Lyver de?

Jeg er lige så fuld af beundring for makeupartist Charlotte Tilbury, som du sikkert er. Virkelig. Hun er den, Kate Moss og Cara Delevingne hiver fat i. Et ikon, så knaldhamrende dygtig, at hun breder sig i alt fra Vogue til MACs trendrapporter og også siges at være kvinden bag Tom Fords superseje makeuplinje. Kort og godt – damen kan trylle, så alle klapper. Lige fra Politikens Marie Carsten Pedersen i kommentarfeltet i går til en af mine absolutte yndlingsmadammer i blogland: Sara Rostrup.

Men. Der er noget, jeg ikke fatter. Når man nu har de evner, som Tilbury så åbenlyst har, hvorfor lancerer hun så makeup, der ikke matcher niveauet? Jeg husker skuffelsen, da jeg for lang tid tiden stormede ind i Selfridges for at få fingrene i hendes sager og stod tilbage med en følelse af what? Slæbte så en hard core overklog makeupekspert med, som var ditto skuffet. For der er simpelthen for stor uoverensstemmelse mellem navn, pris, de revolutionerende løfter og fornemmelsen af billigt letvægtsplast (især læbestifterne er slemme). I forgårs bad jeg om en klog marketingpersons mening. Dommen lød: Gammeldags, hvad gælder looket. Indholdet fejler ikke noget, men at kalde det en revolution er nok lige lovlig meget overkill. Tag mascaraen Full Fat Lashes, jeg har på i dag, og som kalder sig en 5 Star Mascara. Den er fin, men ikke bedre end Lancômes Hypnose eller Diorshow.

Du kan slå mig her i cyberspace, stoppe med at læse med eller ryste på hovedet over min skuffelse (bare husk, at det ikke er Charlotte Tilburys evner, der anfægtes, men kvaliteten og tyngden af hendes makeuplinje). Og måske er det bare mig. Men måske – måske, er der en lillebitte risiko for, at vi af og til lader os forblænde og glemmer, at ’product still is king’, og at selv kejserinder kan stå uden tøj (og bare burde skynde sig hen i afdelingen for gode supermarkedsprodukter).

SNUP TIPPET: I en helt anden afdeling, så har jeg fået en mail om, at der holdes Beautyspace-åbent frem til 1. oktober på denne deal.

16/09/2014
Ingen krammer med Vivienne Westwood
18/09/2014
Ingrediensen alle taler om

Kommentarer

  • Dorte Daugaard

    Jeg vil blankt indrømme, at jeg ikke kender hverken kvinden eller hendes make up – og netop pga. mit manglende kendskab til hele det store marked, så hjælper det mig ofte at navigere efter min number one beauty expert! 🙂 Men hold nu op, hvor er de farver på læbestifterne fine! De sender mig fluks tilbage til 90’erne, hvor jeg (stærkt inspireret af 90210) gik med bordeauxfarver på læberne og var svært tilfreds med min egen Chick-ness 😀

    22/09/2014
  • Vesna Barbu

    Penge,penge penge 🙂 Kan ikke være mere end enig 🙂

    20/09/2014
  • Meget interessant indlæg. Jeg er stor makeup entusiast og har fulgt Charlotte Tilbury før og efter lanceringen af hendes makeup linie. Der skal lige siges at jeg aldrig har prøvet noget, men det har jeg ikke engang lyst til efter hendes totalt overdreven markedsføring på YouTube, Instagram, igennem utallige bloggere etc. Det lugter bare for meget af udnyttelse af sin status og sit navn. For mig er hun bare blevet utroværdig. Men det kan jo være jeg bliver solgt når jeg engang prøver hendes produkter…? Or not 🙂

    19/09/2014
  • 1000 tak for jeres kommentarer – og tak, @Sara, fordi du deler en anden side af sagen. KH Anette

    19/09/2014
  • Åhhhhh nejjj Anette! Her er vi altså bare SÅ uenige!? Lidt sjovt, men jeg er altså ret vild med hendes makeuplinje. Er enig i at den bourdeaux farve på noget af emballagen er lidt kedelig, men jeg syntes det har et look af Estée Lauder møder Tom Ford. Og når det kommer til kvaliteten, har jeg prøvet flere af hendes produkter som jeg er vild med. Og jeg er kritisk!! Hendes Magic Cream er lækker Lone – den har en lille smule shine i, som gør at hunden ser mere frisk og velplejet ud. Og hendes Full Fat MAscara er en av mine mascara favoritter! Og hendes Colour Chameleon er den nemmeste og flotteste måde at påføre øjenskygge. Nemmere vej til smokey eye findes ikke….
    Og nej, jeg lyder ikke og er hellere ikke købt. Jeg er bare ret så stor fan. Vil gerne have det hele 🙂
    Knus sara

    18/09/2014
  • Jeg er nu fristet af “So Marilyn”. 😉

    18/09/2014
  • AFA

    Mit store problem med Tilbury er, at hun tilsyneladende aldrig har ladet hendes mand se hende uden makeup og at hun sover med makeup på. Det kommer til at virke som om, hun ikke har det godt uden makeup på.

    18/09/2014
  • Jeg har desværre ikke prøvet produkterne, så kan ikke udtale mig om kvalitetten. Men jeg er enig i, at produkternes udseende ikke er særligt lookende. Har selv tænkt, at de ser sådan lidt 80’er fimsede ud 🙂 Men hvad med hendes Magic cream er der heller ikke noget ved den? For den har jeg da gået og luret lidt på 🙂

    Marie

    18/09/2014
  • Helle Andersen

    Hej Anette hvor er det bare skønt at vi kan regne med din uforbeholdne mening. Og rigtig dejligt at dealen holder åbent helt til den første, for den er altså rigtig effektiv den M2. Med den og farvede bryn og vipper klarer jeg mig rigtig fint uden Mascare til hverdag. Og så har du jo også fortalt så meget om Neostem, at det nok kunne friste.

    17/09/2014
  • Lone

    ….så bare en “ekstra kommentar” mvh Lone

    17/09/2014
  • Lone

    Nej nej du har ik misforstået! Det var Tilbury’s creme, jeg spurgte om i forlængelse af dit indlæg om hendes make-up produkter. Men var i Føtex og så Garniers Miracle Cream i en udgave til tør hud

    17/09/2014
  • @ Lone – Åh nu går misforståelsen lige op for mig. Du mener Garniers MIRACLE CREAM og ikke Charlotte Tilburys ?? Miracle Cream fra Garnier har jeg tidligere omtalt på Beautyspace. Stor hilsen Anette

    17/09/2014
  • lone

    Tak!Hm ja så er Embryolisse jo klart billigere.Samtidig opdagede jeg, at Miracle Cream er kommet i en udgave til tør hud – og så endda i Føtex! Er ret glad for dine “downsizing” kommentarer, og håber virkelig jeg kan komme omkring det. Mvh Lone

    17/09/2014
  • Åh jeg styrer som regel udenom de produkter. Holder mig til klassikere som virker. De store mærker kan alt så noget på den lange bane 🙂

    17/09/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lone – Den er fin som makeup-underlag på niveau med Embryolisse. I Tilburyes creme er der silikoner og i Embryolise er der mineralsk olie. Begge af disse cremer har en evne (i deres formulering) til at virke godt under makeup.

    Se INCI her på Tilbury:
    Ingredients: Water (Aqua), Homosalate , Glyceryl Stearate SE, Ethylhexyl Salicylate, Butylene Glycol, Glycerin, Butyl Methoxydibenzoylmethane, Octocrylene, Cetyl Alcohol, C12-15 Alkyl Benzoate, Cyclopentasiloxane, Dimethicone, Phenoxyethanol, Butyrospermum Parkii (Shea) Butter, Steareth-21, Avena Sativa (Oat) Kernel Extract, Carbomer, Dimethiconol, Potassium Cetyl Phosphate, Chlorphenesin, Caprylyl Glycol, Xanthan Gum, Hydrolyzed Viola Tricolor Extract, Allantoin, Aloe Barbadensis Leaf Juice, Disodium Edta, Tocopheryl Acetate, Camellia Oleifera Seed Oil, Rosa Canina Fruit Oil, Rosa Damascena Flower Water, Sodium Hydroxide, Helianthus Annuus (Sunflower) Seed Oil, Michelia Alba Leaf Oil, Sodium Lactate, Coco-Glucoside, PEG-8, Ethylhexylglycerin, Sodium Hyaluronate, Tocopherol, Palmitoyl Oligopeptide, Palmitoyl Tetrapeptide-7, Ascorbyl Palmitate, Plumeria Rubra Flower Extract, Ascorbic Acid, Citric Acid, Nicotiana Sylvestris Leaf Cell Culture, Linalool, Citronellol, Geraniol, plus a little bit of top secret magic…

    Stor hilsen Anette

    17/09/2014
  • lone

    Kender du hendes “Magic Cream” -og hvis er det så samme dom? Mvh Lone

    17/09/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.