

    Jeg er også PAI-FAN!!!!! Det der hybenkerne olie, er som sendt fra himmelen, til min hud!!!

    Så på et tidspunkt på instagram at der var tale om en ny generation BB creame?! Hvornår løftes sløret for den her på bloggen?

    26/03/2013
  • @ LisaLise – ligesom dig!

    @ Sanne og Hanne – Pøj pøj.

    @ Cecilia – tak for dit indspark. Er du konsekvent også med frugtsukker eller hvordan?

    @ Anne Mette K – jeg forstår til fulde, hvad du siger. Men du må se mig som en filmanmelder…fordi man ser en god film forventer man jo at der fortsat kommer gode film. Jeg omtaler de produkter, som jeg synes gør det særlig fint – eller som har noget vedkommende på hjerte. Helt fulgt af generelle tips, der ikke kræver køb.

    @ Sommer – jeg skal i Netto. Tak.

    @ Lis og Rie – tak og i lige måde.

    @ Laura R – Jeg er jo helt tosset med Organic Pharmacys solcreme, men du tænker måske mere hudpleje med fx SPF 15?

    Stor hilsen Anette

    26/03/2013
  • Hej Annette.
    Det lyder meget godt med Pai. Lyder også som om at det er ok at bruge som gravid. Men kan det egentlig lade sig gøre at finde en creme til sart hud, som også indeholder solfaktor?
    Kh Laura

    26/03/2013
  • Anette J

    Jeg hepper også på hampolie. Den smager helt fint i en smoothie – lidt frisk ingefær kan evt. smagen af olie.

    26/03/2013
  • Rie

    Tak for tippet om hampefrøolie!. Og Pai kender jeg ikke – ups… god påske

    26/03/2013
  • Sommer

    Min lokale Netto har netop Urtekrams hampefrøolie på tilbud i disse dage – en hel liter for kr.70 – rent røverkøb, måske de andre afdelinger også er med?

    Den smage ganske rigtigt aledeles lækkert på salater og diverse kolde blandinger, hvis man ikke lige er typen der kan lide den slags i grød, eller får sig svunget op i morgensmoothieproduktion.

    26/03/2013
  • Anne Mette K

    Det lyder som der er gode tanker og sund fornuft bag Pai. Men så igen, jeg bli’ r ind i mellem næsten lidt forvirret, for det er der jo bag alt, hvad du skriver om. Der virkelig positivt ment, det håber jeg du ved, blot mig der er voldsomt ubeslutsom….. God påske 🙂

    26/03/2013
  • Lis Kragh

    God påske

    26/03/2013
  • Cecilia

    Jeg har altid levet uden kemi i mine produkter, og har også gode hud-gener med i madpakken. Men da jeg fravalgte sukker for fem år siden, blev min hud virkelig fantastisk. Og selvom jeg er snart 37, så har den aldrig været smukkere end nu. Så dejligt at få det vigtige punkt på tavlen fra Pai. Som i min optik vil være anbefaling nummer 1. 🙂

    26/03/2013
  • Hanne

    lyder spændende med påskeæg – dejligt med info om nye hudvenlige produkter

    26/03/2013
  • Åhh, hvor jeg krydser fingre for et skønhedspåskeæg. Rigtig go’ påske til dig smukke. 🙂

    26/03/2013
  • Hun har et godt koncept med age confidence. 🙂

    26/03/2013
  • @ Frederikke – vil du dele dine favoritter på produktniveau?

    @ Mette G – glad for en madklog på bloggen.

    Stor hilsen Anette

    26/03/2013
  • Mette Guldberg

    Er så spændt på det hemmelige skønhedsmineral:-) Nyd sushilagkagen. Den ser rigtig lækker ud – og skøn idé som jeg aldrig er stødt på selvom jeg ellers er rimelig update på mad:-)

    26/03/2013
  • Frederikke

    Pai er fantastisk. Blide produkter til sart hud. Thumbs up herfra 🙂

    26/03/2013