fbpx

Marie-Mandag. Oktober 2015.

sponge3

Kan du huske dengang alle i verden gik helt agurk over beautyblenderen? Man kunne faktisk ikke putte sminke i hovedet uden at eje den. Påstod de. Jeg er sikker på den originale beautyblender er supergod og alt det. Jeg har bare aldrig rigtig kunne håndtere den slags hypede massepsykose. Så jeg hoppede ikke med på vognen. For JEG kunne sagtens sminke mig – helt fint endda – uden hjælp fra en svamp, thank you very much! Men nu er det sådan, at jeg i øjeblikket befinder mig i New York, og i min amokgåen i alle byens makeup-butikker, faldt jeg helt tilfældigt over en blendersvamp. Fra Real Techniques. Til nuttede 6 dollars. Som minder ret meget om beautyblenderen. Bortset fra at den ikke er pink og piget, men orange. Men hvad gør det når den er faaaaaantaaaaastisk!? Når jeg dupper svampen over min foundation, istedet for at fordele med mine fingre, ser det langt mere naturligt ud – faktisk er effekten..jamen perfekt. Tør man sige airbrush’et? Det ser ihvertfald slet ikke sminket ud. På den der sminkede måde, du ved. Dup dup dup…og så er det næsten som om, makeuppen smelter ind i huden. Ihvertfald giver det en fuldstændig jævn og glat overflade. Jeg ved ikke hvordan den svamp kan gøre det! Men den gør det. Fandme jo! De blendersvampe ER fantastiske. Svampen fra Real Techniques kan også købes i Danmark. Her blandt andet. Desværre til det dobbelte af hvad den koster i USA. Åbenbart. Men synes altså stadig helt klart det er pengene værd. Og den stadig langt billigere end den originale beautyblender. Jeg er ihvertfald blevet så glad for min svamp, at jeg nu også har investeret i alle penslerne fra Real Techniques. Jamen, sådan er jeg. Kan ikke styre mig, når jeg bliver glad for et mærke. Det MÅ direktøren for Reese’s Peanut Butter Cups også kunne mærke. Jamen, de chokolader? Jeg dør! Så godt smager de. Nok heldigt jeg kun skal være her et par uger mere, for ellers ville jeg nok ikke kunne spænde flyets sikkerhedsbælte. Men det er jo en helt anden historie. Hvad kom vi fra? Svampen. Den kan anbefales. Virkelig!

image

02/10/2015
Aldrig mere tør hud
06/10/2015
Det endte galt

Kommentarer

  • Christina kragh

    Jeg har købt den fra dior den er lige 40 kr dyre men har en flad ende der er super hvis man også vil bruge den til sin Foundation el cc crem

    16/10/2015
  • Sarah

    Man kan få beautybay’s egen version til den nette sum af 26kr 🙂

    10/10/2015
  • Marie

    Sanne: Hehe, tror jeg ikke. Har hørt man bare skal skylle den med vand og sæbe 🙂

    HeLene: Åh gud, nej..det vidste jeg ikke. Men det må jeg da prøve. Også den sunde version. Mums.

    07/10/2015
  • HeLene

    Svampen må jeg også eje så! Jeg var heller ikke med på hypen den gang, men står klar at tage din anbefaling nu.

    Du ved godt at man kan få reeses som alt muligt, også morning cereals, og bars og reeses pieces. Spis nogle for mig, plz!

    Hvis du vil være lidt mere sund når du kommer hjem kan jeg anbefale at google diy (raw) reeses peanut butter cups man kan lave af 70% mørk chocolade og peanutbutter uden sukker. Faktisk næsten endnu godere… eller som omveksling og svært nemme at lave!

    06/10/2015
  • Nu er det lige før jeg er overbevist. Kan den puttes i vaskemaskinen?

    06/10/2015
  • Susanne

    Gør du den våd først, ellers suger den vel rigtig meget?

    05/10/2015
  • Charlotte Berg

    Hej Anette.Jeg så ikke tv i morges.. Men jeg hørte fra en veninde – at du talte om Tom Ford -og (muligvis) en parfume fra ham..
    Hvad var/er navnet på denne ? Charlotte

    05/10/2015
  • Luise

    – og hvad skal man ellers gå efter “overthere”?!? Sådan beauty-mæssigt – skal afsted onsdag med familien og tænker en lille-bitte beauty-shoppingtur måske kan sniges ind 😉 jeg tænker MAC og Ole Henriksen, men hvad ellers?!?

    05/10/2015
  • Lone H

    Så er det da heldigt jeg skal til New York i januar. Tror da vist jeg skal have et par stykker med hjem☺
    Får vi en mere udførlig vejledning?

    05/10/2015
  • Mette

    Kan købes hos Med24.dk for 55 kr. Så nærmer vi os de $6 :-). Ulempen er naturligvis porto, men man kan måske gå sammen med nogle veninder.

    05/10/2015
  • Har altid brugt makeup svamp til at lægge meakeupen på med. Det giver det bedste og naturlig resultat. Så blendes det også fint ud om hårgrænsen 🙂

    05/10/2015
  • Anja

    Jeg har lige købt Beautyblenderen til 100 kr. Men havde også kik på den fra Real Tech nieces. Penslerne er rigtig gode. Men jeg vender altid tilbage til mine Sigma pensler.

    05/10/2015
  • Maria

    Elsker dig ! Tak for altid at få mig til at grine noget så fjollet og højt og hjerteligt og alt muligt, du ! <3

    05/10/2015
  • Birgitte Pedersen

    Ved heller ikke hvad en beautyblender er… bruges svampen på huden i stedet for fingrene ??

    05/10/2015
  • Hm det lyder faktisk meget godt med den svamp. Kan man få en brugsvejlednkng i hvilken vej den skal vende hvornår og hvordan man så egentlig gør med den?

    05/10/2015