fbpx

Kom nu, Bobbi. Lidt mere #nofilter, tak

Jeg elsker LA. Så meget, at jeg hvert år overvejer, om dog ikke en 50/50 løsning snart må være mulig. Mellem her og der. Der må være nogen i de West Hollywoodske bakker, som af og til trænger til en housesitter. Nåmen måske husker du Old Hollywood-tendensen her fra bloggen? Den verdenskendte shoppinggade Rodeo Drive lider nemlig. Det samme gør Beverly Hills, som synes at have tabt pusten. De hippe er mere til ’old Hollywood’ stemningen, som findes i de kringlede bakker og langs Mulholland Drive, hvor gemmestederne er mange og vejene smalle og snørklede. Perfekte til hankypanky. Og Marilyn Monroe er fortsat det Hollywoodske evighedsikon, som alle lige fra  Rihanna til Rachel McAdams låner fra. Nu kalder makeuppens Bobbi Brown sin julekollektion, som er ude om et par uger, for Old Hollywood. Som makeupartist har hun både virkelig brugbare produkter og fine holdninger.

Så.

Ville nogen dog bare snart prikke hende på skuldrene og tilbyde lidt af den skønhedsmedicin, hun lader os andre få i bøger og interviews. For den harmonerer så dårligt med, at underskønne Katie Holmes bliver makeuppet og Photoshoppet til upersonlig ukendelighed.

SNUP TIPPET: Det ændrer ikke på, at jeg skal have øjnene i den palette, som indeholder de fineste matte nuancer. Er vild med mat på øjnene. Selvfølgelig er der også glitter, for vi er på vej ind i storsæsonen for glitz & glam. Det skal du i øvrigt se mere til lige om lidt fra en ret cool dansker.

NB: Der er Origins-konkurrence på Instagram @Beautyspace

24/10/2013
Derfor styrer Laura
28/10/2013
Presset op i skammekrogen

Kommentarer

  • Ditte H

    Aj, hvor mærkeligt!?!?? Ser lige at hele mit spørgsmål overhovedet ikke er kommet med??
    Nå, men hvad vil du sige er bedst til en tør-og-på-vej-mod-de-40-år, Dermalogica eller Murad?? Kan du mon sige for og imod?
    Håber du kan hjælpe, for jeg er såå meget i tvivl

    27/10/2013
  • Ditte H

    Hej Anette
    Kan du mon give et godt råd – jeg er såå meget i tvivl om, hvilken hudplejeserie jeg skal gå i gang med!?? Har prøvet dem begge før, men har måskee nået en alder nu, hvor produkterne gerne må være sindssyg effektive!!

    27/10/2013
  • Jette V

    Har lige været i London, og havde et Boots beautymagasin med hjem – deres forsidemodeller er også (siger de selv) uretoucherede. Den trend kan jeg godt li’ 🙂

    Har i øvrigt lige været på strejftog i både Sallings og Magasins beautyafdelinger (i Aarhus), og kan rapportere at begge stormagasiner har udvidet udvalget ganske gevaldigt – Salling har f.eks. fået både MAC og Bobbi Brown inden for de senest uger 🙂

    26/10/2013
  • @ Salli – Vi VIL nemlig gerne kunne genkende hende. Bobbi Browns PR-kontor har netop skrevet, at de giver opfordringen på bloggen her videre (we hope it’s true).

    @ Linda – Magasin…

    @ Onkel Anne – Bobbi Brown har nemlig nogle af verdens bedste concealere, og jeg tror det var dem, du fik øje på ?

    @ C – Ja, det hele begyndte for halvandet år siden med ‘Flawless’ trenden, der går ud på at turde vise mere sandhed og flere uperfektheder. Nu kommer der så småt også reklamer, hvor der står ‘uretoucheret’, så ja, det går den rigtige vej.

    @ Tanya – Udtryksløst og uden den power og charme, jeg jo ellers synes, hun udstråler.

    Stor hilsen Anette

    26/10/2013
  • Tanya

    Jamen, hvad har de dog gjort ved hende? Hvis der er nogen der kan have glimt i øjet og skævt smil, så er det da Katie Holmes. Men her er hendes ansigt helt dødt! Hvor er det meningsløst som reklamesøjle for Bobbi B. Paletten, derimod, ser gudesmuk ud. Der får man faktisk lidt til at glamme sig lidt op.

    25/10/2013
  • C

    Hehe – den ene vil gerne ligne Marilyn, og den anden vil gerne ligne Katie.. jeg vil egentlig helst “bare” ligne mig selv – til gengæld gerne i en mega photoshopped udgave, forstås! 😉 Ej, seriøst – al det photoshopperi holder ikke en meter, og den generelle tendens er da heldigvis også, at kendisserne (i en art protest) er på vej væk fra det. Og akkurat som Salli kan jeg kun undre mig over, at man betaler for et kendt ansigt, når man alligevel retoucherer vedkommende til ukendelighed? Me no understand! :-/

    25/10/2013
  • Hej søde du
    Jeg er så taknemmelig for at jeg lærte Bobbi at kende igennem dig 😉

    25/10/2013
  • Linda Juul Petersen

    Smukke farver på paletten – hvor får man fat i den?

    25/10/2013
  • Salli

    Gud jeg havde slet ikke set at det var Katie – hvor mon de gider bruge mange penge på et kendt ansigt man ikke genkender ?

    25/10/2013
  • @ Lovisen – Picture perfect ender faktisk i mindre tillidsvækkende. Husker du ‘flawsome’-tendensen?

    @ Marie R – Nemlig! Man kan ikke se, det er hende, og det er generelt på alt materialet. Og jeg går ud fra, at BB har betalt en pæn portion penge for Katie Holmes.

    @ Louise T – Du skal ikke undskylde. Jeg vil nu helst ligne Katie H. Ubehandlet.

    Stor hilsen Anette

    25/10/2013
  • @ Sanne – Marilyn er til ære for dig. Du er jo eksperten her.

    Stor hilsen Anette

    25/10/2013
  • Mads

    Kære Anette,

    Jeg har lige et spørgsmål ang. dit ca. 1,5 år gamle indlæg kaldet ‘Vinder-chancer og mere om A-vitamin og receptfætteren’, der findes her: https://beautyspace.dk/?p=9573

    I indlægget skriver du “(…)Og vil du have huden i en anden prisvenlig A-vitamin favorit, som Lotte B gjorde opmærksom på forleden, så sker det bedst her.”

    – Men linket til Lotte B’s tip, fungerer desværre ikke længere – så mit spørgsmål er egentlig bare, om du kan huske, hvad det var for en ‘favorit’ Lotte B havde nævnt? 🙂

    På forhånd tak – og tak for en rigtig sej blog!

    K.h.
    Mads

    25/10/2013
  • Britta

    Det ser lækkert ud 🙂

    25/10/2013
  • Louise T.

    Undskyld, men jeg vil altså hellere ligne Marilyn end Katie 😉

    25/10/2013
  • Marie Rasmussen

    Jeg ku ikke se det var Katie på billedet. Upz. Godt det ikke var “gæt en kendt” konkurrence.
    Super lækre farver på paletten. Synes godt om 🙂

    25/10/2013
  • lovisen

    Åh hvor er paletten dog fin, den kommer på ønskelisten.
    Er helt enig med billedet, det bliver så kedeligt at kigge på når alt bliver for “perfekt”, lad dog noget liv og personlighed skinne igennem. Vi behøver ikke glansbilleder..
    God weekend 🙂

    25/10/2013
  • Åh, Marilyn. 🙂 Jeg ville ønske at brunt og guld klædte mig for den palette er da vidunderlig. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    25/10/2013