Lak-lækker, vovet eller bare freaking flot?
Følelsen af at være tjekket helt ud til fingerspidserne skal ikke undervurderes. Jeg ved det fra dengang, jeg lod klør fem komme under behandling hos en über-prof negleteknikker, som endda vistnok havde fundet DM i cool neglekunst. Jeg fik ikke lange, spidse negle – bare nogle lækre, franske af slagsen med lidt længde (meget lidt længde). De var så flotte, at jeg begyndte at gestikulere lidt for livligt og ofte helt umotiveret. Skidt med at det var umuligt at samle mønter op fra gulvet, og at tasterne på computeren føltes underlige. ALLIGEVEL blev det en kort affære, fordi vedligeholdelsen tog halvanden time hver 4.-5. uge og kostede en net sum penge. Men flot, det var det altså.
Hurra for at der derfor netop nu er mange andre lækre muligheder – lige fra bolsjefarvede pop-art-nuancer på flaske til knitrende mælkehvide negle (også på flaske) – og meget mere som jeg håber, du har lyst til at dykke ned i lige her: Neglenes catwalk
SNUP TENDENSEN: Som et levende visitkort har negle (sammen med velplejede hænder) ry for at give selvtilliden et kick i en grad, så det er muligt at slippe af sted med det meste, når bare de to elementer er i orden. Negleekspertens tips i ovennævnte artikel er lige til at copy-paste.

Boblegummi-pink, lemon-gul eller saftig orange? Sugar Buzz-tendensen raser...hold øje med Inglot som er klimavenlige lakker med en forkærlighed for genbrugsmateriale + et løfte om at dine negle bedre kan ånde under lakken. FOTO: CND, MAC og INGLOT
Vidste du i øvrigt, at:
• Fingernegle gror dobbelt så hurtigt som tånegle.
• Mænds negle gror hurtigere end kvinders
• Neglen gror hurtigere under graviditet
• Hvis du er højrehåndet, gror neglen hurtigere på højre hånd
• Jo længere fingeren er, jo hurtigere gror neglen.
• Neglene gror hurtigere i varme
• Neglene gror 20 % hurtigere, når kroppen eksempelvis bekæmper influenza
• Når du har passeret de 20 år, gror neglen langsommere
• Ekstrem diæt nedsætter voksehastigheden
• Negle gror i gennemsnit 0,1 mm pr. dag
Hvordan ser dine drømme-negle ud?
anette
@Lotte – Enig…vi mangler klart nogle flere neglebarer á la dem vi ser i udlandet. ‘Care for Style’ neglebaren i Vejle er et godt bud, men jo lidt langt væk fra dig. Maria Tang i Lyngby lancerede en neglebar sidste år, som måske er værd at tjekke ud. Derudover vil jeg anbefale Klinik Vogue, som både ligger i Rødovre og Chalottenlund…
@Susanne…pinlige veninder skal man bare knuselske ;o) Farven fra Chanel hedder TENDRESSE (hvis du klikker på artiklen, kan du se den)
kh
anette
susanne schultz
Annette Ps hvad hedder den hele ny hudfarvet nr. ? fra chanel “
hilsen susanne
susanne schultz
Jeg ville jo ønske at jeg havde negle som dem der har falske på. men det har man jo desværre ikke.
Har faktisk prøvet det en gang. Men dem fik jeg hurtigt af da en veninde spurgte meget højt på en restaurant om de var falske. Det var så pinligt at jeg måtte svarer endnu højere. Vil du også hører om mine bryster er falske 🙂 thi hi så ved jeg godt hvem der blev mest pinlig .
hilsen susanne
Lotte
De er korte og ret meget lig dem, som du har billeder af. Og jeg elsker at farver fra hele regnbue er tilladt her til forår/sommer.
Og så savner jeg nogle “nail bars” i Danmark. Der er bare ikke lige sådan nogle steder, hvor man lige kan kigge ind og få lavet en omgang lak lækker…og til fair penge…
Anette Kristine Poulsen
@Lene – firsernegle lyder nu slet ikke så tosset ;o)
@Charlotte – enig. Min egen favorit fra Chanels forårslakker er den helt lyse, hudfarvede …
@Mikkel – den guldnegl ville jeg gerne have set. Hvor længe fik du til at holde?
kh
A
Nipuni Julie
Neglene er som smykker -de er med til at fuldende ens look ;o)
Gitte Salling
Hej A
Ved ikke om det er her man kan tilmelde sig den 22. marts, men jeg kan godt den dag!! 🙂
Kh Gitte
Lene
Er sgu stadig til det lidt firseragtige med let spids negl i en ca 3 mm længde. Sorry! :O)
Pia
Yndlingsnegle for mig er rene (!), lyse, velplejede, lidt lange og let firkantede negle – selvom de ikke er specielt praktiske!
Joan
Uh der er altså noget forår over sådan nogle negle! Skal da vist lige updates lidt!
Elisa Lykke
Uhhh bestiller straks tid til forårsklargøring af kløerne, tak for skøn inspiration og spark bag Er iøvrigt vild med ordet ‘Lak lækker ‘ 😉
Charlotte Behrens
Jeg foretrækker korte velplejede negle (måske fordi mine egne er så skrøbelige at de flækker når de når en vis længde) Kan godt lide de nude nuancer der er fremme i øjeblikket men synes at Chanels Particuliere er lige lovligt over hyped, det er lidt lige som Loubutin sko, pludselig er de alle vegne og alle vil gå med dem, ikke særligt opfindsomt
Mikkel
Jamen, min søster elsker Minx – havde sidst et ternet sort-hvidt mønster. Ved samme lejlighed fik jeg lavet en enkelt lillefingernegl i guld – hvilket vækkede opsigt til det dinner party jeg var inviteret til senere. Og hvor flere mænd endda sagde, at det så ret cool ud…
anette
@Hvilken MINX er du mest til Mikkel? Har du spottet nogle virkelig flotte motiver? ;o) A
Mikkel
… og det er så MINX som du har skrevet om i din artikel! Flot, Mikkel…
Mikkel
Apropos negle, så er Minx også en fantastisk måde at få mildest talt opsigtsvækkende negle på. Det er en folie, der kommes på neglene med varm luft – og kun fantasien sætter grænsen mht mønstre!