fbpx

Marie-Mandag. Juni 2015.

(Tror mit nytårsforsæt skal være, at blive bedre til at finde på overskrifter)unnamed

Kender du det der med, at stå foran spejlet og make dig up, og i dét øjeblik øjenbrynene er ordnet, er livet pludselig fandens smukt? Sådan har jeg det. Ofte. Men jeg har også nærmest et religiøst forhold til øjenbryn. Ihvertfald på dén måde at jeg synes, at der i De 10 Bud burde være et 11. bud. Lige efter: ‘Du må ikke begære din næstes hustru’, skulle der stå: ‘Og du må heller ikke overplukke. NEJ, blev der sagt!’. Jamen, jeg synes det er en synd. Og hey, hvis ikke en synd, så ihvertfald bare synd. Virkelig synd. Synd for ansigtet som helhed. Øjenbryn giver ansigtet karakter. Siger de. Og jeg er enig. Tynde, overplukkede streger af et sølle bryn gør intet for et ansigt. Og det tør jeg godt sige, fordi jeg som teenager pluk-syndede for vildt. Vorherre bevares, altså. Hvem (hveeeeeeeem!!!) bildte os ind at dét var smart? Ville ønske, at nogen dengang havde sagt ‘freeze’ og bedt mig om langsomt at lægge pincetten fra mig. Men havde nok ikke hørt efter alligevel.

Idag er jeg voksen og fornuftig og har ladet mine bryn vokse ud igen. Og jeg synes, i al beskedenhed naturligvis, at de er vokset nogenlunde pænt ud. Allerhelst gad jeg godt hvis jeg kunne sige, at jeg idag har bryn som Cara Delevingne. For jeg er dybt og inderligt forelsket i Cara Delevingnes øjenbryn. Men jeg ved også godt, at den eneste i verden der kommer godt afsted med bryn som Cara Delevingne, er Cara Delevingne. Så sådan nogle vil jeg ikke engang forsøge mig med. Overhovedet. Men de års plukning har altså medført lidt huller her og der, så jeg fylder mine bryn ud. Og i den forbindelse, vil jeg da bare lige anbefale et par produkter som jeg synes om.

Fornylig købte jeg nemlig Benefit’s Gimme Brow. Egentlig fordi jeg synes det lød crazysmart, at man ligesom bare kunne børste farven på. Præcis som med en mascara. Og det er også smart. Og nemt. Selve beholderen er ret mikro. Den består af noget farvet fibergel, som man børster på brynet med en lillebitte børste, så det faktisk syner af at der kommer flere hår. Og gelen holder de hår, man nu engang selv har, på plads. Synes det giver et rigtig flot og naturligt look. Og det er med garanti ikke sidste gang jeg har købt den. Men jeg synes desværre også at Benefit er dyr. Lidt for dyr. Omkring 200kr. Ej, meget undskyld, men dét synes jeg altså er halvdyrt for øjenbrynsfarve.

Måske virker det ekstra dyrt, fordi jeg også elsker E.L.F’s Studio Eyebrow Kit. Jeg har brugt E.L.F’s øjenbrynsdims i årevis og synes det er genialt. Det lille kit består af en farvet voks og en farvet pudder. Og har en lille nuttet kost som man børster farven på med. Easy peasy. Og brynene bliver simpelthen så fine. Og igen..meget naturlige. Jamen, det naturlige er vigtigt for mig. Kan ikke lide når bryn bare ser malede ud. Og det mest fantastiske er, at kittet kun koster 30 kr. Jamen, er det ikke rørende? Har anbefalet det kit til alle jeg kender. Og nu også dig. Jamen, jeg er fan!

Såååh, det var sådan set bare dét. Men som sædvanlig er jeg altid interesseret i andres makeup-rutiner og yndlingsprodukter. Så fortæl mig endelig hvis du har gode tips til øjenbryn/produkter osv. Hej!

28/05/2015
Få ikke et chok
02/06/2015
Just do it

Kommentarer

  • Pernille Sparsø

    Tusind tak for hjælpen. Prøver mig frem 😉

    02/06/2015
  • Anja

    Først, tak for din blog.

    Jeg har ledt forgæves efter Exuviance produkter på din blog (måske fordi du ikke syndes om den;-)

    Jeg ville høre om du har lyst til, at give mig et creme råd.

    Jeg bruger Exuviance produkter (med et afstik af biodermas ansigtsrens, som virker) men er ved, at være lidt træt af Exuviance. Trænger til lidt nyt,.

    Min hud er tæt på de 47 år, hvilken produkter kan du anbefale mig. Gerne noget der ikke tager for lang tid og noget der virker;-)

    Det jeg bruger fra Exuviance er:

    Age Reverse Day Repair
    Age Reverse Night Lift
    Hydrating Lift Eye Complex
    Vespera Bionic Serum
    Exuviance SkinRise Bionic Tonic

    Anja

    02/06/2015
  • Nu skal man generelt nok ikke sammenligne priser med ELF. Jeg har et minikit fra Oriflame som er super godt, og rimeligt i pris (det holder forever). To farver og en lille voks, lige hvad man skal bruge. Jeg plejer at blande farverne, da jeg endnu ikke har fundet en farve som passer perfekt til mig. Tak for ELF tippet, den må jeg kigge på, når jeg løber tør. 🙂

    02/06/2015
  • Maj

    Ok, så overplukkede vi vores bryn i 90’erne. Det var så trenden, blandt andet anført af fru Baywatch Pamela Anderson. I 80’erne ville vi allesammen gerne svømme rundt i ” Den blå lagune” med øjenbryn som Brooke Shields. Og de kunne snildt måle sig med Caras som nu trender. Og helt ærligt, så ser jeg pt kvinder med øjenbryn som skovsnegle, bryn der dominerer hele ansigtet og i den grad trækker fokus fra resten af ansigtet – er det nødvendigvis kønt ? Nej, egentlig ikke. Er det et “naturligt” bryn ? Nix – ikke med mindre de fra starten var a la Brooke/Cara. Men det er nu engang sådan vi synes det er hot lige nu. Så måske er det bare et spørgsmål om tid før vi (over)plukker igen…..

    02/06/2015
  • Marie

    Pernille: Umiddelbart tror jeg du skal tage den der er lysere. Jeg har kun selv prøvet medium-farven, så jeg ved det jo ikke med sikkerhed. Men jeg er mørkebrun i håret, og medium er ret mørk faktisk. Ikke sort eller noget. Men den er mørkebrun i farven. Så det kommer nok lidt an på om du vil have mørkebrune bryn eller bare brune bryn. Tror jeg. Åååh, jeg vil så nødig sige noget forkert. Det er svært når jeg ikke helt ved hvilken brun nuance dit hår har. Og heller ikke ved hvor lys den lyse faktisk er. Håber du får den rigtige farve. Ellers er det heldigvis ikke det dyreste fejlkøb 🙂 Selv tak og tusind tak for dine søde og interesserede kommentarer.

    01/06/2015
  • Marie

    Kirsten: Jeg har ikke selv prøvet Maybellines Brow Drama så jeg kender ikke forskellen på de to. Ang. ELF, så synes jeg personligt ikke det er tidskrævende – og ja, den fylder hullerne fantastisk ud 🙂

    Lovisen: Uh, ja..bestemt en fin pris.

    01/06/2015
  • Pernille Sparsø

    Tusind tak for dine svar Marie! Jeg er brunhåret med begyndende grå hår. Mine øjenbryn meget farveløse. For at give karakter til ansigtet tror du da jeg kan benytte den farve du anvender eller skal den være lysere?
    Også tak til alle jer som har lagt nogle gode og brugbare tips på bloggen. 🙂

    01/06/2015
  • lovisen

    Jeg gav 39,- for den, så det synes jeg er meget billigt 🙂

    01/06/2015
  • Jeg bruger pt.Maybelline Brow Drama den vs kittet fra Elf ? Kittet fra Elf kræver vel lidt mere tid(afhængig af erfaring) end Brow drama. Fylder Elf hullerne mere ud end Brow drama eller hvor er forskellen?
    På forhånd tak. 🙂

    01/06/2015
  • Marie

    Lovisen: Ej, hvor godt. Hvad koster den hvis man køber den i Danmark? Er det lige så billigt?

    01/06/2015
  • lovisen

    Har lige købt den i Bilka i Horsens i dag..

    01/06/2015
  • Marie

    Pernille: Fedt. Tak.

    HeLene: Fantastisk.

    Tak alle. Endnu engang tydeligt at Anette har de bedste læsere i Blogland. I ved bare ting!

    01/06/2015
  • HeLene

    Og, hvis jeg ikke husker forkert har de også Elf stander i Bilka one stop! I hvert fald på Fields.

    01/06/2015
  • Pernille

    Har selv nogenlunde fyldige bryn fra naturens hånd men sværger alligevel til at få dem “fyldt ud” hvert andet år med lidt permanent make-up hos Visage på Frederiksberg – det kan virkelig åbne ens ansigt op med et lille løft af brynene.

    Herud over kan jeg kun varmt anbefale Jane Irendale’s Pure Brow Gel (i farven “Blonde” hvis ikke de skal være alt for mørke) der fint farver og holder styr på hårene.

    http://www.magasin.dk/purebrow-gel/VA02279912-00000001_061.html

    01/06/2015
  • Marie

    HeLene: Totalt haps. Og tak for info. Vidste virkelig slet ikke at man kunne få det mærke herhjemme.

    Kren Hein: Jeg tror ikke jeg er helt med.

    Maria: Hahah. Nogen må lave en undersøgelse. Har de ret?

    01/06/2015
  • Maria

    https://www.youtube.com/watch?v=HGe8JsxkabQ

    Hop ind til 4.20 i videoen – Søren og Mika si’r det selv: the thinner the eyebrow the crazyer the woman ! 😀

    01/06/2015
  • kren hein

    Hej,
    Rabatkode FORÅR15 virker desværre ikk:(

    01/06/2015
  • HeLene

    PS, det er også nogle (ofte håndkøbs) apoteker (i DK) der har elf, ofte en hel stilling med alle de forskellige produkter stående. Very nice!

    01/06/2015
  • HeLene

    Ja, du er klart tankelæser, nu skal jeg ud efter brynprodukter!

    I føtex! Woo hoo!

    Har en guldeyeliner jeg hapsede fra Elf i føtex en gang, den er supergod. Og er de produkter ikke nemme at impulsshoppe så sig? Med de priser! Hapse, hapse!

    01/06/2015
  • Jannie

    e.l.f. – er det ikke det man kan købe i Føtex?

    01/06/2015
  • Rie Dyrnes

    Begge produkter lyder spændende. Kan de ikke købe i vores lille land? De sider du henviser til sender ikke til DK.

    01/06/2015
  • Celina M

    Det sgu længe siden jeg har set dig her!
    Men isåfald – jeg er også meeeget så påpasselig med at overplukke mine bryn, og tror max jeg har fjernet 10, ialt! Så glad for Gud har givet mig nogenlunde velformet bryn! Dog sværger jeg alligvel til lidt produkter til at definerer dem og udfylde dem lidt. Uden det bliver for malet og kunstigt og ulækkert…
    Browliner fra Eyeko London er fantastisk til at give dem en flot form og få dem til at se perfekte ud nederst på øjnbrynet(giver det mening?) og Brow Satin fra Maybeline er så god til at fylde dem ud. Det er sådan en smart 2 i 1 for den har en “smudger” med farve i den ene ende til fylde dem ud og i den anden een til at definerer dem.
    Jeg starter og slutter altid af med at børste (med en børste fra elf Self) dem grundigt for først at sætte dem og afslutningsvis for at fordele farven, så det ser naturligt ud.
    Hvornår lærer jeg at beherske mig med ord?

    01/06/2015
  • lovisen

    Det er da pænt meget øv med ELF, flere af deres produkter er ok… Bilka forhandler det og, og Beautycos butikkerne har også et udvalg af ELF. Måske dette også er på vej væk, det vides ikke…

    01/06/2015
  • Sofie

    Jeg ahr selv prøvet diverse “øjenbrynsprodukter”, men jeg er faldet pladask for Brow Artist Plumber fra L’Oréal Paris – den er virkelig god og koster ca. 90 kr.

    01/06/2015
  • @Lærke – man kan få ELF i de fleste Matas efterhånden 🙂

    Jeg har aldrig overplukket mine bryn, men jeg har alligevel de der huller. Og med helt lyst hår, så tror jeg sgu det nemmeste ville være at få dem farvet… men det kan jeg bare aldrig få taget mig sammen til. Nå, så jeg bruger sådan en mascara. Fra Maybelline. Men har også hørt godt om de nye bryn-produkter fra L’Oreal. Kh. Birgitte

    01/06/2015
  • Lærke Bjorholm

    e.l.f. sender ikke til Danmark længere, den europæiske side er nemlig lukket ned, og den du linker til er den amerikanske side, der sender til USA og Canada

    01/06/2015
  • Pernille Sparsø

    Ajjj altså Marie du er lige som min yogalærer. Du ved PRÆCIS hvad jeg har brug for! Jeg kender ingen af de anbefalede produkter, men det lyder som jeg skal “investere” i E.L.F. Studio.
    Nu kommer så det dumme spørgsmål… Kommer man voksen OVEN på farven, eller omvendt?
    Og så det mindre dumme spørgsmål… Hvem forhandler produktet?
    Og så et nysgerrigt spørgsmål… Har du eller andre erfaring med permanent makeup på bryn?
    Og så et presserende spørgsmål… Er der generelle regler/råd for farve/tonevalg?
    Ved godt det er mange spørgsmål, men her er virkelig et område hvor jeg efterhånden er på herrens mark, fordi jeg er udfordret af tynde farveløse bryn i takt med at hovedhåret udtyndes og grånes. Så optegning af bryn er et must. Har indtil nu farvet brynene , men det holder ikke så længe, og jeg er bange for at farven påvirker hårsækkene? Jeg tegner lige nu op med en Mac stift, men synes det ser lidt “optegnet” ud. Håber ikke du synes det er for mange spørgsmål? (Se det var jo allerede et mere). God dag til dig Marie!

    01/06/2015