fbpx

Lad Brad Pitt ta’ slæbet

Når Brad Pitt ikke hælder kropsrens på flaske for Kiehl's sælger han bæreposer i Magasin

Når Brad Pitt ikke hælder kropsrens på flaske for Kiehl's sælger han bæreposer i Magasin

Sidste år var det grund nok for mange til at vaske sig ekstra godt, da Brad Pitts navn stod bøjet i neongrønt tværs over en Kiehl’s-flaske med blødgørende rens til kroppen. Skuespilleren lagde dengang ikke navn til i traditionel forstand, men hældte i stedet (uden beregning i øvrigt) sin goodwill på flaske i pagt med miljøet og lod Kiehl’s stå for salget, hvor overskuddet gik til Pitts globale miljø-projekt ”Make it right”. I år – i samme anledning, men bare i Danmark – står stjernen bag klima-bæreposer med skriften Make it right in Copenhagen. Prisen er 100 kr., og du skal i Magasin for at få fat i en af de i alt 1572 poser – et tal, der er lig det antal dage fra den 29. august 2005, da orkanen Katrina ramte New Orleans, til den 17. december 2009 hvor de tunge forhandlinger ved COP15 indledes.

SNUP TIPPET: Måske kommer Brad Pitt ikke til Danmark (selvom rygtet siger noget andet), men han kommer i hvert fald i Magasin, hvorfra i øvrigt stil-guruen Uffe Buchard er set sikre sig en Pitt-pose, som han – altså Buchard – bruger til sin computer.

14/12/2009
Trænger du til genopladning?
16/12/2009
Mere Latte, tak

Kommentarer

  • Hej Anette – tænk det kan godt være! Tror dog stadig at duften kan fås, men så i butikken i Berlin…

    16/12/2009
  • ‘Brad´s’ serie omfatter også en bodylotion og en Rain Forest-duft – lækkerhed på flaske!

    15/12/2009
  • Charlotte B

    Brad har klart MIN goodwill – any time 🙂

    15/12/2009
  • Britt

    Orv lyder spændende, gid jeg havde planlagt at skulle derind.

    15/12/2009