fbpx

Livsfarligt lys og verdens bedste olie

Normalt er tv-lys godt, lunt og næsten flatterende. Men ikke i går. Da kastede en ny lyssætning på Go’ Morgen Danmark den følelse af sig, som du sikkert kender fra omklædningsrummet hos H&M. Og jo, der er heldigvis større udfordringer i livet end at blive fremstillet i et dårligt lys. Alligevel bider det lidt i forfængeligheden (så tak for Instagrams lidt mere kærlige stråler).

Nå. Det skal handle om en olie, du godt kan ønske dig. Hvis du er til olier. Den hedder Goe Oil og er mere end balm end en flydende olie, men med en imponerende fin sammensætning af beroligende og beskyttende hybenkerne-, kamille-, calendula- og avocado-olie blandet med vitamincocktailen A, B, C og E. Alt sammen fint og vel, hånden på hjertet, set før. Dét, der går i hjertet på en, er den eksotiske indblanding fra Monoi Tiare, som er Tiare-blomsten, der har svømmet rundt i kokosolie, og som er et yndet hud- og hårskyllemiddel i Fransk Polynesien. Lige nu bruger jeg olien på kroppen og i hårspidserne og går uden om al anden duft. Vil bare dufte af den her. Fint og diskret. Og stornyde følelsen af ekseptionel blød hud.

SNUP TIPPET: Se mere her. Jeg har spottet den i Paris, men fik den først købt i USA til 44 USD (I Danmark er der en mulighed her). Og nu vi er ved olier, så sad jeg til et dejligt morgenmadsmøde i går, hvor snakken om mineralske olier kom på bordet. Min mening er klar.

@BEAUTYSPACE på Instagram 

16/02/2014
Lag-på-lag nude fra New York
19/02/2014
9 hud-bommerter og noget om at være selvsmørende

Kommentarer

  • @ Christina – Okay ;o) Mere jævn hudstruktur og en anelse fyldigere hud. Men vi taler jo altid hudforbedringer der kommer langsomt og som er små.

    @ Ann-Marie – Lad mig vide, hvad du synes.

    Stor hilsen Anette

    21/02/2014
  • Ann-Marie Dyrnes

    Hej…
    Har lige modtaget denne skønne olie med posten. Det er da bare luksus :O)

    20/02/2014
  • christina

    Læser ofte i din bog med stor glæde 😉 tænkte mere hvad det var bp boosteren skulle gøre om jeg burde kunne se et resultat ? ?…glæder mig nu til olien alligevel :-p

    20/02/2014
  • christina

    jeg har lige bestilte olien og er mega spændt på om den kan gøre nogen for min kroniske hudsygdom på kroppen , har efterhånden prøvet alt uden virkning men nu der er hybenkerne i så er jeg positivt indstillet wiee hvis det ku gøre bare lidt ♥
    anette ang den AVitamin booster fra bp har jeg brugt dem hver aften i en måned selvmord der stod hver anden dag da jeg ved min hud er ret robust skallerne ikke engang efter en peeling ?? men hvad er det præsis jeg skal ku se med dem A vitamin ? og kan det tænkes den ikke virker så effektivt fordi jeg har serum/olie under ? og findes der stærkere AVitamin cremer som ikke er på recept ? har set man kan få en fra dermaroller men jeg aner ik hvad der er stærkest

    20/02/2014
  • Signe

    Jeg vil gerne være med! 🙂

    19/02/2014
  • den ER så himmelsk god og dufter helt fantastisk. jeg har været fan længe! heldigvis har den dygtige maria fra my favourite things for længst fået fingre i den og sælger den (www.myfavouritethings.bigcartel.com) jeg er fan ligesom dig, anette!

    19/02/2014
  • Ditte H

    Uh, det hud-guf!!! Must have …..,

    19/02/2014
  • Christina Hansen

    Kære Anette. 1000000 gange tak for Trilogy-gaver. LUKSUS♥
    Den Goe Oil skal være den næste lille gave fra mig til mig. Op på cyklen og afsted til Nørrebro, så snart solen titter frem.
    Det er nu pudsigt med 2200 N og især Jægersborggade: skumle rockere, der skyder om ørerne på en og holder til i små skumle lokaler. Samtidig med det popper op med små lækre butikker med design, outrerede frisører og andet hot stuff. Skudsikker vest eller ej, jeg tager chancen. ♥♡♥

    19/02/2014
  • den anden Lykke

    Goé olie er min absolutte favorit, den trænger ind som ingen anden olie, dufter guddommeligt og giver lækker blød hud.

    18/02/2014
  • Pernille Sparsø

    Ha, ha, synes Jao’s markedsføring af Goe Oil er ret morsom! Citat fra deres hjemmeside: ” • got a bald head? make it sparkle “… Ja sådan kan olier jo bruges til så meget. Måske manden i huset skulle prøve 😉

    18/02/2014
  • Signe

    Hej Anette!

    Nu har jeg fuldt din blog i et godt stykke tid og du gør det virkelig godt, og da jeg nu står med et skønhedsproblem selv, tænker jeg at du måske kan hjælpe:
    Jeg er en pige på 16 og jeg har siden jeg gik i 6. klasse haft en masse hudproblemer. Disse er dog ved at forsvinder hvilket jeg jo er utroligt glad for.
    Dog er der en masse mørke pletter der hvor jeg har haft bumser, hvilket virkelig irriterer mig og som jeg er rigtig ked af. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved disse, hver gang jeg har spurgt forskellig der burde have kendskab til huden osv. har de ikke rigtig givet mig et svar. Dette mørke pletter dukker op uanset og jeg har haft pillet i bumserne eller ej.

    Min hud er meget sart og har det egenlig bedst når jeg ikke renser eller smører den med noget overhovedet. Jeg bruger p-piller og en sort konjac svamp og det er egentlig det. Jeg bruger heller ikke make up til hver dag da jeg er på en idræt efterskole. Pletterne generer mig helt vildt og jeg håber virkelig du kan hjælpe mig!

    Knus Signe

    18/02/2014
  • Marie Lassen

    Den er enormt lækker – og kan købes i Danmark hos My favorit things.

    18/02/2014
  • Lise Jull Petersen

    Hvor kan man købe Goe Oil?

    18/02/2014
  • Hvorfor har jeg aldrig kommenteret på dit indlæg om de mineralske olier?? Nå, men hvor sidder LIKE-knappen her? OK HØRT HØRT! 🙂

    18/02/2014
  • Frederikke

    Jamen, så har jeg da ikke været helt skeløjet. For hvor ofte har jeg ikke siddet og undret mig over, hvor perfekt hud hovedparten af alle… ALLE!.. på TV har. Der er ingen mørke rande, store porer på hverken værter eller gæster. Og saftspændte celler er åbenbart noget, der er allemandseje på TV. Tak for info, nu vil jeg måske få mere af den skinbarlige sandhed at se fremover? (Funderer over om man kan installere den slags flatterende lys globalt?)

    18/02/2014
  • Anette J

    Jeg snupper tit en teskefuld kokosolie fra glasset i køkkenet. Den fungerer virkeligt fint som ansigtsmaske, og jeg har endda erfaring med, at det giver mindre porer på næsen (apropos indlægget her på bloggen forleden)

    18/02/2014
  • Låter spännande 🙂

    18/02/2014